Enighed på Folkemødet: Skovpolitik skal være en folkesag

Miljøministeren måtte melde afbud til Folkemødet, så Skovforeningens arrangement fik en anden vinkel: Hvordan kan de forskellige interesser i skovene hjælpe Miljøministeriet til at få resten af Regeringen til at interessere sig for skovpolitik?

Fredag den 13. juni inviterede Dansk Skovforening til debat om Danmarks kommende nationale skovprogram. Miljøminister Kirsten Brosbøl måtte melde afbud til hele Folkemødet med kort varsel, så tilbage til at tage skovdebatten var:

• Direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet
• Direktør Michael Leth Jess, Danmarks Naturfredningsforening
• Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
• Direktør Jan Søndergaard, Dansk Skovforening

Debatten gjaldt spørgsmålet “Skal Danmark omsider føre skovpolitik?” – i lyset af at regeringen i 2014 vil fremlægge et nyt nationalt skovprogram, vel vidende at det gældende nationale skovprogram fra 2002 stort set ingen politisk virkning har haft.

Da der ikke var lejlighed til at diskutere med Miljøministeren hvorfor det var så svært at få politikere til at føre skovpolitik i Danmark, fik debatten en anden vinkel:

Hvordan kan de forskellige interesser i skovene hjælpe Miljøministeren og Miljøministeriet i kampen for at få resten af Regeringen og Folketinget til overhovedet at interessere sig for skovpolitik? Hvordan får man politikerne til at gøre det attraktivt for skovejerne at investere endnu mere i skovene og deres enorme uudnyttede muligheder for at producere mere træ (= det fossilfri, vedvarende, forsyningssikre og lokale råstof til energi og produkter), biodiversitet, smukke landskaber, oplevelser og folkesundhed?

Det gennemgående svar fra panelet var at skovpolitik skal gøres til en folkesag. Først dér får politikerne for alvor interesse for sagen. Sådan som det er sket fx for klimaet og tidligere grundvandet.

Det store spørgsmål er så hvordan man gør skovpolitik til en folkesag? Det er den store opgave som de involverede organisationer, uanset deres forskellige interesser, spekulerer over i disse måneder, mens vi venter på Regeringens nationale skovprogram.

Spørgsmålet er mindst lige så vigtigt som selve indholdet af skovprogrammet: Programmet kan blive nok så godt og gennemtænkt og velment på papir. Men hvis skovprogrammet ikke får konsekvenser i praktisk politik, fx på finansloven og som værn mod utilsigtede politiske katastrofer som fx brændeafgiften, er det alligevel ikke meget værd.