Enkeltbetaling til åbne arealer i skov
Skovforeningen beder Fødevareerhverv om en nærmere redegørelse for hvornår åbne arealer i skov er berettigede til enkeltbetaling.
Fødevareerhverv har 7. marts udsendt nyheden “Hvornår er åbne arealer i skov berettiget til Enkeltbetaling?” og skriver som indledning:
Både konsulenter og landmænd har i den sidste tid spurgt FødevareErhverv om, hvordan de kan vurdere, om deres åbne arealer i skov er berettigede til Enkeltbetaling. Svaret er, at det skal være regulære marker, hvor hovedformålet er landbrug.
Derefter detaljerer FødevareErhverv sin fortolkning af reglerne.
Skovforeningens reaktion
Skovforeningen mener ikke at vejledningen er præcis. Den rummer risici for at ejeren kan blive trukket i støtten for arealer i skov der i mange år har været udlagt fx til græsning. Vi har derfor i dag skrevet til FødevareErhverv og bedt om en nærmere redegørelse:
”
Dansk Skovforening ønsker i den anledning at understrege, at det danske landskab ofte er et mosiklandskab, hvor land- og skovbrugsarealer ofte ligger blandede ind i mellem hinanden uden at man dermed kan sige, at ubevoksede arealer i skoven dermed har noget med skovdriften at gøre.
Foreningen finder imidlertid ikke vejledningen særlig præcis. Det kan få den konsekvens, at ejeren vil kunne blive trukket i støtten, såfremt denne måtte have en opfattelse af, at et areal traditionelt altid har været henregnet til ejendommens landbrusdrift – selvom det måtte være beliggende i skoven – hvis kontrolmyndigheden måtte mene, at arealet – blot fordi dette ligger i skoven – ikke er tilskudsberettiget.
I selve vejledningen til enkeltbetalingsordningen står på s. 41:
De eneste arealer i skov, der efter et konkret skøn muligvis kan være støtteberettigede, er regulære landbrugsarealer, der altid har fungeret som landbrugsarealer med landbrugsdrift som hovedformål og fortsat indgår i omdrift.
Hvorfor skal landbrugsarealer blot fordi de er beliggende i skov, være i omdrift for at være berettiget til enkeltbetaling? Her tænkes særligt på permanent græs, som enten slås eller afgræsses. Det er ikke usædvanligt at sådanne arealer ligger integreret i skoven.
Skovforeningen har selvfølgelig forståelse for, at arealer, der i henhold til skovlovens regler fra 2004 om lovlig rydning af indtil 10% af det fredskovspligtige areal til etablering af nye lysåbne arealer, ikke efterfølgende vil kunne indgå som arealer, hvortil der kan opnås enkeltbetaling.
Men foreningen stiller sig uforstående, såfremt FERV’s holdning skulle være, at arealer inde i skoven, der gennem en lang årrække har været udlagt eksempelvis som græsarealer med afgræsning øjensynlig efter vejledningen nu ikke længere vil kunne opnå enkeltbetaling, da driften af sådanne arealer intet har med skovdriften at gøre.
Skovforeningen ønsker en nærmere redegørelse for dette forhold.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard