Endelig: Skovarealet runder 15 procent!

En ny Skovstatistik er netop udkommet, og den viser glædeligvis, at de danske skove fortsætter med at vokse, målt på både areal og CO2-lager. Desværre er skovene samtidig blevet mindre sunde, og det kalder på handling.

Foto: Colourbox

I begyndelsen af 1800-tallet havde vi kun få procent skov i Danmark. Efter en målrettet indsats har det ændret sig markant, og den nyeste Skovstatistik, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet netop har udgivet, viser, at skovarealet nu har rundet 15 procent.

Nærmere bestemt er skovarealet i Skovstatistikken 2023 opgjort til 651.757 ha, hvilket udgør 15,1 procent af det samlede danske areal. Hvis vi medregner andre træbevoksede arealer, som primært omfatter tilgroede heder, enge og moser, når vi op på 696.047 ha svarende til 16,1 procent af Danmarks areal.

Dermed er vi godt på vej mod de 20-25 procent skovdække, som længe har været et eftertragtet pejlemærke for skovarealet – og med de 250.000 ha skovrejsning, der skal ske frem mod 2045 som følge af den grønne trepartsaftale, vil skovarealet nå over den magiske grænse.

Fart på skovene

Skovene vokser fortsat med stor hastighed: Tilvæksten svarer til et optag på 8 mio. ton CO2e, hvilket er et gennemsnit på 10,8 ton CO2e pr. ha.

I samme periode har den samlede afgang fra skovene været 4,4 mio. ton CO2e, hvoraf de 3,7 mio. ton CO2 stammer fra hugst, hvor træet kan komme til gavn for samfundets grønne omstilling.

Særligt region Sjælland skiller sig ud: Her har skovene haft en imponerende gennemsnitlig bruttotilvækst på 15,2 ton CO2e pr. ha og en tilvækst efter modregning af afgang på 7,3 ton CO2e pr. ha.  

Nåletab og skadedyr

Et særligt tema i dette års skovstatistik er skovenes sundhed, hvor særligt nåle- og bladtab er et problem. Knap hvert femte nåletræ er registreret med nåletab, og andelen af skadede træer er næsten fordoblet fra 11 procent til 20 procent. Hertil kommer, at asketoptørre stadig er udbredt i de danske skove.

“Skovens sundhed for alvor er kommet på dagsordenen, bl.a. på grund af klimaforandringer, og der er ingen tvivl om, at udviklingen skal tages meget seriøst. Det kommer til at stille krav til skovforvalteren, for det bliver endnu vigtigere at holde øje med sundheds- og sygdomstegn for at kunne forvalte arealerne optimalt,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen, som er chefkonsulent i Dansk Skovforening.