DN driver naturpolitik med klagesag

Afgørelse i fredningssag mod Gisselfeld Kloster er blevet påklaget af DN med dét argument, at de 255 ha skal bidrage til at indfri politiske naturmål. Men det er et job for Folketinget, ikke DN, skriver vi til klagenævn.

Brødebækken på Gisselfeld Kloster, der nu er blevet fredet. Foto: Malene Breusch Hansen

Siden oktober 2022 har Gisselfeld Kloster været den ene part i en sag rejst af Danmarks Naturfredningsforening, DN og Næstved Kommune om fredning af 255 ha af godsets areal. 

Fredningsnævnet traf afgørelse i sagen i oktober 2024, hvor kun 14,3 ha af sagens 255 ha blev fredet, men kort efter blev afgørelsen påklaget af DN, så nu venter en klagesag hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.  

Og her er påstanden fra DN grundlæggende ændret i forhold til den oprindelige fredningssag. Fra at være et lokalt anliggende og handle om konkrete forhold i Brødebækken og Denderup Vænge, handler sagen fra DN’s synspunkt nu om, at Gisselfeld Klosters arealer skal hjælpe med at indfri Danmarks politiske målsætninger og internationale forpligtelser for beskyttet natur i Danmark. 

Det fremgår af den klage, som DN har sendt til nævnet. Her nævner foreningen EU’s målsætning om 20 procent beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet natur samlet for EU-landene som grundlag for ønsket om fredning. I klagen henviser DN i øvrigt til Biodiversitetsrådets årsrapport 2022, hvor rådet vurderer, at højst 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttet natur, og at Danmark derfor er: “nødt til at hæve beskyttelsesniveauet for vores eksisterende natur,” lyder det i DN’s klage. 

Men de 2,3 procent er væsentlig forskelligt fra det officielle tal for beskyttet natur, som Danmark indrapporterer til EU, der senest lyder på 14,8 procent. Og vigtigst af alt: Opfyldelse af politiske naturmål og internationale naturforpligtelser er en indsats, der bør håndteres landspolitisk og ud fra et nationalt helhedssyn og ikke via Danmarks Naturfredningsforenings udpegning af arealer. Sådan skriver Dansk Skovforening i bemærkninger til klagesagen, der er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet i denne uge: 

“Vi mener derudover, at det bør fastholdes som en opgave for Folketing og regering at indfri internationale og nationale politiske målsætninger for beskyttet natur, frem for at forsøge at løse det via fredningsbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven,” skriver vi. 

Også Jens Risom, som er godsforvalter og adm. direktør for Gisselfeld Kloster, er uforstående over for DN’s nye tilgang til sagen: 

“Er det fredningsinstrumentet, der skal indløse EU’s målsætning? DN er ved at bruge fredningsinstrumentet til at drive natur- og miljøpolitik, og jeg kan ikke forestille mig, at det er det, man vil politisk,” siger han og tilføjer:

“Hvis der skal fredes de hhv. 20 og 10 procent af landarealet, skal der godt nok nogle penge op af kassen. Det er interessant, hvis DN kan få lov at bruge statens og kommunernes penge på den måde.” 

En helt ny sag 

Der er også et andet problem med de nye argumenter, som DN har indført i sagen. De fremførte argumenter for at omgøre fredningsnævnets afgørelse er nemlig så væsensforskellige fra de oprindelige påstande i sagen, at der reelt er tale om en helt ny fredningssag. 

“Påstanden ændres fra at være et lokalt anliggende i forhold til Brødebækken og Denderup Vænge til i stedet at have til formål at afhjælpe Danmarks internationale forpligtelser for beskyttet natur i Danmark. Det er så omfattende en ændring, at der reelt ikke er tale om behandling af en klagesag, men derimod en ny fredningssag, som bør førsteinstansbehandles, hvis rekurssystemet skal have reel funktion,” skriver vi til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  

Derfor er det Dansk Skovforenings subsidiære henstilling til klagenævnet, at de hjemviser sagen til fornyet førsteinstansbehandling: 

“Argumenterne (er) af så bred og almen karakter, at de principielt kan udbredes til at omfatte områder inden for hele Danmarks areal. Der vil således være tale om en særdeles vidtrækkende afgørelse, hvilket bør tale for, at der er mulighed for en fuld to-instansprøvelse,” skriver vi i bemærkningerne til sagen. 

Men først og fremmest henstiller vi til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder Fredningsnævnets afgørelse, som fastslår, at der ikke er et trusselsbillede i forhold til forvaltningen af området. 

Gisselfeld Klosters skove har – som DN også har konstateret som grundlag for at rejse fredningssagen – et naturindhold og en artsrigdom ud over det sædvanlige. Årsagen til områdets naturmæssige rigdom i dag er, at ejendommen er forvaltet med omhu. 

Og der er ingen grund til at tro, at denne forvaltning skulle ændre sig fremover. Gisselfeld Kloster har ejet ejendommen siden 1703, hvilket gør strukturen i ejerforholdet til et af de mest stabile i Danmark, og der er ingen udsigt til ændringer i hverken ejerskab eller forvaltning af arealet – og dermed ingen reel trussel at håndtere med en fredning.