“Den må du længere ud i skoven med”
Sådan skriver vi med brancheaktører i Jyllands-Posten i et svar til Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, der i sin kritik af biomasse hævder, at branchen brænder 20.000 fuldvoksne fyrretræer af.
Foto: Colourbox
Debatindlægget er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 18. juni 2025.
Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) har sammen med Samir Abboud, direktør for den fremtidige producent af geotermi Innargi, i JP 6/6 et kritisk indlæg om brug af biomasse til energi. Indlægget er imidlertid fyldt med så mange fejl, forsimplinger og fremme af særinteresser inden for geotermi, at det kræver et modsvar.
De hævder, at der hver dag afbrændes svarende til »20.000 fuldvoksne fyrretræer«. Henvisningen til »fuldvoksne fyrretræer« er enten et udtryk for uvidenhed om aktivt skovbrug eller et retorisk greb mod bedre vidende. Sandheden er, at den certificerede bæredygtige biomasse kommer fra restprodukter fra arealer med aktivt skovbrug. Det vil sige, at bevoksningerne under alle omstændigheder var blevet fældet og lavet til klimavenlige produkter, som erstatter stål, beton og andre fossiltunge og ikke-fornybare materialer. Og resttræet bruges så til at erstatte fossile brændsler i energisektoren.
I de 15-20 år, hvor vi har brugt biomasse i den danske energisektor, er der sket følgende: Danmarks skovareal vokser, mængden af stående ved (træ) i skoven vokser, mængden af dødt træ til gavn for biodiversiteten vokser, og der tages mere træ ud til klimavenlige produkter. Det er virkelig svært at forstå, at man kan være imod den udvikling.
Gjerding og Abboud hævder, at der gives 6 mia. kr. om året i støtte til biomasse gennem »afgiftsfritagelser, direkte støtte samt oprindelsesgarantier«. Det er uklart, hvordan de når frem til det beløb, og det er heller ikke rigtigt. Det baserer sig antageligvis på skatteøkonomisk redegørelse fra 2023 om, hvad biomasse kunne indbringe i statskassen, hvis det blev afgiftsbelagt som fossile brændsler. Men det indebærer, at afgiften ikke reducerer brugen af biomasse, for ellers vil afgiften ikke komme i statskassen.
Faktum er, at biomasse ikke er afgiftsbelagt, fordi det er emissionsneutralt i energisektoren og ikke har en fossil kulstofudledning. Og det manglende tempo på udbygning af solceller, vindmøller og geotermi har intet med biomasse at gøre. Det skyldes en række andre forhold. Eksempelvis er DN ofte på barrikaderne, når der er ønsker om at opstille vindmøller. En afgift vil derfor blot give danskerne en dyrere energiregning.
Andelen af biomasse vil falde i takt med udbygning af anden vedvarende energi. Geotermi er også en vigtig teknologi i den grønne omstilling, og vi byder alle vedvarende energikilder velkommen. Men det virker en anelse vidtløftigt, når Innargis direktør og DN vil udfase en emissionsneutral energikilde, som tilmed er en forudsætning for at nå Danmarks klimamålsætninger, og i stedet iværksætte en række geotermiprojekter.
Endelig kan det undre, at DN den ene dag indgår en grøn trepart, hvor der skal rejses yderligere 250.000 ha skov, og den næste dag lancerer en kampagne for stop af biomasse. Hvordan vil DN overbevise danske landmænd om, at det er attraktivt at konvertere en kornmark, der giver et årligt afkast til skov, når Maria Reumert Gjerding samtidig kører kampagne for, at de ikke skal forvente at kunne gøre brug af skovens eneste indtægtskilde de første 30-40 år i form af tyndingstræ til biomasse?
Al erfaring viser, at det, der har en god økonomi, får vi mere af – og Danmark vil have stor glæde af mere skov, både i forhold til fornybare ressourcer, klima, vand og natur. Brug af certificeret biomasse sikrer økonomi i langsigtet, bæredygtigt, robust skovbrug. I Danmark og i resten af verden. Og det er en forudsætning for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling både i forhold til klimamål og materialer. Derfor har vi gavn af biomasse i det samlede energimiks i dag, i morgen og i fremtiden.