Den Danske Klimaskovfond er en realitet

Folketinget vedtog den 17. december forslag til lov om Den Danske Klimaskovfond. Klimaskovfonden skal sikre ekstra finansiering til skovrejsning (CO2-binding) og udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsdrift. Dansk Skovforening glæder sig over, at rammen for Den Danske Klimaskovfonds arbejde nu er på plads, og at Danmark har udsigt til mere skov.

CO₂-gevinsterne realiseres på privat jord

Klimaskovfonden skal gennem private donationer og køb af CO2-enheder sikre en omkostningseffektiv skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Projektarealerne forbliver i privat ejerskab. Det er en god løsning, der sikrer, at finansieringen række meget længere end, hvis Klimaskovfonden skulle købe og eje projektarealerne. Til gengæld skal lodsejeren indstille sig på, at projektaftalen bliver tinglyst på arealet, samt at resultaterne af projektet vil blive overvåget og kontrolleret som sikkerhed for projektets akkumulerede CO₂-enheder.

Bestyrelse og rådgivende organ

Klimaskovfonden får en bestyrelse, der skal fastlægge fondens forretningsgang og prioriteringskriterier. Bestyrelsen udpeges af Miljøministeren og kommer til at bestå af en bestyrelsesformand og syv medlemmer. Der nedsættes samtidigt et rådgivende udvalg på op til 12 personer, som skal rådgive bestyrelsen. Udvalget skal besættes med repræsentanter fra vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, almennyttige fonde, landsdækkende foreninger, og interesse –og erhvervsorganisationer samt forskningsmiljøer og universiteter.

Dansk Skovforening har meddelt, at vi gerne deltager i Den Danske Klimaskovfonds arbejde på alle niveauer.

Klimaskov giver handlemuligheder og samfundsgoder

I Dansk Skovforening er vi forventningsfulde i forhold fondens arbejde. Den Danske Klimaskovfond vil give:

• virksomheder mulighed for at vise, at de gerne vil medierer de CO₂-udledninger, som de har ringe eller ingen kontrol over i deres forsyningskæde
• borgere, kommuner, forsyningsvirksomheder, lodsejere m.fl. handlemuligheder i forhold til klimaindsatsen, og
• øge midlerne til CO₂-bindning gennem private investeringer

På sigt vil skovrejsningen øge leverancerne af bæredygtigt træ, som:

• lagrer CO₂ i træprodukter,
• substituerer fossiltunge byggematerialer, og
• leverer forsyningssikker grøn energi i et fluktuerende og udbudsdomineret energimarked

Resultatet af den øgede skovrejsning er samtidig et grønnere Danmark. Der bliver flere overgangszoner og mere landskabsmosaik. Jordudnyttelsen bliver mere skånsom med både tid og plads til naturlige processer, kontinuitet, grundvandsbeskyttelse og rekreative oplevelsesmuligheder for befolkningen.

Træ er et fremtidens vigtigste råmaterialer

Med en målsætning om fossilfrihed i 2050 betyder det, at fremtidens kulstofforbrug herunder fibre, fødevarer, tøj, kemikalier, plastik, byggematerialer, flydende brændstof mm. skal være baseret på kulstof fra planter. Baseres dette kulstofforbrug på træfibre fra skov, opnås både gode klimaeffekter, en råstofforsyning og et positivt bidrag til natur og miljø. På den måde vil skovrejsning opfylde mange af samfundets ønsker. Et sidste plus er, at de nye skove på sigt kan give på sundhedskontoen, når Danskerne kan udfolde sig fysisk i skovene og finde ro i sindet i en stresset hverdag.