Ejendomsvurderingslov med urimeligheder
Herlighedsværdier er fortsat indregnet i grundværdien. Lederen fra Skoven 6, 2017.
Siden 2002 har vi arbejdet for at få et mere gennemsigtigt vurderingssystem og fjerne de store variationer, der har været mellem ellers sammenlignelige ejendomme. Det har også været et mål at bringe reglerne i overensstemmelse med den tidligere vurderingslovs forudsætninger om at grundværdiansættelsen skal tage udgangspunkt i ejendommenes driftsøkonomi. Der må ikke indregnes herlighedsværdier som Landsskatteretten har kendt ulovlig.
Ingen af delene er opfyldt i den netop vedtagne ejendomsvurderingslov. De politiske løfter om et nyt, retfærdigt og gennemskueligt vurderingssystem for skovene er desværre ikke indfriet.
Den nye vurderingslov er blevet let at administrere for SKAT, men retfærdig og gennemskuelig er den langt fra.
Kun én mulighed for påklage
Allerede nu forudser vi at alle landets skovejere bør påklage den offentlige grundværdiansættelse, når den i 2020 udsendes af Skat. Her gives en 3 måneders frist, og det bliver sidste mulighed for at påklage vurderingen. Efter 2020 vil grundværdien blive fremskrevet med et prisindeks uden klagemulighed.
Det er hverken rimeligt eller administrativt fornuftigt at en stor del af landets ca. 25.000 skovejere individuelt skal aktivere klagesystemet, frem for at det nye vurderingssystem havde sikret at herlighedselementet ikke indgår i grundværdien.
Samtidig er det problematisk at skovejere der enten frivilligt eller gennem fredninger pålægges forpligtelser, der begrænser driftsmulighederne i skoven, ikke kan få ændret deres grundværdi så den afspejler ejendommens driftsøkonomi.
Fremtidig regulering
Skovenes grundværdier skal fremover reguleres med et prisindeks for landbrugsejendomme.
Vi har arbejdet hårdt for få et prisindeks for skovene, da konjunkturerne i skovbruget og landbruget ikke er ens og derfor giver en urimelig behandling af skovene. Samtidig har fredskovspligtige skove en streng arealbinding, som ikke giver mulighed for at overgå til anden drift.
Skatteministeren svarer Skovforeningen at urimeligheden for skovejerne mindskes ved ikke at anvende de lokale landbrugsindeks for skov, men et landsdækkende landbrugsindeks for ringe jorde. Den praksis anvendes allerede i dag og er således blot en fortsættelse af en urimelighed.
Det er teknisk muligt at lave et mere retvisende indeks som følger skovbrugets konjunkturer, men det har skatteministeren fravalgt.
Det stopper ikke her
Folketinget har også vedtaget en ny lov om generationsskifteskat, der nedsætter arveafgiften for familieejede virksomheder til 5% over en årrække. Det er positivt. Skatteministeriet skriver selv:
”Det er samtidigt væsentligt, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden af hensyn til at generationsskifte kan gennemføres så enkelt som muligt.”
Det vil være den nye vurderingslovs regler, der skal anvendes ved værdiansættelsen ved generationsskifter. Der skal ansættes en ejendomsværdi for den samlede ejendom, men det er fortsat uklart hvordan den værdi vil blive ansat af SKAT.
Det er ikke acceptabelt at grundlaget for værdifastsættelsen, som har så stor betydning for erhvervets økonomi ved generationsskifte, hverken indeholder forudberegnelighed eller retssikkerhed for virksomhederne. Den nye lov er på dette vigtige område svagere end tidligere.
Vi ærgrer os over at skatteministeren ikke har opfyldt sit løfte om at ejendomsvurderingsloven for skovene skal være retfærdig og gennemskuelig. Det er unødvendigt at alle landets skovejere i 2020 skal påklage de nye grundværdivurderinger og dermed påføre både myndighederne og sig selv unødvendigt bøvl. Det er urimeligt at skovbruget ikke kan forudse de økonomiske konsekvenser af et generationsskifte.
Vi vil forberede en vejledning til skovejerne om hvad en klage bør indeholde i 2020. Indtil da vil vi afsøge de politiske muligheder for at ændre de indbyggede urimeligheder i loven.