Det helt store spørgsmål: Hvad er en skov egentlig?
Hvad skal der til, før et område kan kaldes en skov? Svaret på dét spørgsmål er ikke helt så ligetil, som det måske kan lyde for især erfarne folk i skovbranchen – læs med her, og find ud af hvorfor.
Foto: Colourbox
Ordet ”skov” vil for de fleste fremkalde et velkendt billede for det indre blik af høje træstammer med brede kroner. Men hvad skal der egentlig til, før en samling af træer kan betegnes som en skov?
Overordnet er en skov selvfølgelig et plantesamfund af træer. Men derudover er svaret ikke så indlysende – det kommer nemlig an på, om man kigger til myndigheder eller biologien efter svar.
Derfor har EU-projektet LIFE4Forest som en del af projektets materialer til undervisning samlet forskellige måder at definere en skov på.
I skovlovssammenhænge har man ofte ikke betragtet et areal som skov, hvis det er under 0,5 ha eller mindre end 20 meter bredt. Mindre arealer med træer kan nemlig ikke opretholde sig selv som skov på længere sigt. Det kræver, at der er tilstrækkelig beskyttelse mod udtørring fra vejr og vind, så skoven kan udvikles, hvilket der typisk ikke er i de mindre områder.
Ude i det danske landskab findes der dog områder, som er mindre end 0,5 ha og samtidig er biologisk velfungerende som skov, fordi skoven ligger beskyttet i landskabet. Dermed kan et skovøkosystem og den flora og fauna, som hører hjemme i en dansk skov, indfinde sig alligevel.
Dermed er det svært at sætte en meget specifik og fast størrelsesgrænse for, hvornår en skov er en skov baseret på funktionalitet.
Derudover er der også en faktor, der handler om kronedækket. I dansk sammenhæng taler vi ofte om, at træerne i en skov ikke står spredt, men i stedet så tæt, at kronerne helt eller næsten når hinanden.
FN´s Føde- og Landbrugsorganisation (FAO), har imidlertid en anden definition, som afspejler, at den skal dække hele verden.
I FAO’s definition er en skov et areal på mindst 0,5 ha, som er bevokset med træer, der kan blive over 5 meter, og hvor kronen af træerne dækker mindst 10 procent af arealet – altså kan træerne her stå en del mere spredt. De 10 procent kronedække er især relevant for, at et åbent savannelandskab med få spredte store træer, fx i Afrika, kan karakteriseres som skov.
Hvor stor en del af Danmark er skov?
Når vi skal opgøre det danske skovareal, er vi imidlertid nødt til at have en fast definition for, hvornår noget er en skov. Københavns Universitet har de seneste årtier årligt udarbejdet Skovstatistikken, der definerer en skov som:
”Et areal større end 0,5 ha med en minimumsbredde på 20 meter, bevokset med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 procent eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften.”
Ud fra den definition er Danmarks skovareal senest i 2022 opgjort til 642.979 ha eller 14,9 procent af landets areal. Heraf er:
- 34 procent ren nåleskov
- 44 procent ren løvskov
- 11 procent blandet løv- og nåleskov
- 5 procent juletræer og pyntegrønt
- 4 procent ubevoksede arealer, enten midlertidigt eller fx veje
Samlet udgør løvtræ 54 procent, mens nåletræ udgør 36 procent. Andelen af løvtræ er størst i landets østlige egne, mens nåletræerne dominerer i de vestlige egne. Den mest almindelige træart på landsplan er rødgran, der udgør 15 procent af skovarealet, herefter kommer bøg med 14 procent.