Du kan stadig nå at søge støtte til skovrejsning hos Klimaskovfonden

Klimaskovfonden har 28,5 mio. at dele ud til bl.a. skovrejsning på private arealer, og de har netop forlænget fristen på deres ansøgningsrunde, så du som lodsejer stadig kan nå søge frem til den 15. december. Læs her, hvilke kriterier du skal opfylde som ansøger, og hvordan du søger.

Foto: Colourbox.

Lodsejere kan stadig nå at søge støtte til skovrejsning hos Klimaskovfonden. Lige nu har fonden en ansøgningsrunde i gang for kommuner, kirker og private lodsejere, der vil søge støtte til skovrejsning eller udtagning af lavbundsjorder, og fonden netop har forlænget ansøgningsfristen til den 15. december.

Der er 28,5 millioner i puljen til lokale projekter på mindre end 10 ha, og der er særligt fokus på områder, hvor der er drikkevandsinteresser.

Fonden stiller en række krav til den skovrejsning, de støtter. Dels skal der være sikkerhed for den klimaeffekt, der opnås ved skovrejsningen, og samtidig opererer de med en lang række kulturmodeller, som kan sammensættes fleksibelt, for at sikre bæredygtige og lokalt tilpassede skove med bred artssammensætning og plads til biodiversitetsarealer.

”Vi stiller krav til de skove, vi giver støtte til, fordi vi gerne vil skabe klimarobuste skove med et spændende naturindhold, der bidrager til fremtidens træproduktion,” forklarer Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen.

For at søge om støtte hos Klimaskovfonden, skal du udfylde en forprojektansøgning med nogle grundlæggende oplysninger om arealets størrelse og ejerskab. Derudover skal du svare ja eller nej til en række forhold: 

”Man skal ikke lade sig afskrække af, at der er klimabegreber som permanens og additionalitet. Det betyder bare, at man skal svare på, om arealet får støtte andre steder fra, og om man er indforstået med, at arealer tinglyses, så der også er natur eller skov på området for eftertiden,” forklarer Mikael Kirkebæk, som er chefkonsulent i Klimaskovfonden.

Endelig skal man benytte den regnemaskine, Klimaskovfonden har bygget på baggrund af kulturmodellerne. Her skal man i et regneark indtaste, hvilke kulturmodeller man vil plante, og så får man en forventet CO2-effekt, som skrives ind i ansøgningsskemaet sammen med den pris, man som lodsejer sætter for projektets gennemførelse.

”Man kan på den måde få svar på ansøgningen, inden man går i gang med de helt store armbevægelser, indhenter tilladelser og planlægger projektet i detaljer. Det skulle gerne gøre det hurtigere at søge og få svar,” siger Mikael Kirkebæk, der også fortæller, at det er muligt at justere i de valgte kulturmodeller, når man går i gang, bare CO2-effekten ikke forandres væsentligt.

Private lodsejere, der får støtte fra ordningen, beholder rettighederne til CO2-effekten, men de kan ikke videresælges eller videreformidles til tredjepart.

Klimaskovfonden pålægger dog ikke lodsejere begrænsninger i forhold til at benytte den løbende CO2-effekt til at reducere kommende omkostninger eller kommende krav fra statslige reguleringer som fx en CO2-afgift.

”Lige nu kan der være mange, der afventer politiske forhandlinger om regeringsgrundlag og CO2-afgift for landbruget, men med projekter i Klimaskovfonden kan lodsejere bruge de CO2-enheder, der løbende kommer ud af projektet, i deres eget klimaregnskab eller i forhold til egne klimamål,” siger Poul Erik Lauridsen.

Alle værktøjer og vejledning til ansøgning findes på Klimaskovfondens hjemmeside.