Dansk Skovforening klar med fire tiltag til hurtigere skovrejsning på årets Skovkonvent

På årets Skovkonvent var der vidensdeling og gode debatter om, hvordan vi får skovrejsningen op i gear i Danmark. Dansk Skovforening præsenterede fire konkrete bud på, hvordan vi får mere fart på skovrejsningen.

Skov er altid godt – og i mandags havde Klimaskovfonden og Ministeriet for Grøn Trepart inviteret til Skovkonvent 2026 i Odense med fokus på både skovrejsning, skovlov og visionen for Danmarks skove.  

Konventet bød på masser af gode drøftelser og skovfaglige oplæg om blandt andet træets rolle i den grønne omstilling inden for byggeri og energiforsyning, status på den nye skovrejsningsordning og de forskellige gevinster ved skovrejsning.   

Til dagens paneldebat var det helt store emne, hvordan vi når i mål med rejsning af 250.000 ha skov i Danmark, som er en central ambition i aftalen om grøn trepart. Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening, deltog i debatten og fremhævede her fire områder:  

Incitamenter: For det første de økonomiske incitamenter for skovrejsningen. Støttesatsen til skovrejsning er i den nuværende model beregnet ud fra de 250.000 ha landbrugsjord med lavest dyrkningsværdi. Men hvis skovrejsningen skal indfri ambitionerne i Den Grønne Trepart, så skal skoven dels rejses på større sammenhængende arealer, dels på arealer, hvor det vil understøtte kvælstofreduktioner, grundvandsbeskyttelse og natur og biodiversitet. Det vil ofte være steder, hvor dyrkningsværdien er væsentlig højere, og derfor er det ikke attraktivt at omlægge til skov. Som ordningen er skruet sammen i dag, vil der blive rejst skov, hvor det er til mindst besvær for landmanden, og ikke hvor det har den største samfundsmæssige værdi. Det bør man se på, når man skal i gang med at evaluere ordningen i 2027, hvis man gerne vil have større sammenhængende områder, som samtidig giver størst samfundsmæssig værdi og bidrager til grundvandsbeskyttelse, natur og biodiversitet samt reduktion af kvælstofudledninger.   

Bureaukratiske barrierer: Man skal også se på de mange unødige regler og bureaukratiske barrierer i kommunerne, der bremser en smidig og hurtigere proces for skovrejsningen. I dag karambolerer ønsket om skovrejsning med en masse andre hensyn, ligesom reglerne ofte forvaltes forskelligt i de enkelte kommuner. Her er der behov for et klart styringssignal fra statslig side, om at man prioriterer skovrejsning, også når det er i konkurrence med istidslandsskaber, ådale mv. Derudover bør man fjerne screeningskravet ift. VVM-undersøgelser.    

Undgå at rive det gode ned, man har bygget op: Selve skovloven har kun behov for mindre justeringer. Hovedloven har med løbende justeringer fungeret godt som sektorlov for skovbruget i over 200 år. Loven tager allerede i dag højde for mange af de ønsker og hensyn, der kan være i relation til forvaltning af skov. Det gælder for eksempel mere åben natur og biodiversitet. Hvis der skal rejses 250.000 ha skov frem mod 2045, bør det være en prioritet at fastholde en stor grad af genkendelighed i loven.  

Ejerglæde: Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at have fokus på ejerglæde som en væsentlig drivkraft i at rejse og eje skov. Lidt populært sagt “skal det være sjov at have skov”. Hvis der indføres for mange restriktioner eller åbnes for øget adgang, så vil det klart have en negativ effekt på lysten til at rejse skov.  

Der blev bragt forskellige perspektiver på banen om bedre skovrejsning, men hos både trepartsminister Jeppe Bruus og de forskellige brancheaktører var der stor enighed om, at der skal mere fart på skovrejsningen i 2026.  

Gense Skovkonvent 2026 og find materialer fra workshops her.