De fleste lodsejere afviser skovrejsning
Ny rapport viser, at størstedelen af danske lodsejere ikke vil omdanne deres marker til skov. Økonomi og fremtidige begrænsninger i driften er blandt de største barrierer for skovrejsning – men politisk usikkerhed fylder også.
Foto: Bert Wiklune/BWfoto.dk
Ikke alle lodsejere deler trepartens begejstring for at omlægge landbrugsjord til skov.
Faktisk har hovedparten slet ikke lyst til at tilplante sine marker, fremgår det af ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO:
”Analysen viser, at 59 procent af de 786 adspurgte lodsejere ikke er interesserede i at rejse skov,” konkluderer IFRO i rapporten.
Hvorfor ikke?
Den primære forklaring på den vigende interesse for skovrejsning er fortsat landbrugsdrift og friheden til at fremtidig arealanvendelse.
Således begrunder 46 procent af de ikke-interesserede lodsejere, at de vil beholde arealet til landbrugsmæssig drift, mens 34 procent også angiver, at de ikke ønsker at få indskrænket fremtidige muligheder på arealet.
Men også økonomi fylder hos lodsejerne: 30 procent af de lodsejere, der ikke vil rejse skove, begrunder fravalget med ”manglende indkomst ved skovbrug”.
Resultaterne blev præsenteret sidste fredag ved Klimaskovfonden og Ministeriet for Grøn Treparts skovkonvent. Her deltog direktør i Dansk Skoforening Anders Frandsen også med et indlæg, hvor han bl.a. betonede vigtigheden af, at samfundet betaler jordejere, der vil konvertere marker til skov, for alle gavnlige effekter i nye skove.
”Landbrugsarealernes dyrkningsværdi varierer ganske meget forskellige steder i landet, så princippet om ’one price fits all’ duer ikke,” understreger Anders Frandsen, der i stedet efterspørger en differentieret støttemodel med bonus for synergieffekter.
Det imødekommer trepartens nationale skovrejsningsordning imidlertid ikke med et skovrejsningstilskud på 75.500 kr/ha + grundtilskud. Men da skove også bidrager til bl.a. kvælstofreduktion, biodiversitet, grundvand og rekreation, bør disse samfundsgavnlige effekter også være en del af regnestykket, mener Dansk Skovforening.
”Svarer-udvalget beregnede en støttesats ud fra, at skoven skal rejses på den marginale landbrugsjord, mens den grønne trepart også lægger vægt på kvælstof, grundvand og natur og biodiversitet, og så kan skoven ikke altid rejses på marginal landbrugsjord. Hvis vi skal have flere lodsejere med på vognen, er der brug for at justere og give belønning for alt det, nye skove også bidrager med,” forklarer Anders Frandsen.
Jagt og herlighed motiverer
Den nye IFRO-rapport har titlen ”Kvantitativ analyse af potentialer og barrierer for privat skovrejsning,” og undersøger derfor også, hvad der kan motivere lodsejere til at plante nye skove.
For selvom flertallet af respondenterne er negativt indstillede overfor skovrejsning, viser rapportens analyse, at 41 procent af de adspurgte lodsejere har interesse i at plante skov i fremtiden.
De primære motiver blandt de interesserede skovejere er herlighedsværdi (40 procent), forøget biodiversitet (38 procent), jagt (34 procent) – og ”ønske om at videregive noget positivt til fremtidige generationer” (37 procent).