EU-anbefalinger om naturturisme anviser muligheder for vækst i landdistriktsområder

EU-Kommissionen har lanceret nye anbefalinger til, hvordan naturturisme kan udvikles i Natura 2000-områder uden at gå på kompromis med naturen. For Dansk Skovforening er det vigtigt, at anbefalingerne lægger vægt på både naturhensyn, lokal vækst og tydelige rammer for adgang og aktiviteter.

Naturturisme er i vækst i Europa. Det giver ikke blot mennesker mulighed for at opleve naturen, men rummer også et økonomisk potentiale for især landdistriktsområderne. 

Men hvis flere mennesker skal bruge de beskyttede naturområder, kræver det, at naturen kan følge med. Det er hovedbudskabet i nye retningslinjer fra EU-Kommissionen, som beskriver, hvordan Natura 2000-områder kan bruges som løftestang for bæredygtig turisme, uden at det går ud over de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. 

For Dansk Skovforening er anbefalingerne interessante, da de anviser en tilgang, hvor naturturisme bør udvikles inden for ansvarlige rammer. Kommissionen lægger vægt på planlægning, styring af besøgsstrømme, vurdering af områders kapacitet og tydelig kommunikation om, hvordan naturen skal bruges. 

Det er en tilgang, der også bør tænkes ind i den danske debat om adgang til naturen. 

”Det er vigtigt, at EU-Kommissionen anerkender, at naturturisme skal udvikles med respekt for naturens bæreevne. Hvis vi vil skabe mere aktivitet i landdistrikterne, skal det ske på en måde, hvor naturen kan holde til det, og hvor lodsejerne er med til at udvikle aktiviteterne,” siger Frederik Falk Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening. 

Naturturisme er en økonomisk mulighed 

Turismen er allerede en betydelig økonomisk aktivitet i EU. I 2024 stod turismen for omkring 7,1 procent af EU’s samlede bruttoværditilvækst, svarende til cirka 807 mia. euro, og understøttede mere end 20 millioner arbejdspladser. 

Også Natura 2000-områderne har stor økonomisk betydning. Ifølge EU-Kommissionen genererer besøgsaktiviteter i Natura 2000-områder mellem 50 og 85 mia. euro årligt og understøtter op mod to millioner fuldtidsjob. Det gælder især i landdistrikter, kystområder og bjergområder. 

Naturen kan være en ressource for lokalsamfundene, hvis aktiviteterne udvikles på en måde, der tager hensyn til de naturværdier, som de besøgende kommer for at opleve. 

Her spiller lodsejerne en vigtig rolle. 

Private skove og naturområder danner ramme om mange forskellige aktiviteter – fra vandreture, spejderaktiviteter og ridning til løbeklubber og guidede ture. Hvis naturturisme skal udvikles i landdistrikterne, bør de mennesker, der ejer og forvalter arealerne, også få del i den økonomiske indtægt. 

”Hvis en virksomhed udvikler en kommerciel aktivitet på en privat skovejers areal, er det kun rimeligt, at skovejeren også får mulighed for at få del i den værdi, der bliver skabt. Lodsejeren stiller ikke blot naturarealer til rådighed, men har også ansvaret for at forvalte og passe arealet,” siger Frederik Falk Sørensen, og tilføjer: 

”Dette sikrer de nuværende adgangsregler til privat skov bl.a., men med regeringens ønske om en allemandsretskommission kan vi godt frygte, at de private skove bliver et tag-selv-bord for turismevirksomheder, hvor skovejere mister kontrollen over deres egne arealer.” 

Lokalt initiativ og opbakning er essentielt 

I øjeblikket er der forundersøgelser i gang om en kommende nationalpark i Smålandsfarvandet, som den tidligere miljøminister Magnus Heunicke tog initiativ til. Formålet med parken er at skabe værdi for lokalsamfund, natur og turister.  

Det indledende arbejde har dog indtil videre vist en begrænset tilslutning til nationalparken blandt lodsejere. Ifølge Frederik Falk-Sørensen kan den manglende interesse bl.a. skyldes, at det er et statsligt initiativ, som skaber usikkerhed for lodsejerne.  

”Her er en situation, hvor staten så at sige trækker velmenende initiativer ned over hovedet på private lodsejere. Mange lodsejere driver allerede campingpladser, trætopbaner og andre tilbud, som giver turister mulighed for at nyde naturen i og omkring Smålandsfarvandet. Den ringe tilslutning til nationalparken viser, at initiativer til markedsføring af naturområder bør komme fra lodsejerne selv.” 

Lodsejerne bør have indflydelse på aktiviteter 

EU-Kommissionen peger på det, der betegnes som et ”conservation paradox”: Jo bedre et naturområde bliver beskyttet og forvaltet, desto mere attraktivt kan det blive for besøgende. Og jo flere besøgende, desto større kan presset på naturen blive. 

Dårligt planlagte besøgsstrømme kan blandt andet føre til slid på naturen, forstyrrelse af dyrelivet, forurening og andre negative påvirkninger. Derfor anbefaler Kommissionen en model, hvor man først identificerer de pres og muligheder, som turismen medfører, vurderer områdets kapacitet og derefter sætter relevante tiltag i værk. 

Det kan eksempelvis være bedre information til besøgende, guidede aktiviteter eller regulering af besøgsstrømme. Kommissionen fremhæver også samarbejde mellem myndigheder, turismeaktører, lokalsamfund, lodsejere og naturorganisationer.