EU kan udelukke dele af træbiomassen som vedvarende energi
Flere dele af EU’s Fit for 55-pakke står netop nu over for forhandlinger. Derfor bringer vi over de næste uger en serie af opdateringer på områder, der kan have stor betydning for det danske skovbrug. I denne uge kan du læse om revision af VE-direktivet, der kan udelukke dele af træbiomassen i energiforsyningen fra at tælle med i klimamål.
I juli sidste år lancerede EU-Kommissionen klimapakken Fit for 55, der skal vise vejen til EU’s klimamål om 55 procent reduktion i udledning af klimagasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Pakken indeholder revision af en række direktiver og forordninger, der har central betydning for skovbruget, og flere af dem står netop nu over for såkaldte trilogforhandling, hvor EU-Kommissionen, Europarådet og Europa-Parlamentet skal blive enige om den endelig ordlyd i revisionen.
Derfor tegner Dansk Skovforening over de næste uger et billede af, hvilke faldgruber de enkelte områder indeholder for det danske skovbrug. I sidste uge kunne du læse om forordningen om jordanvendelse, LULUCF – Land Use, Land Use Changes and Forestry – hvor regnemetoder risikerer at gå ud over opgørelsen af skovbrugets klimabidrag.
I denne uge tager vi fat i det fremtidige brug af biomasse i den europæiske energiforsyning med den forestående revision af det såkaldte VE-direktiv. VE-direktivets formål er at øge anvendelsen af vedvarende energikilder i EU’s energiforbrug og at fastslå, hvilke energikilder der kan betegnes som vedvarende eller fornybare.
Aktuelt har Europa-Parlamentet netop stemt om holdningen til direktivet. Der har op til afstemningen været diskussioner om, hvorvidt primær træbiomasse – rundtømmer, som fældes eller høstes direkte fra skove – bør regnes som vedvarende energi. Miljøkomitéen i Parlamentet havde lagt op til, at den type biomasse ikke længere skal kunne tælles som vedvarende energi.
Afstemningen i EU-Parlamentet endte dog med et kompromis, hvor primær træbiomasse stadig kan bidrage til målet for vedvarende energi – dog med et loft, der er baseret på forbruget fra 2017-2022.
Dansk Skovforening har sammen med den europæiske skovejerorganisation, CEPF, advaret om, at det bliver udfordrende at opfylde reduktionsmålene i 2030, hvis de endelige forhandlinger ender med, at primær træbiomasse slet ikke eller kun i begrænset omfang kan medregnes som vedvarende energi.
Det vil ligeledes begrænse mulighederne for at anvende restprodukter fra skovdriften – skovflis – til energiproduktion, og det ville i høj grad påvirke afsætningen af træbiomasse til energi og dermed skovejernes motivation til at pleje særligt unge bevoksninger.
Gamle skove og udfasning af træ til energi
EU-Parlamentet lægger derudover op til, at der ikke længere kan gives tilskud til primær træbiomasse, der anvendes til energi. Parlamentet opfordrer til, at medlemslandene laver en udfasningsplan mod 2030 for anvendelse af træbiomasse til energiproduktion.
Desuden kan træbiomasse fra såkaldte ”no-go-områder”, som er gamle skove og skove med høj biodiversitet, efter Parlamentets beslutning ikke medregnes som vedvarende energi, ligesom rydning og høst af stubbe og rødder heller ikke kan medregnes. Det er endnu uklart, hvordan ”no-go-områder” i skovene skal afgrænses og defineres.
Med et stort flertal foreslår EU-Parlamentet i øvrigt at hæve andelen af vedvarende energi i energiforbruget fra 40 til 45 procent inden 2030.
Trilogforhandlinger i oktober
I oktober begynder de endelige trilogforhandlinger mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemslandene. Kommissionen har ligesom Parlamentet stemt om deres forslag til revidering af direktivet.
Efter trilogforhandlingerne vil det endelige udkast et nyt VE-direktiv være klar, der efterfølgende skal implementeres i medlemslandene.
Dansk Skovforening samarbejder tæt med den europæiske skovejerorganisation, CEPF, om at advare om de mulige konsekvenser, hvis primær træbiomasse ikke længere kan tælle med i klimaregnskabet som vedvarende energi.