Der skal mere fakta i debatten om træbiomasse

Fromsseier Plantage dannede ramme om Dansk Skovforenings andet medlemsmøde i rækken om fremtidens træbiomasse. En af dagens konklusioner er, at der er brug for fakta i den verserende debat om træbiomassens anvendelse til energi.

Fromsseier Plantage var vært for Dansk Skovforenings andet debatmøde fremtidens træbiomasse med efterfølgende ekskursion.

Fromsseier Plantage var vært for Dansk Skovforenings andet debatmøde om fremtidens træbiomasse med efterfølgende ekskursion.

Solen skinnede på de ca. 60 fremmødte skovfolk, der besøgte Fromsseier Plantage for at høre mere om fremtidens træbiomasse.

Dagen startede på Hovborg Kro, hvor deltagerne var med til at kigge i krystalkuglen for træbiomassens fremtid. Der blev også talt om bæredygtighedskrav for træbiomasse til afbrænding, som regeringen i øjeblikket forhandler som led i klimahandleplanen. Det forventes, at resultatet af forhandlingerne vil komme til at ligne de kendte krav i brancheaftalen med et tvist.

Brugen af træbiomasse i fremtiden

Det er ikke til at vide præcis, hvad vi skal bruge træbiomassen til i fremtiden. Et bud er som komponent i brændstof til den tunge transport som del af Power-to-X. Et andet sted, hvor træ også skal have en meget større andel er i byggeriet.

Energi til opvarmning af bygninger samt etablering og vedligeholdelse af byggeri står i dag for ca. 40% af den globale CO2 udledning. Mens vi er blevet meget bedre til at energioptimere i driften af bygningerne kniber det stadig med CO2 forbruget ved opførelsen af bygninger og vedligehold, her er der særligt meget at hente i materialevalget. Der vil være store CO2-besparelser ved at anvende langt mere træ. Der er tale om en substitutionseffekt, da træ både lagrer CO2 og fortrænger CO2 tunge materialer som stål og beton.

Læs fakta-ark: Træbyggeri er godt for klimaet (PDF-fil).

Flis er et restprodukt

Fromsseier Plantage er præget af nåletræer, da de trives godt på den type jord. Der er også løvtræ, men vækstpotentialet er mere begrænset. I plantagen skoves ca. 10.-12.000 rummeter træ om året som fordeles nogenlunde ligeligt mellem flis og træ til videre forarbejdning. Produktionen af tømmer har høj prioritet hos ejerne, så der også i fremtiden er træ til byggeriet. Flis er et restprodukt af denne tømmerproduktion og er et vigtigt produkt for mange skovejere for at skabe en fornuftig økonomi i kulturenes unge år. På Fromsseier er flisproduktionen med til, at der er et mindre positivt dækningbidrag på plejen af de yngre kulturer, hvor det tidligere var en udgift.

De unge træer der fjernes for at etablere spor anvendes til flis.

De unge træer der fjernes for at etablere spor anvendes til flis.

Den danske skovressource vokser

Den nuværende danske skovressource (2018). Data fra Skovstatistikken 2018 og Hugst statistik 2018:

  • Skovareal: 627.000 ha.
  • Samlet vedmasse i skov: 135 mio. m3 (216 m3/ha).
  • Samlet tilvækst i skov: 6,5 mio. m3 / år (9,2 m3/ha/år).
  • Årlig hugst: 3,7 mio. m3.
  • Dødt ved: 3,9 mio. m3 (6,1 m3/ha).

Som det ses af tallene opbygges der vedmasse i de danske skove, idet mængden af ved i skovene vokser med ca. 6,5 mio. m3 / år mens der kun skoves knap 4 mio. m3 / år. Dermed opsamler de danske skove hvert år mere CO2 end der udtages ved hugst. 42% af hugsten forarbejdes til produkter som tømmer og emballagetræ, og frigiver først den bundne CO2 den dag det forgår ved forrådnelse eller afbrænding.

I Danmark producerer vi omkring 2.000.000 tons flis om året, der primært anvendes i varmeforsyningen rundt omkring i landet.

Skovene kan producere mere træbiomasse på de samme arealer

Det er muligt at øge den danske produktion af træbiomasse og savværkstræ på to måder. Dels er det muligt at øge produktionen ved ændrede dyrkningsmetoder fx powerkulturer, hurtigtvoksende træer, træer i de kommende spor og genetisk optimeret plantemateriale. Dels vil skovrejsning øge mængden af flis, da der går mindst 30 år før der kan tages andet end flis ud af arealerne.

Tabel fra Københavns Universitet viser forskellige scenarier for fremtidens produktion af træ.

Tabellen fra Københavns Universitet viser forskellige scenarier for fremtidens produktion af træ. Den blå stiplede linje viser en fortsat drift som i dag. Den røde linje viser en optimeret drift med anvendelse af hurtigtvoksende ammetræer og optimeret drift. Den grønne linje viser en optimeret produktion med mere biodiversitet og den lilla linje er en kombination af de to sidstnævnte. Det fremgår, at der er et betydeligt potentiale for at øge produktionen. Blandt de virkemidler der har størst indflydelse på den fremtidige ressource er arealet af skovrejsning (højest i ENV og KOMBI) metode til foryngelse med ammetræer (BIO og KOMBI), hugstgrad og sortiment samt forædling/træartsvalg (alle undtagen BAU).