Det mener politikerne om skov og klima

Vi har spurgt alle Folketingets partier om deres syn på skovens og skovbrugets mulige rolle i den grønne omstilling. En repræsentant for hvert parti fortæller om deres indtryk af de danske skove, skovens rolle for klimaløsninger, anvendelse af træ i byggeriet, forøgelse af træproduktion, skovrejsning og biomassens rolle til energi og transport.

I anledning af det kommende folketingsvalg har vi bedt repræsentanter for alle Folketingets partier om deres syn på seks centrale emner hvad angår skovene og skovenes rolle i samfundet.

Spørgsmålene og politikerne

Vi stillede disse seks spørgsmål:

1. Hvad er dit bedste minde fra en dansk skov?
2. Skovene har et stort potentiale for at bidraget til gode klimaløsninger. Hvilke funktioner mener du, at skovbruget særligt kan bidrage med i bestræbelserne på at standse klimaforandringerne?
3. Træ har mange gode egenskaber herunder lagring af CO2 fra luften. Hvilke muligheder ser du for øget anvendelse af træ i fremtidens klimavenlige byggeri?
4. Danmark er nettoimportør af træ og forbruget er stigende. Det er muligt at øge produktionen per hektar i de danske skove ved ændrede dyrkningsmetoder og gennem valg af træarter ved skovrejsning, mens der samtidig tages hensyn til biodiversiteten. Synes du, at det er en god ide at øge den danske produktion af træ?
5. Danmarks Nationale Skovprogram fra 2018 har en målsætning om at skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. Hvad vil du gøre, for at vi kan nå målet?
6. Sol og vind anses af mange som fremtidens grønne energi, men de kan ikke stå alene. Hvordan ser du biomassens rolle i fremtidens energi- og transportløsninger?

Følende politikere har svaret på spørgsmålene:

• A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører.
• B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører.
• C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat.
• F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører.
• I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne.
• O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører.
• V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører.
• Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører.
• Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører

Politikernes svar

Den fulde version af politikernes svar kan læses længere nede på denne side.
Svarene kan også læses i en let redigeret udgave, som blev bragt i Skoven 4, 2019 (klik på artikel):

1. Hvad er dit bedste minde fra en dansk skov?

A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører
Jeg bruger skov og naturen meget. I Kolding løber jeg ofte i Marielundsskoven, som er en fantastisk bynær bøgeskov, der strækker sig fra byen langs nedlagte jernbaneskinner og et godt stykke udenfor byskiltet. Når jeg besøger mine forældre i Vestjylland bruger jeg plantagerne til mountainbike. Derudover elsker jeg at gå ture i skoven – både den urørte og vilde og den mere plejede og friserede plantage. Jeg har svært ved at pege på et enkelt minde. Men skov er for mig et helle til både fordybelse, samtale og sport. Det er vel i virkeligheden skovens kæmpe store force, men også skovenes udfordring, at de skal rumme så mange brugergrupper.

B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører
Mit bedste minde er en af de mange gåture, jeg havde gennem skoven med min farmor, da jeg var lille.  Min farmor kunne ikke gå de sidste 25 år af sit liv, men i min erindring går hun med mig igennem en dansk skov og fortæller mig om alle de planter og insekter, vi finder på vejen.

C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat
Det er som barn at lege i vores egen lille fyreskov. Mine søskende jeg, anført af vores storebror, byggede en bjælkehytte inspireret af ‘Det lille hus på prærien’. Vi legede røver og soldater og byggede også et fort med et hus på 8 m.  I weekenderne gik vi sommetider tur i Tisvilde Hegn og om vinteren løb vi på langrend i skoven. Jeg red islandske heste og elskede at ride i skov.

F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører
Fra jeg var 6-11 år boede jeg ved Køge Bugt tæt på Trylleskoven. Med dens lave, krogede bevoksning var det nærmest eventyrligt at lege der for os børn. Men derudover har jeg utrolig mange gode minder fra de seneste 15 år, hvor jeg har boet med min familie tæt på Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn – et fantastisk område at gå i på alle tider af året.

I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne
Mange gode minder knytter sig for mit vedkommende til skoven og besøg i skoven. Allerede som barn, hvor familiens juletræ hvert år blev hentet i min morbrors skov. Også min tid som soldater har budt på gode, men så sandelig også dårlige oplevelser fra skoven. I dag bor jeg tæt på skov og har fornøjelsen af at kunne følge skovens udvikling og årstidernes skiften i skoven i min hverdag.

O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører
Skovtur med mine to drenge der klatrede rundt på de store bunker af fældede træer (måske ikke helt ufarligt), men sjovt! Madpakken var smurt og det var en dejlig og solrig dag – så idyllisk som det kan blive.

V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører
Jeg har mange gode oplevelser fra løbe- og gåture i skove, hvor man ud over naturoplevelserne også hele tiden følger med i årstidernes skiften og naturens udvikling. Og lige nu går vi foråret i møde og kan igen opleve, at der kommer blade på træerne og fuglene synger.

Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører
Det er min første 18 år, hvor jeg boede midt i Fussingø Skov, hvor min far var skovfoged. Naturen og skoven var i min barndom legepladsen og senere blev skovvejene brugt til den daglige løbetræning.

Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører
For cirka fem år siden var jeg på Bornholm i min sommerferie sammen med min familie. Vi tog ud til Almindingen og håbede at se bisonokser. Efter at have vandret rundt i en times tid kom vi til en lysning hvor vi kunne se flere bisonokser – både én, der gik ude på engen og en større, der stod inde i granskoven. Vi fik hurtigt kikkerten frem og vovede os også lidt tættere på. Da vi var omkring 100 meter fra den store bison, kunne vi tydeligt se den i kikkerten og se, hvordan den gnubbede sig op ad træerne. Den virkede meget stor og kraftfuld og gav en helt ny oplevelse af den danske skovnatur.

2. Skovene har et stort potentiale for at bidraget til gode klimaløsninger. Hvilke funktioner mener du, at skovbruget særligt kan bidrage med i bestræbelserne på at standse klimaforandringerne?

A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører
Skove er noget af det, der er bedst til at binde CO2. Jo flere træer vi har i Danmark, jo mere CO2 kan vi optage. Derfor er skovbruget afgørende for den danske klimaindsats. Det ved vi, og det ved danskerne heldigvis også. I min tid som miljøordfører har det stået lysende klart for mig, at rigtig mange danskere brænder for et grønnere Danmarkskort. Hvis vi kan kombinere danskernes glæde ved skoven og naturen med behovet for et øget klimaindsats, vil det jo være rigtig godt. Derfor har vi i Socialdemokratiet præsenteret en vision om en national skovfond. Flere og flere danskere ønsker at gøre noget for klimaet. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke tiltag og organisationer, man skal støtte – og om de overhovedet leverer det, de lover. Derfor er der behov for at fællesskabet træder til. Så de danskere, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning, kan gøre det gennem en national skovfond med vished om, at deres bidrag gør en reel forskel.

B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører
Det er umuligt at undervurdere, hvor vigtige skovene er for vores kamp mod klimaforandringerne. Derfor vil Radikale Venstre plante skov på flere hundrede tusinde hektar. Meget landbrugsjord dyrkes i dag med tab – eller kun fordi der er landbrugsstøtte. Vi kunne med fordel plante træer her. Samtidig kan træer være med til at beskytte drikkevandet.

C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat
Træer er jo meget vigtige for klimaet, fordi de opsamler CO2 fra luften. Træer er også vigtige for vores dyreliv og biodiversitet.

F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører
Skove er fantastiske på mange måder. I forhold til klimaet især til at opfange CO2 fra atmosfæren og lagre det enten i selv træet eller i jorden. Folketinget har vedtaget med Energiaftalen fra sommeren 2018, at Danmark skal være et netto-nulemissionssamfund i 2050. Hvis vi skal nå det, så skal vi ikke bare reducere vores udledninger, vi skal også øge vores optag, da der vil være nogle udledninger, som vil være meget svære at fjerne helt. Teknologisk optag af CO2, som endnu ikke er rentabelt eller bæredygtigt, kan vinde frem, men indtil videre er skov den bedste og mest bæredygtige metode – og så er den velafprøvet og har mange andre positive effekter, f.eks på biodiversitet. Når der hentes træ fra skov kan der drages fordel på flere måder i klimaregnskabet. Det kan være i form af biomasse, som måske ikke er en fuldstændig vedvarende energikilde, men som er en energikilde, der er bedre i klimaregnskabet end fossile energikilder, og som ved bæredygtig skovforvaltning kan kategoriseres som vedvarende energi. Træ kan desuden i visse produktioner eller byggerier substituere materialer, som f.eks. stål og beton, der har en meget høj drivhusgasudledning. Det kan igen ved bæredygtig skovforvaltning yde et fornuftigt klimabidrag.

I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne
Ligefrem at kunne standse den globale opvarmning, tror jeg ikke skovene kan klare alene. Men opbygning og tilbageholdelse af kulstof er jo et oplagt virkemiddel, hvor skoven spiller og kommer til at spille en meget vigtig rolle på lang sigt. På den lidt kortere bane spiller biomasse fra skovene også en stor rolle i den hurtige udfasning af specielt kul fra vores varmeforsyning.

O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører
Skovene kommer til at spille endnu større rolle i fremtiden. Vi har høstet de lavthængende frugter i forhold til drift, forbrug m.m. Hvis vi reelt skal være forgangsland fremover er det ikke ved ikke at forbyde røde bøffer, men ved at bygge klimavenligt. Vores byggeri belaster klimaet væsentligt verden over. Her kan vi i Danmark sætte en retning og gøre os førende hvor det for alvor kan batte og gøre en forskel på naturligste vis.

V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører
Jeg er glad for at vi sikrer, at skovarealet i Danmark fortsat stiger støt og roligt. Nu oppe på over 14 % skov i Danmark og vi har en målsætning om at komme op på 20-25% i fremtiden. Det medvirker til god natur og gode klimaløsninger, f.eks. oplagring af CO2. I forbindelse med vores pakke om multifunktionel jordfordeling kan der også nogle steder indtænkes, at plante mere skov.

Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører
Enhedslisten vil øge skovarealet med 100.000 ha. frem mod 2030 og vi vil inddrage kommunerne i hvor skoven skal etableres. 80 % af det danske landbrugsareal bruges til dyrefoder. Af klimahensyn skal antallet af husdyr sættes markant ned. Det kan give plads til mere natur, mere skov, energiafgrøder og flere permanente græsarealer.  Vi skal både nationalt og globalt øge skovarealet og vi ser gerne at en del af dansk klimabistand går til at etablere mere skov.

Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører
Var jorden et legeme, ville skoven være dens lunge. Skovene skaber den ilt, vi indånder og binder kulstof, som ellers ville være skadeligt for vores klima. Skovene spiller altså en vigtig rolle i klimakampen. Det er én af grundene til, at Alternativet støtter skovrejsning i Danmark og globalt. Vi så gerne, at Danmarks statslige skove i høj grad blev udlagt som urørte skov, så plante- og dyrelivet der er tilknyttet skovens økosystem kunne få plads til at blomstre. Herved kunne vi ikke bare lagre kulstof men også vende tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Mere skov i Danmark og større andel urørt skov ville det således både være en gevinst for klimaet og for biodiversiteten.

3. Træ har mange gode egenskaber herunder lagring af CO2 fra luften. Hvilke muligheder ser du for øget anvendelse af træ i fremtidens klimavenlige byggeri?

A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører
Socialdemokratiet arbejder vi for, at Danmark skal være et foregangsland indenfor cirkulær økonomi. Derfor vil vi også undersøge mulighederne for at opdatere bygningsreglementet, så det fremmer bæredygtigt byggeri, mindre affald og mere genanvendelse i byggeriet. Der er ingen tvivl om, at træ er et bæredygtigt byggemateriale, der har stort potentiale i fremtidens klimavenlige byggeri.

B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører
Radikale Venstre ønsker, at halvdelen af det lave byggeri skal være i træ i 2030. Når vi bygger i træ binder vi CO2’en i mange år.

C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat
Der er bestemt meget potentiale for at anvende træ i fremtidens byggeri. Træ er et bæredygtigt råstof og byggemateriale til forskel fra f.eks betonog dermed sparer fossil energi. Derudover kan træ også lagre Co2.   Det store problem vi især har med byggeriet er at over 60 % er fra før 1980 og ikke er miljøvenligt og bruger for meget energi til opvarmning.

F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører
Jeg mener bestemt, at vi skal øge anvendelsen af træ i vores byggeri. Byggeri med træ er langt mere klimavenligt end byggeri med materialer som stål og beton. Vi er i Danmark rigtig dårlige til at bruge træ i vores byggeri sammenlignet med vores nordiske nabolande. Med skov og træ er der dog en konstant afvejning i forhold til, om hvorvidt skoven skal bidrage til f.eks. biodiversitet, energi, rekreativt område, byggeri eller optag og lagring. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der skal være en balance imellem de forskellige formål og interesser. Visse formål kan kombineres, og der kan skabes synergi, mens andre formål kan være modstridende. Det er her, at der skal findes en balance.

I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne
Der vil selvfølgelig være gode muligheder for i højere grad end i dag at anvende træ i fremtidens byggeri, men det skal ske på baggrund af en øget efterspørgsel og ikke pga. politisk detailstyring.

O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører
Vi behøver ikke alle bo i træhytter, men vi ser at muligheden for at bygge bygningskonstruktionen i træ – også når der bygges højt, er i rivende udvikling. Det medfører et mindre forbrug af beton og stål og dermed en mindre belastning af klimaet. Denne udvikling skal vi have understøttet hurtigst muligt og det er et arbejde jeg er igang med at læse op på og jeg har bragt det op overfor ministeren.

V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører
Træ er et godt og populært byggemateriale og indgår i mange varianter i byggerier, ligefra hele træhuse til forskellige kombinationer, tagkonstruktioner, gulve, skabe mv. Forskelligheden skal have lov at blomstre ud fra hvad dem der bygger husene ønsker.

Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører
Der skal mere fokus på byggematerialers CO2-belastning. Vi skal i langt højere grad bruge træ i nybyggeri og ved renoveringer. Bygningsreglement og tilhørende eksempelsamling skal opdateres for at fremme træbyggeri og bæredygtigt byggeri. Krav om bæredygtighed skal kunne skrives ind i lokalplaner og krav om genanvendelse af byggematerialer og livscyklusvurderinger skal ind i de offentlige udbud.

Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører
I Danmark er der tradition for, at der anvendes energitunge materialer til byggeri. I Alternativet ønsker vi at fremme brugen af mere bæredygtige materialer, herunder træ, som ikke bare har et lavt energiforbrug i produktion og brug, men som også i sig selv kan lagre kulstof, så længe huset står. Alternativet ønsker at ændre bygningsreglementet, så beton og tegl i mindre grad favoriseres som byggemateriale, og der i stedet åbnes op for mere træ i dansk byggeri.

4. Danmark er nettoimportør af træ og forbruget er stigende. Det er muligt at øge produktionen per hektar i de danske skove ved ændrede dyrkningsmetoder og gennem valg af træarter ved skovrejsning, mens der samtidig tages hensyn til biodiversiteten. Synes du, at det er en god ide at øge den danske produktion af træ?

A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører
Jeg synes, at der er potentiale i at kigge nærmere på modeller, der øger produktionen af træ per hektar. I den sammenhæng vil det være helt naturligt at finde en model, der kan øge den danske træproduktion samtidig med, at skovrejsningen bidrager til CO2-optag uden at vi går på kompromis med biodiversiteten.

B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører
Ja, det er helt oplagt at øge produktionen af træ i de danske skove. Både af klimahensyn og som en redning for nogle af de landbrug, som kører med underskud. Radikale Venstres løsning er at indføre en CO2-afgift på fly og bruge halvdelen af provenuet på at rejse skov i Danmark. Hvilke dyrkningsmetoder og valg af træarter lader jeg trygt eksperterne vælge. Mine hensyn er blot, at træet skal have et stort CO2-optag og dyrkningsmetoderne skal være skånsomme over for vores fælles drikkevand.

C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat
Danmark får mere og mere skov, og der kommer mere træ i skovene. Vi fælder ikke så meget.  Det er positivt.  Hvis der er efterspørgsel på mere træ, end der kan leveres, kan produktiviteten øges.

F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører
Jeg synes først og fremmest, at det er vigtigt, at vi får mere skov i Danmark. I visse skove vil det give mening at øge produktionen af træ, men der er også andre hensyn i forhold til skov, som der skal tages vare om. Det er en mærkesag for SF, at Danmarks skal opfylde og tage den nationale skovmålsætning tilbage fra 1989 alvorlig. Skovmålsætningen, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal, går ud på, at det daværende danske skovareal i 1989 skal fordobles frem til 2064. Hvis skovmålsætningen opfyldes, vil det betyde, at der i 2064 er bundet ekstra kulstof svarende til i størrelsesordenen 100 mio. tons CO2 i de nye skove, hvortil kommer klimagevinsten ved at jorden ikke dyrkes landbrugsmæssigt. Der er betydelige omkostninger ved at nå målsætningen – afhængigt af hvilken type landbrugsjord der rejses skov på – men der er omvendt tale om en investering, der vil komme fremtidige generationer til nytte på mange måder. SF foreslår, at der indgås en politisk aftale om en forpligtende plan, herunder finansiering, for at opfylde denne målsætning i et nogenlunde jævnt tempo – eller hurtigere. Det vil kræve, at der (netto) rejses mindst ca. 10.000 hektar/år skov mod ca. 3.000 hektar/år siden målsætningen blev vedtaget. Skovrejsning vil være langt billigere, hvis det bliver muligt at give EU-hektarstøtte til landbrugsjord, der omdannes til skov. Der er dog fortsat flere formål at tage hensyn til i forhold til skov. I SF mener vi også, at vi skal have mere urørt skov, som skal sikre, at vi i fremtiden også har et rigt, uforstyrret og naturligt dyre- og planteliv. Vi vil derfor i SF udlægge 75.000 hektar til urørt skov. Urørt skov er den billigste og mest effektive måde til at sikre, at Danmark tager ansvar for at stoppe den såkaldte ”sjette massedød”, som kloden oplever lige nu, og hvor arterne uddør op til 1.000 gange hurtigere end naturligt. En måde til at nå målet om 75.000 hektar urørt skov er, at halvdelen af al statsskov svarende til 55.000 hektar, bliver udlagt til urørt skov. Herudover kan 20.000 hektar privat skov på sigt blive udlagt til urørt skov enten ved at bytte eller opkøbe privat skov. Jeg mener derfor, at der skal være en divers sammensætning af skov i Danmark. Både skov med høj produktion af træ per hektar, skov med høj fokus på at være et rekreativt område samt skov, som også for lov til at være naturlig og vild.

I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne
Helt klart ja.

O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører
Ja, det synes jeg. Der skal absolut være plads til biodiversiteten, men jeg mener ikke det ene udelukker det andet.

V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører
Naturligvis skal vi fremme de bedste og mest produktive dyrkningsmetoder, der hvor det er relevant, samtidig med, at der stadig set ud over landet er en varieret sammensætning af skove med forskellige arter, sorter mv. Styrkelse af biodiversiteten er vigtig og den prioriterer vi f.eks. i urørt skov.

Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører
Jeg synes vi skal øge træproduktionen først og fremmest ved at øge skovarealet. En større del af eksisterende skove skal overgå til naturskov, for at sikre biodiversiteten. Så der er udsigt til, at Danmark fortsat er importør af træ, også selvom skovejere bliver dygtigere til plughugst.

Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører
Det er helt centralt at danskproduceret træ ikke sker på bekostning af værdifuld biodiversitet. Jeg mener dog, at der er tale om et både-og-scenario –Vi står i den lykkelige situation i Danmark i dag, at vi både har mål om at udvide det samlede skovareal og om at vende tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Det giver os mulighed for i visse skove at fokusere på naturen og stoppe skovdriften – vi mener, det skal ske for godt 100.000 hektar. I andre skove og nye skovarealer kan vi optimere skovdriften og eksperimentere med dyrkningsmetoder og træarter – det er der minimum 400.000 hektar skov til. På den måde får vi både mere danskproduceret træ og en rigere biodiversitet. Foretager vi de rigtige prioriteringer og investeringer, tror jeg, at vi kan lykkes med at balancere hensynet mellem klimavenlig træproduktion og biodiversitet.

5. Danmarks Nationale Skovprogram fra 2018 har en målsætning om at skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. Hvad vil du gøre, for at vi kan nå målet?

A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører
I Socialdemokratiet arbejder vi benhårdt på at øge skovlandskabernes dækning i Danmark. Vi har en vision om, at skov og træer igen skal fylde i det danske landskab. Derfor vil vi oprette en national skovfond. Skovfonden skal finansiere opførelsen af ny skov i Danmark. Vi forslår også, at der etableres mere bynær skov. I tillæg hertil vil vi også rigtig gerne have meget mere urørt skov i Danmark til gavn for biodiversiteten. Konkret foreslår vi, at Danmark skal have 75.000 hektar urørt skov.

B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører
Radikale Venstres skovfond, hvor flytrafikken får en afgift for hvert ton CO2, der udledes, og vi samtidig planter en masse skov i Danmark. Vi skal opkøbe den dårlig landbrugsjord for i stedet at plante skov. Det er også en mulighed, at vi mod kompensation tinglyser nogle områder til skovbrug. På den måde sikrer vi øget kulstofoptag samt masser produktion til det øgede danske træforbrug.

C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat
Ca. 14.5 % af Danmarks areal er dækket af skov.  Det er allerede en del og det skal øges med 5-10%.  Jeg vil først og fremmest få afdækket, hvem er de mange interessenter i skov og have et dialogforum omkring udvikling af en strategi.  Skov er ikke bare skov, og der vil være flere hensyn at tage og problematikker omkring, hvor skovudvidelsen skal finde sted.  Det er vigtigt at uvildige ekspert er med til at rådgive strategiudvikling og monitere udmøntningen. 

F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører
SF vil gerne indgå en politisk aftale om en forpligtende plan, herunder finansiering, for at opfylde skovmålsætningen tilbage fra 1989. Det vil betyde, at i 2064 vil 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Vi ønsker i SF, at der årligt afsættes en grøn milliard til skov, vild natur og til at beskytte dyre- og planteliv. SF vil vedtage en ny klimalov med høje ambitioner og bindende mål, som sikrer, at vi hvert eneste år bliver grønnere og grønnere. Da skov er et godt redskab inden for klimaløsninger, så kan vedtagelsen af en ny klimalov også medvirke til, at vi får et øget skovareal i Danmark.

I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne
Fortsat politisk fokus på rammevilkår for skovbruget, så bundlinjen stadig kan forblive positiv, herunder f.eks. lettelse af produktionsjordsbeskatningen.

O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører
Jeg har ikke den konkrete løsning, men jeg tænker at det må være til at finde en løsning hvis man tænker totaløkonomien over flere år. Mere konkrete tiltag ser jeg gerne på.

V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører
Vi skal fortsat have mere skov i Danmark. Vi understøtter f.eks. igennem de støtteordninger, der er til skovrejsning.

Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører
Både stat, kommuner, fonde og private skal være med til at øge skovarealet. Jeg ser gerne at vi tæller rent skovareal og ikke skovlandskaber, hvor arealer uden skov tæller med. Vi er bagud med at øge skovarealet for at nå målet i år 2100. Derfor har Enhedslisten i folketinget foreslået at øge skovarealet. Efter valget vil vi igen tage initiativer til at øge skovarealet.

Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører
Danmark er – sammen med Bangladesh – det mest intensivt dyrkede land i verden, og det har store konsekvenser for både natur, miljø og klima. Alternativet mener at landbruget skal levere kvalitet frem kvantitet. Derudover skal landbruget beslaglægge en mindre del af det danske areal end i dag. Derfor ønsker vi, at dansk landbrug i højere grad skal producere plantebaserede fødevarer, hvilket betyder at kornproduktionen til dyr optager mindre plads. Samtidig ønsker vi at udtage lavbundsjorder i landbrug fra intensiv drift og omlægge til natur – herunder skov. Det er en af de centrale løsninger i Danmarks bidrag til at afhjælpe klima- og biodiversitetskrisen.

6. Sol og vind anses af mange som fremtidens grønne energi, men de kan ikke stå alene. Hvordan ser du biomassens rolle i fremtidens energi- og transportløsninger?

A – Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, Miljøfordfører
I Danmark har biomassen spillet en afgørende rolle for energisektorens hurtige omstilling væk fra olie, kul og gas. Biomassen har været en klimahelt. Og vi skal sikre ro om de allerede foretagne investeringer. Men agerer vi ikke klogt og begrænser anvendelsen, kan biomassen også blive et problem for den elektrificering, som er så nødvendig for den langsigtede omstilling. Fremadrettet er det derfor vigtigt for Socialdemokratiet at målrette biomasseforbruget til de steder, hvor vi kan fortrænge mest muligt af de fossile brændsler. F.eks. som biobrændstof i flytransporten, hvor der er lange udsigter til eldrevne fly.

B – Radikale Venstre, Ida Auken, Klima-, energi- og miljøordfører
Nu er biomasse jo mange forskellige ting, men når vi taler træpiller og flis er jeg skeptisk. Jeg tror, at der kommer et meget stort pres på biomassen i fremtiden når resten af Europa – ligesom vi har gjort – begynder at bygge biomasseværker. Det er ikke den vej jeg ønsker at gå.

C – Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, Folketingskandidat
Meget vigtigt. Der er ny innovation, der gør at man udvikle kulbrinter af biomassen, tilføre brint og derved skab methangas.  Det kan anvendes til også den tunge transport, som ikke kan køre, flyve eller sejle på el. Det haster med at få en tunge transport gjort grøn.

F – Socialistisk Folkeparti, Trine Torp, Miljø- og fødevareordfører
Sol- og vindenergi er i form af at være vedvarende energikilder enormt vigtige for at opnå en energiforsyning, som er bæredygtig. Men sol og vind er svingende energikilder, og det er her, at biomassen har sine fordele, og dermed kan fungere som supplement til de klassiske vedvarende energikilder. Biomasse vil nemlig kunne fungere som en reserve og blive brugt i de perioder, hvor energikilder som sol og vind svigter. Der findes dog også andre energikilder som geotermi og varmepumper, som har tilsvarende fordele. Et fleksibelt energisystem er uhyre vigtigt, så vi sikrer en konstant forsyning, og det tror jeg, at biomasse kan være med til at sikre. Siden transportsektoren kommer til at blive mere og mere elektrificeret, så kan biomasse også i stigende grad bidrage til at øge transportsektorens bæredygtighed.

I – Liberal Alliance, Carsten Bach, ordfører for det grønne
Se svar på spørgsmål 2.

O – Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, Byggeordfører
Jeg mener det er svært at sætte en specifik løsning på nutiden og fremtidens udfordringer. Der udvikles og forskes konstant og vi må ikke ligge os mere fast på en “rigtig” løsning end den kan justeres efterhånden som vi bliver klogere.

V – Venstre, Erling Bonnesen, Miljøordfører
Biomassen i bred forstand er en vigtigt del af fremtidens energi- og transportløsninger. Det ses bl.a. helt konkret ved iblanding af biobrændstof. Biogas udbygges også i disse år og der skal fortsat udvikles på området, så vi bedst muligt udnytter biomassen fremover.

Ø – Enhedslisten, Søren Egge, Klima– og energiordfører
Enhedslisten har med i sin nye klimaplan at der etableres 100.000 ha. energiskov frem mod 2030. Det kan komme til at dække ca. 20 % af vores nuværende biomasseforbrug til energiformål. Vi har brug for biomasse til at sikre at energiproduktionen hænger sammen. Vores klimaplan er udelukkende baseret på dansk produceret biomasse. Geotermi og varmepumper skal erstatte den importerede biomasse.  Der ligger en stigende konflikt i at vi både ønsker mere træ til byggeriet og biomasse til energiformål, samtidig med at hensyn til biodiversitet skal imødekommes. Vi kan bedst imødekomme alle ønsker ved en markant øgning af skovarealet.

Å – Alternativet, Christian Poll, Miljø og energiordfører
I Alternativet ser vi biomassen som en overgangsløsning på vej mod 100 pct. vedvarende energi. Vi mener, at biomasse ikke bør fylde mere end 10-20 pct. af energiproduktionen i 2030. Jeg mener, at vi bør handle med omhu med biomasse, så den ikke bliver “den nye olie”, når verden de kommende årtier skal omstille fra fossil energi. Biomassen skal derfor reguleres klogt og tænkes ind i det danske energisystem på en gennemtænkt måde i balance med de andre vedvarende energiteknologier og under hensyn til både klima, miljø og biodiversitet. Vindenergien vil i mange år være den dominerende energiform, sol og geotermi vil komme stærkere og stærkere ind, og biomassen vil have sin rolle – især i overgangsperiode frem til 2050-60, hvor energi altovervejende vil være produceret uden forbrænding.