Debat: Forkert, at træbiomasse ikke tæller med i CO2-regnskabet
Biolog og debattør Alexander Holm kommer med lidt af en stråmand, når han skriver, at "det aldrig bliver bæredygtigt at smide skoven i ovnen", svarer vi sammen med Skovdyrkerne og Danske Maskinstationer og Entreprenører i et debatindlæg på Altinget.
Foto: Joakim Bisgaard Jensen
Debatindlægget er oprindeligt bragt på Altinget den 14. maj 2024
Debatten om brug af træbiomasse i energisektoren er tilsyneladende lige så lang, som kritikernes anvisning af reelle alternativer er kort. 30. april skriver Alexander Holm således i Altinget, at “det aldrig bliver bæredygtigt at smide skoven i ovnen”.
Udsagnet er lidt af en stråmand.
Når skovene producerer tømmer og gavntræ til møbel- og byggeindustrien, medfører det et restprodukt, som i Danmark bruges til at fortrænge fossile brændsler i energisektoren.
Det er rigtigt, at Danmark har et stort forbrug af træbiomasse, fordi der var, og er, et politisk ønske om at komme væk fra fossile brændsler. Andelen af træbiomasse i energisystemet forventes dog at falde over de kommende år i takt med at sol- og vindenergi udbygges, hvilket også den nyeste klimafremskrivning (KF24) understreger.
Ifølge KF24 udgjorde biomasse således 35 procent af det totale energiforbrug, mens biomasse frem mod 2035 kun vil udgøre 13 procent af det totale energiforbrug i Danmark.
Olie, kul og gas er de eneste alternativer
Alexander Holm skriver, at “afbrænding af træbiomasse ikke er godt for klimaet”. Faktum er, at det eneste reelle alternativ til træbiomassen i energisystemet lige nu er fossile brændsler som olie, kul og gas, hvilket alt andet lige må siges at være dårligere for klimaet.
Udbygningen af sol- og vindenergi går for langsomt og er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at skabe en stabil energiforsyning. Det ville formentlig løse flere problemer at kaste sig over denne udfordring end at kritisere træbiomassen.
Det kan for en god ordens skyld også nævnes, at selvom Danmark udtager biomasse fra skovene, viser den seneste skovfremskrivning en øget tilvækst af skov og dermed et øget CO2-optag og tilmed også et større stående CO2-lager hen over de kommende år. Mængden af dødt ved i skoven er også stigende.
Det er forkert, når Alexander Holm skriver, at træbiomasse ikke tæller med i CO2-regnskabet.
CO2-udledningerne fra anvendelse af træbiomasse til energiformål indgår i den såkaldte LULUCF-sektor. Herved tæller den danskproducerede træbiomasse med i det danske klimaregnskab, mens træbiomasse fra udlandet tæller med i de pågældende landes nationale afrapporteringer.
Helt i tråd med internationale retningslinjer, opgøres emissionen på producentsiden og ikke på forbrugssiden.
Danmark stiller krav til bæredygtighed
Alexander Holm skriver, at det danske forbrug af træpiller, træflis og brænde til el og varme medførte en udledning på 20 tons CO2. Den seneste globale afrapportering fra Energistyrelsen viser, at det var 12,4 millioner tons CO2.
I Danmark stilles der strenge bæredygtighedskrav til træbiomassen, hvilket har været tilfældet siden den frivillige brancheaftale om sikring af bæredygtig træbiomasse trådte i kraft i 2016.
I 2021 trådte bekendtgørelsen om bæredygtighed for biomassebrændsler i kraft, der sikrer, at den træbiomasse, der bruges til energi i Danmark, lever op til en lang række bæredygtighedskrav.
Sammen med nye krav i blandt andet RED III, EU’s direktiv for vedvarende energi, og EU’s afskovningsforordning sikrer dette blandt andet, at energiproduktionen i Danmark ikke fører til afskovning, at naturskov bliver ryddet for at anlægge plantageskov, eller at biomasse til energi medfører nettoudledninger fra skoven uanset om biomassen er dansk eller udenlandsk.
Endeligt nævner Alexander Holm, at biomasse får 6,6 milliarder kroner i støtte. Samme synspunkt blev fremført af Bjarke Møller 15. april. Der er tale om en tilskudsordning til elproduktion.
Muligheden for at tilmelde sig ordningen udløb 31. marts 2019. Her var det muligt for kraftvarmeværker at søge om et tilskud på 15 øre per kilowatt-time elektricitet, der blev produceret af biomasse frem for af fossile brændsler.
Ordningen blev indført for, at omlægningen af elproduktion fra fossil kraftvarme ikke skulle betales af forbrugerne.
Ordningen omfatter i dag omkring 20 kraftvarmeværker, ud af i alt 200 varme- og kraftvarmeværker i Danmark, og er lukket for tilgang, hvorfor færre og færre værker i fremtiden vil være omfattet af ordningen.
Man kan fint kritisere træbiomasse, men det ville være formålstjenligt, hvis man anviste et reelt alternativ, som ikke er kul, olie og gas, før man begynder at kræve det udfaset.