Energiudspil med for lille anvendelse af skovens biomasse

Regeringens udspil til energiforlig 2020-2030 giver ikke dansk skovbrug grundlag for at øge træproduktionen til den sidste - og vanskeligste - del af den grønne omstilling af samfundet.

Energipolitisk udspil – hvor er trædestenene frem mod 2050?

Regeringen er i dag kommet med sit udspil til forhandlingerne om et energiforlig, der dækker perioden 2020-2030.

Udspillet indeholder en plan for større elproduktion fra vind og sol, så en større del af opvarmning og persontransport kan elektrificeres. Den omstilling er fornuftig.

Mere vind stiller større krav til backup

Mere sol og vind i elforsyningen øger også behovet for backup, der hurtigt og effektivt kan træde til, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Her kan vi udnytte de kæmpemæssige investeringer, der allerede er foretaget i naturgasnet, gaslagre og gasdrevne kraftvarmeværker. Men gassen skal gøres grøn, og den grønne gas skal være billigere. Det er i den forbindelse godt, at regeringens udspil lægger op til, at biogas og termisk forgasning af biomasse sidestilles. Herved kan gevinsterne ved at kombinere de to teknologier udnyttes. Men skal den nødvendige udvikling gennemføres, kræver det, at der etableres støtterammer, der kan få erhvervslivet til at investere i området. Her er regeringens ambitioner helt utilstrækkelige.  Den svarer til ny grøn gas kapacitet på et sted mellem 2 og 3 PJ over 20 år.  Tænk på, hvad vi i 40 år har investeret i udvikling af vindenergi.

Transport – el klarer ikke det hele

El løser langt fra alle opgaver på transportområdet. Tung transport (fly, skibe og lastvogne på langfart) kræver flydende brændstof – evt. gas. Den del af energisystemet skal også gøres grønt for at nå de energipolitiske mål. Til grøn gas og grønt brændstof er biomasse fortsat helt uundværlig. Desværre skal den grønne omstilling af transportsystemet først behandles ved et klimaforlig, der efter planen skal forhandles til efteråret. Vi må håbe, at regeringen ikke bliver ved at skubbe den udfordring foran sig, for regningen bliver kun større, hvis vi venter med de grønne løsninger til tung transport. Vi skal nå at få optimeret produktionen og få prisen ned, før iblandingskravet og forbruget for alvor stiger.

Førertrøjen i grøn energi kræver sammenhæng i hele energisystemet

Danmark har de bedste forudsætninger for at skabe en sammenhæng i energisystemet, som kan danne internationalt forbillede. Vores udbredte gas- og fjernvarmenet med indbyggede energilagre, vores teknologiske knowhow på biogas og forgasningsområdet, vores ekspertise i produktion og håndtering af biomasse og ikke mindst et stigende overskud af vindmøllestrøm, der kan udnyttes til produktion af ilt og brint. Begge dele er vigtige for fremstilling af grøn gas og grønt brændstof.

Der er brug for biomasse fra skovene

Eksperter er enige om at mangel på biomasse (fornybart kulstof) kan blive en af de største barrierer for fuldstændig overgang til vedvarende energi. Vi er overbeviste om, at biomasse til energi i stor udstrækning skal komme fra skovene. Det er også fornuftigt at bruge restprodukter fra fødevareproduktionen, men verdens efterspørgsel på fødevarer stiger, og store landbrugsarealer forventes at gå ud af produktion på grund af klimaforandringer. Det er derfor ikke realistisk i stor stil at ændre arealanvendelse fra fødevare- til energiproduktion.

Det kræver mange år at opbygge produktion af træ

I dansk skovbrug har vi en plan for, hvordan produktionen af træ til energiformål kan øges. Det indebærer at skovejerne skal investere yderligere, og derfor skal der nu skabes politisk afklaring af, hvordan energisystemet skal se ud om 20 – 30 år.

Afsætningen af træ til professionel energianvendelse sker i dag til kraftvarme- og fjernvarmeværker. Den har afgørende betydning for skovene, og giver grundlaget for at lave langsigtede investeringer. Det er ikke nogen stor indtægtskilde, men den udnytter træressourcer, som ellers går til spilde, og giver økonomisk mulighed for fx naturpleje. Afsætningen har introduceret nye dyrkningssystemer, som både giver miljøfordele, øget CO2-binding og på sigt et øget flisudbud. Men afvikles den gamle afsætning hurtigere, end de nye starter op, vil det resultere i svigtende investeringer. På grund af skovbrugets lange produktionstid vil det føre til mangel på biomasse, netop når vi får mest brug for den.

Regeringen foreslår I deres udspil, at tilskuddet til ny el-produktion harmoniseres på tværs af teknologierne, således at fx. el-produktion på biomasse sidestilles med el fra vind og sol. Et rimeligt forslag, hvis det var den samme ydelse, produktionsformerne leverer. Men sol og vind har leveringsret – elproduktion på biomasse har leveringspligt, men ikke ret. Den forskel giver el-produktionen helt forskellig værdi for samfundet og helt forskellige produktionsomkostninger.

Samlet tegner regeringens udspil til energiforlig 2020-2030 et billede, hvor biomassen udfases i takt med at eksisterende anlæg afskrives og hvor udviklingsmulighederne for den grønne gas, der skal træde i stedet (både som back-up og som energilager) næsten ikke eksisterer. Dermed får dansk skovbrug svært ved at sikre den øgede træproduktion, der er nødvendig, når den sidste og vanskeligste del af den grønne omstilling skal gennemføres.

Et godt forlig gennemtænker hele energi-mixet

Energiudspillet er starten på energiforhandlingerne. Et succesfuldt resultat af de forhandlinger er et energiforlig, der lægger udviklingssporet for hele det nødvendige energimix. Forsømmes det, vil samfundet ikke blive fossilfri i 2050.