Dokumenteret bæredygtigt flis kan fås i Danmark

Dokumenteret bæredygtigt flis fra danske skove kan med god samvittighed anvendes i varmeforsyningen. Der er tale om et biprodukt fra produktionen af træ til byggeri og møbelindustri.

TV2 bragte i sidste uge en historie, hvor de stillede spørgsmål ved HOFOR’s indkøb af biomasse fra udlandet. Det har fået klimaminister Dan Jørgensen til at udtale, at han ønsker et opgør med tvivlsomme certificeringer af biomasse.  Certificering er et godt og anerkendt værktøj til at dokumentere bæredygtighed, og det er vigtigt at forbrugerne kan stole på systemerne. I den konkrete sag var det allerede identificeret og under behandling af FSC, inden den kom i de danske medier. Det er et tegn på, at der handles på uregelmæssigheder.

Det er set fra Dansk Skovforenings side vigtigt, at certificeringsordningerne fortsat udvikles, så risikoen for fejl i systemerne udgås, så kunderne stadig kan stole på at træet de køber med en bestemt certificering også lever op til kravene om bæredygtighed.

Dansk biomasse er uproblematisk

Ifølge hugststatistikken produceres der årligt ca. 1,7 mio. m3 flis i skovene i Danmark, som primært anvendes i varmeforsyningen. Siden 2012 har vi haft en brancheaftale der kræver at flisens bæredygtighed skal være dokumenteret, så der er helt styr på dyrkningen, hensyntagen til naturelementer og gentilplantning m.m. i Danmark. Du kan derfor som forbruger godt stole på, at der er taget de relevante hensyn i driften, hvis du køber dokumenteret bæredygtigt dansk flis.

Samfundet vil i stigende grads få brug for at der produceres træ til byggeriet, til møbler og andre produkter. Det vil automatisk betyde at der også produceres flis.

Produktionen af flis i de danske skove er et restprodukt

Når vi dyrker vores skove med det formål at producere træprodukter af høj kvalitet med lang levetid, vil der altid opstå et restprodukt, som ikke kan anvendes til hverken byggeri eller møbler, men som kan gøre gavn ved at erstatte fossile kilder i energiforsyningen.

Eftersom træer er runde og kernetræet er det stærkeste, vil der altid være en spildprocent, når det skal oparbejdes til noget ofte firkantet. Der opstår ligeledes en restfraktion under opvæksten af træerne. Her vil nåletræ have en væsentlig højere udnyttelsesprocent til varige træprodukter end løv. Normalt plantes omkring 3000 nåletræer/ha, mens der normalt er mindre end 600, der står tilbage i den endelige afdrift. De resterende træer er tyndet ud undervejs og er anvendt til korttømmer, papirproduktion og flis m.m. afhængig af størrelse og kvalitet. Det er muligt at se en skematisk fordeling fra vores Skovforklima materiale.