EU enig om revision af LULUCF – sektorer bliver ikke sammenlagt (endnu)
EU-Rådet og EU-parlamentet er nået til enighed om revidering af LULUCF-forordningen, og det betyder bl.a., at sektoren ikke som frygtet lægges sammen med landbrugets udledning fra dyrehold – i hvert fald ikke indtil videre. Nu afventer forordningen formel godkendelse af EU-Kommissionen.
EU har den seneste tid været i gang med revision af en række direktiver og forordninger af central betydning for skovbruget. Årsagen er EU’s klimapakke Fit for 55, der skal vise vejen til EU’s klimamål og 55 procent reduktion i udledning af klimagasser i 2030.
Nu er revisionen af LULUCF-forordningen ved at være nået til vejs ende, efter EU-Rådet og EU-parlamentet er blevet enige – nu mangler kun den formelle godkendelse af revisionen fra EU-Kommissionen.
Et af de områder, skovbruget har haft fokus på under forhandlingerne i EU, er forslaget om en sammenlægning af LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Changes and Forestry) med landbrugets udledninger i forbindelse med dyrehold og gødningshåndtering i en såkaldt AFOLU-sektor.
Det største drivhusgasbidrag fra landbruget er metan og lattergas, bl.a. fordi gasserne har henholdsvis 23 og 296 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. EU-Kommissionen og til dels også EU-rådet rådet været fortaler for, at LULUCF-sektoren skal udvides til også at omfatte landbrugets non-CO2-udledninger i form af fx lattergas og metan, mens EU-parlamentet har været imod, fordi landbrugets gødnings- og dyrerelaterede udledninger sløres, hvis de lægges i samme pulje som jord- og skovbrug.
Dansk Skovforening har sammen med de øvrige skovejerforeninger i den europæiske organisation CEPF advaret mod, at skovbrug lægges sammen med landbrugets non-CO2-udledninger. Vi frygter, at man i en samlet ALOUF-sektor regner sig frem, til at fx udskudt hugst eller urørt skov er billige alternativer til at nedbringe lattergas- og metanudledning i landbruget.
Forhandlingerne er indtil videre endt med, at EU-Kommissionen skal udarbejde endnu en konsekvensanalyse af en eventuel sammenlægning. I den oprindelige konsekvensanalyse kom de frem til, at det var mest omkostningseffektivt at slå de to sektorer sammen til én, og det er uvist, hvordan den nye konsekvensanalyse skal afvige fra den gamle og dermed også, om der er nogen udsigt til et andet resultat.
Større optag på vej
En væsentlig del af revisionen af forordningen handler om af sætte nye mål for, hvor stort CO2-optag LULUCF-sektoren – herunder skovbruget – skal levere, for at EU kan nå sit 55 procent reduktionsmål.
EU’s 2030 målsætning for LULUCF-sektoren bliver nu sat til et optag på 310 millioner ton CO2 i 2030. Det er ca. 15 procent mere end i dag for EU som helhed.
Optagskravet fordeles på medlemsstaterne under hensyn til de enkelte medlemsstaters mulighed for at øge optaget i deres arealforvaltning. Byrdefordelingen forslået af Kommissionen fastholdes, hvilket betyder, at Danmark skal mindske udledningerne i den samlede LULUCF-sektor med 0,4 millioner ton i 2030.
Alle medlemsstater skal følge en lineær bane, der begynder i 2022 baseret på gennemsnitsværdien af drivhusgasopgørelsesdata for årene 2021, 2022 og 2023. Den slutter i 2030 på den reducerede udledning, der er fastsat for landet.
De nuværende regler vil fortsat gælde for perioden fra 2021 til 2025, hvor EU-landene skal sikre, at emissionerne i LULUCF-sektoren ikke overstiger den mængde, der er fjernet – kaldet ”the no-debit-rule”. I perioden fra 2026-2030 vil hvert medlemsland have et bindende nationalt mål for 2030.
Krav om bedre data
Endelig indvarsler revisionen af LULUCF-forordningen krav om bedre data til opgørelse af arealernes kulstof-flux. I første omgang stilles der forbedrede rapporteringskrav til kulstofrige og beskyttede områder. At det i første omgang netop er disse område, EU-Kommissionen ønsker bedre data for, skal ses i sammen hæng med EU’s biodiversitetsstrategi.
I den danske LULUCF-opgørelse baseres flere arealkategorier allerede på landespecifikke data, herunder også arealkategorien skov, hvorfor det ikke umiddelbart vurderes at have stor betydning for den danske opgørelse.