DN’s fredningskompetence risikerer at give mindre naturværdier

Nyt politisk forslag vil fjerne Danmarks Naturfredningsforenings (DN) særlige fredningskompetence – og det er en rigtig god idé, bl.a. fordi fredningsinstrumentet risikerer at hæmme i stedet for at fremme udvikling af naturværdier. 

I knap 90 år har Danmarks Naturfredningsforening som den eneste private organisation været tildelt en særlige kompetence til at rejse fredningssager, både på offentlig og privat jord – og vel at mærke uden nødvendigvis at skulle have opbakning fra myndigheder. 

Men nu har Danmarksdemokraterne et nyt beslutningsforslag på vej om at fratage DN’s særlige ret til at rejse fredningssager. Og det er en god idé, for som fredningsinstrumentet fungerer nu, risikerer det at hæmme i stedet for at fremme udvikling af naturværdier. 

Mange lodsejere tager vidtgående hensyn til naturen, præcis som samfund og politikere efterspørger. Der er en generel udfordring i forhold til natur og biodiversitet, fordi menneskelig aktivitet sætter et stort aftryk på kloden, men de konkrete fredningssager handler ofte ikke om, at særlig sårbar natur er ved at forsvinde – nærmere det stik modsatte: at dygtig skovforvaltning har frembragt områder med stor naturværdi og artsrigdom. 

Men hvis ”belønningen” for at fremme natur og biodiversitet er at få en omfattende fredningssag på halsen, som risikerer at fratage lodsejeren råderetten over egen jord, fjerner det incitamentet til at gøre en aktiv indsats for naturen. 

”For at sætte det på spidsen kan man sige, at jo bedre lodsejere er til at efterleve de politiske målsætninger om at fremme biodiversitet og naturrigdom, desto større er sandsynligheden for, at de får en fredningssag på halsen – en logik, der modarbejder hele pointen med fredningsinstrumentet,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.  

Problematisk kompetence 

I beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne hæfter partiet sig ved det principielt problematiske i, at en privat organisation kan rejse fredningssager over for fx private lodsejere – en betragtning, som vi også flere gange har fremført i Dansk Skovforening.  

”Det er principielt forkert, at en privat organisation kan rejse en fredningssag over for andre private. I alle andre områder af samfundslivet ville en sådan kompetence til at foretage indgreb over for private blive betragtet som en offentlig myndighedsopgave. At en privat organisation med egne interesser har så udstrakte beføjelser over andres ejendom, er en voldsom indgriben i den private ejendomsret,” siger Anders Frandsen.  

Hertil kommer, at uanset udfaldet af en sag kan selve rejsningen af sagen medføre årevis af arbejde, bekymringer og ikke mindst udgifter for lodsejeren. 

Desuden sikrer fredningsinstrumentet ikke, at vi rent faktisk beskytter de størst mulige naturværdier – og det er svært at gennemskue det faglige grundlag for sagerne.  

”Det er svært for lodsejeren at få fuldt overblik over, hvad hensynet bag en given sag er. Er det rent faktisk dér, hvor man får mest natur, eller blot dér, hvor der er en særlig aktiv lokalforening med særlige ønsker til et givent område? Her er offentlige myndigheder forpligtet på en række bredere hensyn til ligebehandling mv.,” siger Anders Frandsen.