El-jernbaner truer privat skovnatur: “Vi er nødt til at gå med livrem og seler”

Skovejere langs kommende el-jernbaner skal føre tilsyn med risikotræer 30-40 meter fra banen og fjerne dem for egen regning for at undgå dyre erstatningssager. Men det er helt urimeligt at lodsejere skal bære ansvar og risiko på statens vegne – og at naturen i sidste ende må betale prisen, påpeger berørt lodsejer.

Foto: Colourbox

Er du skovejer og nabo til en af de jernbanestrækninger, som Banedanmark elektrificerer frem mod 2030, har du også fået medansvar for banens fremtidige drift – med betydelig økonomisk risiko som følgesvend.

Det fremgår af en særlig servitut om eldrift, der pålægges lodsejere i tilknytning til fremtidige baner med elektriske køreledninger. Og hvis det elektriske anlæg bliver ramt af et træ, kan det blive en meget dyr affære for skovejeren, som ifølge servitutten skal føre tilsyn med risikotræer, der kan vælte ned i køreledninger.

Det betyder i praksis, at skovejer skal føre tilsyn med risikotræer 30-40 meter på hver side af jernbanen. Overser man fx hult træ, risikerer man derfor at skulle betale erstatning for bl.a. de skader, der sker på elbanens anlæg.

Det gælder bl.a. Andreas Hastrup, der ejer Avnsøgaard på Vestsjælland, hvor jernbanen Holbæk-Kalundborg skærer sig igennem 1 km af ejendommens skove. Her skal der efter planen køre elektriske tog med køreledninger i 2027, og det betyder med de nuværende regler, at Andreas Hastrup for at undgå fremtidige erstatningskrav fra Banedanmark skal føre tilsyn med – og fjerne –risikotræer på op til 30 meter på hver side af linjeføringen (i alt 6 ha skov). Og det skal han gøre hvert år til evig tid, for egen regning.

”Det er rigtig fint, at samfundet vil elektrificere togdriften. Men så må samfundet naturligvis også betale den samlede udgift for dette tiltag. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at samfundet kan pålægge skovejeren denne store økonomisk risiko. Det er uanstændigt!” siger han.

Minister må tage ansvar

Det er dog ikke kun Andreas Hastrup på Vestsjælland, der bliver påvirket af kravene i eldriftsservitutten.

Frem mod 2030 arbejder Banedanmark nemlig på at elektrificere jernbaner over hele landet. Det gælder ud over strækningen Holbæk-Kalundborg også Fredericia-Aarhus, Aarhus-Aalborg og Ringsted-Femern.

”Private skovejere bør ikke bære det urimelige ansvar, som Banedanmark pålægger dem med den her eldriftsservitut” siger chefkonsulent i Dansk Skovforening, Mathias Lykke Nygård Johansen.

Dansk Skovforening foreslår derfor at ændre servituttens bestemmelser, så Banedanmark fuldstændig overtager tilsynspligt og vurdering af risikotræer samt betaler rimelig kompensation ved fældning af risikotræer, der kan vælte ned i elektriske anlæg.

Det har vi også tidligere skrevet til Transportminister Thomas Danielsen, der dog ikke ønsker at lægge ansvaret over på Banedanmark. Helt urimeligt, lyder det fra Mathias Lykke Nygård Johansen:

”Når staten ønsker at elektrificere jernbanenettet, bør omkostningerne også løftes af samfundet. Det er hverken fair eller rimeligt, at den enkelte skovejer skal stå med den risiko alene. Det er en meget lille ekstraomkostning for Banedanmark, men en potentielt stor og helt uforholdsmæssige omkostning for skovejere langs banen.”

Går udover natur

Andreas Hastrups berørte skov på Avnsøgaard er registreret som Natura 2000-område. Det medfører udover ansvar for tilsyn med risikotræer også et særligt hensyn til naturværdier – en dobbeltforpligtelse med modsatrettede interesser, fortæller han:

”Samfundet har på den ene side bedt os passe på dette naturområde – herunder de biotoprige gamle ”risikotræer”. Samtidig skal vi nu også fjerne dem for at tækkes Banedanmark, da vi ellers risikerer at modtage tårnhøje erstatningskrav. Det er helt grotesk.”

Men er det ikke lige meget for naturen, om det er Banedanmark eller dig, der skal fælde et risikotræ?

”Jo det kan du sige. Men med den store økonomiske risiko, der følger med den nuværende lovgivning, er vi nødt til at gå med livrem og seler for at undgå erstatningssager. Det betyder, at vi antageligvis vil fjerne flere af Natura 2000-områdets gamle træer, end hvis Banedanmark og Miljøstyrelsen i fællesskab påtog sig ansvaret,” svarer Andreas Hastrup, der synes det er synd, at naturen skal betale prisen for samfundets elektrificering.

”Særligt i et Natura 2000-område, hvor det er EU-krav, at biodiversitet – og absolut ikke tekniske anlæg – skal have den allerhøjeste prioritet.”

Mathias Lykke Nygård Johansen er enig i vurderingen:

”Banedanmark kan bedre have et køligt overblik over risikotræer, der er nødvendige at fjerne. Men for lodsejeren er situationen en helt anden med den økonomiske risiko, der er på spil. Og det er jo uhensigtsmæssigt, hvis det går ud over vigtige biotoptræer.”

Ekspropriationer i gang

I forbindelse med anlæg af master og køreledninger til de kommende elektriske jernbaner, har Banedanmark udpeget træer hos forskellige lodsejere, som skal fældes. Her er der tale om ekspropriationssager, hvor de nu går i gang på banen mellem Holbæk og Kalundborg.

”Men i fremtiden er det lodsejer som skal lave denne vurdering, og her er der ikke tale om kompensation, som det ser ud lige nu.”