Et stærkt skovpolitisk halvår i Dansk Skovforening

Siden årsskiftet har der været fuld fart på i Dansk Skovforening. Vi ser tilbage på de mest centrale politiske sager og lovgivning fra de seneste seks måneder, der samlet set peger i en positiv retning for dansk skovbrug.

De danske heder reddet fra EU-lov 

Sidste år truede nye regler med at udrydde den danske hedenatur, da en opdatering af EU’s direktiv for vedvarende energi (RED III) trådte i kraft med bl.a. nye bæredygtighedskrav til biomasse i energisektoren. Det betød bl.a., at arealer med status som heder stod til at blive et såkaldt no go-område, der ikke må høstes biomasse fra.  

Heldigvis blev det ikke sådan. Dansk Skovforening kiggede nemlig i begyndelsen af året nøje efter i lovtekster, vejledninger og definitioner fra både Danmark og EU og har fundet ud af at, direktivets forbud ikke bør omfatte langt størstedelen af de danske heder. Det har vi gjort Energistyrelsen opmærksom på, og nu er det glædeligvis også helt klart i den danske tolkning af RED III. 

Ny pose penge til skovskilte 

Året begyndte også med den glædelige nyhed, at daværende trepartsminister Jeppe Bruus havde bevilget en ny pose penge til at producere skilte med adgangsreglerne for private skove.  

Den nye bevilling landede på et tørt sted. I en længere periode har det nemlig ikke har været muligt at bestille skilte fra den offentligt finansierede ordning, der blev oprettet af staten som modydelse for, at offentligheden fik adgang til private skove i 1969. Den foregående pulje fra 2022 blev nemlig opbrugt allerede året efter på grund af stor efterspørgsel på skilte. 

Der var da også hurtigt “udsolgt” af skovskilte igen, og derfor arbejder Dansk Skovforening fortsat for en mere hensigtsmæssig og permanent model: I stedet for den nuværende ad hoc-praksis, bør der afsættes 150.000 kr. årligt til at dække en løbende fornyelse af skiltene, som sikrer en klar kommunikation af adgangsreglerne i privat skov. 

EU-lov om jordovervågning rammer ikke skovejere 

I februar blev den længe ventede europæiske jordovervågningslov, Soil Monitoring Law, endeligt vedtaget i EU. Loven opstiller en fælles europæisk ramme for jordovervågning, der forpligter medlemsstaterne til at hjælpe jordejere og -forvaltere med at forbedre jordsundhed og -resiliens. Det er en fornuftig løsning, der ikke pålæggere jordejere og -forvaltere flere restriktioner eller båndlæggelser. Dansk Skovforening er derfor godt tilfredse med loven, som ikke får nogen administrative konsekvenser for vores medlemmer i forhold til det oprindelige udspil for loven. 

Gode takter i regeringsgrundlaget 

Det er positivt, at den nye regering har et stort fokus på grøn omstilling og på at få gjort aftalen om grøn trepart til virkelighed. Det betyder også, at skov fortsat spiller en vigtig rolle, og at der nu bl.a. skal arbejdes på at få skovrejsningen op i omdrejninger. Netop hurtigere skovrejsning har Dansk Skovforening både politisk, på Folkemødet og i medierne sat stort fokus på det sidste halve år. 

I løbet af foråret har Dansk Skovforening også været i medierne for at sætte stort fokus på problemerne med dumpning af ulovligt asbestaffald i de danske skove. Problemet er vokset efter, at man fra politiske side ændrede reglerne for håndtering af asbestaffald. Vores medieindslag affødte politiske udmeldinger om at sætte ind overfor udfordringerne. Og da regeringsgrundlaget landede den 2. juni, var det positivt at læse, at regeringen nu vil tage hånd om problemet, så vi forhåbentligt vil se færre af disse sager fremover. 

Hertil var det efter flere måneder med opblussen heftig diskussion om biomasse i den offentlige debat glædeligt at se, at der med regeringsgrundlaget nu er slået ring om dansk biomasses rolle i det danske vedvarende energimix. Dansk biomasse står hverken overfor en udfasning eller en CO2-afgift, og det er positivt for dansk skovbrug og for en stabil energiforsyning, der bidrager til at udfase fossile energikilder.  

EU vil satse mere på biomasse 

Der er godt nyt for de danske skovejere i den strategi for bioøkonomi, som EU fremlagde i december 2025. Her er der nemlig fokus på biomassens gennemgribende rolle i fremtidens biobaserede økonomi, som kan sikre skovejernes afsætning af biomasse fremover, også når behovet for biomasse til energi falder. 

Positivt nyt fra EU om skovning i fugles yngletid 

En EU-dom fra september 2025 skabte stor usikkerhed om reglerne for skovning i fuglenes yngletid. Dommen tog udgangspunkt i en sag fra Estland og handlede om fortolkningen af fuglebeskyttelsesdirektivets krav om streng beskyttelse af vilde fugle.  

I april i år offentliggjorde EU-Kommissionen så en opdateret vejledning til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, som giver længe ventet klarhed over, hvordan reglerne skal forstås i praksis. I vejledningen fremgår det, at skovning ikke er forbudt i perioden, hvor fuglene yngler, men aktiviteterne skal tilpasses, så man undgår at overtræde direktivets bestemmelser om beskyttelse af fuglene, og arbejdet skal planlægges og udføres på baggrund af den bedst tilgængelige viden. Det er en vigtig præcisering, at der ikke er tale om et generelt forbud. Det giver et mere balanceret udgangspunkt for at kombinere hensynet til fuglene med en fortsat aktiv skovdrift. 

EUDR lander med nye lempelser 

I december 2025 landede EU’s afskovningsforordning, EUDR, efter mange runder i EU’s forskellige institutioner. Forordningen udskydes et år mere for alle aktører og skal derfor først implementeres ved årsskiftet 2026/2027. Hertil indeholder den flere lempelser af dokumentationskravet, bl.a. at pligten og ansvaret for at indsende due diligence-erklæringer udelukkende ligger hos de operatører, der først bringer et produkt i omsætning. Dansk Skovforening vil fortsat arbejde for, at alle skovejere fritages for forordningens rapporteringsbyrde og yderligere lempelser for skovbruget.