De danske heder er reddet!

EU-lov om vedvarende energi truede med at forbyde brugen af biomasse fra danske heder og dermed fjerne incitamentet til pleje af hedearealerne. Forbuddet er nu heldigvis afværget til gavn for det danske hedelandskab.

Sidste år truede nye regler med at udrydde den danske hedenatur. 

Her trådte en opdatering af EU’s direktiv for vedvarende energi (RED III) i kraft med bl.a. nye bæredygtighedskrav til biomasse i energisektoren. Det betød bl.a., at arealer med status som heder stod til at blive et såkaldt no go-område, der ikke må høstes biomasse fra. 

Og det ville være dårligt nyt for den danske hedenatur. Det er nemlig nødvendigt løbende at udtage biomasse fra de danske heder, hvis de fortsat skal være heder og ikke gro til med træer. Men hvis ikke lodsejerne kan sælge biomassen til energi, vil der ikke længere være incitament til at opretholde hedenaturen, der i stedet vil forsvinde. 

Heldigvis bliver det ikke sådan – Dansk Skovforening har nemlig kigget nøje efter i lovtekster, vejledninger og definitioner fra både Danmark og EU og fundet ud af at, direktivets forbud ikke bør omfatte langt størstedelen af de danske heder. Det har vi gjort Energistyrelsen opmærksom på, og nu er det glædeligvis også helt klart i den danske tolkning af RED III.   

“Det vigtigste er at holde øjet på bolden: at indfri formålet med direktivet, hvilket er at maksimere naturværdien på hedearealerne, i stedet for at implementere på en måde, der ikke kommer naturen mest muligt til gavn,” siger Klara Altenborg Brockstedt, som er politisk konsulent i Dansk Skovforening og har indgående kendskab til biomasseområdet.  

Heder er forskellige 

Netop de danske heders behov for naturpleje for at bestå er blevet redningen, for det gør de danske heder markant anderledes end heder andre steder i Europa. 

Der er heder en stabil naturtype, mens størstedelen af de danske heder netop kun er heder, fordi naturtypen bliver skabt og vedligeholdt ved, at træopvækst løbende bliver fjernet.  

I EU bruges denne definition på heder:  

“Vegetation med lav og tæt dækning, domineret af buske, krat, dværgbuske (lyng, brombær, gyvel, tornblad, guldregn osv.) og urteagtige planter, som udgør et klimaksstadie i udviklingen.” 

Den definition falder størstedelen af de danske heder udenfor. De er i stedet dækket af undtagelsen til definitionen, som lyder, at den ikke finder anvendelse på: ”hede i overgang, under tilgroningsproces med tilstedeværelse af unge skovtræer” eller ”hede under naturlig retablering, hvor træagtige arter dækker mere end 30 % af arealet”. 

Det understøttes af vejledningen til den danske naturbeskyttelseslov, hvor der står, at: 

”I Danmark er heden sjældent et stabilt plantesamfund, og græsning, tidvis afbrænding og hugst er ofte en nødvendig forudsætning for, at hedens dværgbuske, græs og lav ikke bliver overvokset og udkonkurreret af buske og træer. Der vil derfor ofte forekomme hedearealer med varierende grader af tilgroning.” 

Dermed tæller de danske heder ikke som no go-område ifølge både Danmarks og EU’s definitioner. Og det er nu også tydeligt i en vejledende udtalelse fra Energistyrelsen, som netop er blevet offentliggjort.  

“Det er Energistyrelsens vurdering, at heder, som er groet til eller er ved at gro til med træer, ikke vil være et no go-område (…) Det betyder, at flis fra sådanne arealer kan anvendes til produktion af el og opvarmning ved opfyldelse af de øvrige bæredygtighedskrav til hhv. biomasse fra skov eller landbrug,” skriver styrelsen i udtalelsen.  

“Det er rigtig positivt, at vi fortsat kan bruge biomasse fra heder til energi. Det gør, at det nu igen er muligt at udnytte den træbiomasse, der fjernes som led af naturpleje på arealerne, så den går til varme og energiformål i stedet for at gå til spilde,” siger Klara Altenborg Brockstedt og fortsætter: 

“Dermed er det også muligt at finansiere naturplejen på arealerne, hvilket sikrer, at hederne fastholdes som naturtype i Danmark – en stor gevinst for vores natur,” fastslår hun.