EU klimamål for 2020-2030
EU’s stats- og regeringschefer har indgået aftale EUs klimamål for 2020 - 2030. For skovbruget, er målet om 27% vedvarende energi i energimixet i 2030 og målet om 30 %-40% reduktion af udledninger fra den ikke-kvotebelagte sektor, særligt interessante.
- Et bindende mål for EU’s reduktion af egne drivhusgasudledninger på mindst 40 % senest i 2030Målet er fordel på udledninger fra den kvotebelagte sektor (industri m.fl.) og den ikke-kvotebelagte sektor (jordbrugs-, transport- og byggesektoren).Danmark skal mindske udledningerne i den ikke-kvotebelagte sektor med 30% – 40%
- Et bindende mål om at mindst 27 % af den energi, der forbruges i EU i 2030 skal være fra VE-kilder
- Et vejledende mål om en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %
EU’s klimamål for 2020-2030 er blevet fastlagt nu for at give erhvervslivet klare pejlemærker for deres investeringer og for at EU tidligt kan komme med et indspil til den næste FN-klimakonference i Paris i december 2015.
Skovbrugs interesser
For skovbruget, er målet om 27% vedvarende energi i energimixet i 2030 og målet om 30% – 40% reduktion af udledninger fra den ikke-kvotebelagte sektor, særligt interessante.
Energitræ er vedvarende energi
EU’s målsætning øget VE-energi er med til at skabe en platform for træ til energi. Det er vigtigt, at skovbruget fastholder og udbygger den andel af det vedvarende energimarked, som vi allerede har.
Energianalyserne fra foråret skitserede en udvikling, hvor flere af de decentrale naturgasfyrede fjernvarmeværker vil omstille til biomasse. I øjeblikket er man langt med omstilling til træflis på fjernvarmeværkerne i Hillerød og Helsingør og andre spås at ville følge efter.
Skovforeningen anbefaler, på den baggrund, at skovejerene øger vedmasseproduktionen på arealerne med henblik på at kunne leverer endnu mere træ til energi. Øget vedmasse produktion vil som sidegevinst varigt øge skovenes stående CO2 lager til gavn for det nationale CO2-regnskabet.
Danske energiproducenter udarbejder i øjeblikket på bæredygtighedskriterier for branchens indkøb af træ.
Skovforeningen arbejder for, at den administrative byrde ved at købe dansk træ bliver minimal.
Lykkedes det, kan indkøb af dansk træ blive det nemme valg, men påvirkningsbehovet slutter ikke her.
Energiproducenterne skal forsat gøres opmærksom på, de danske træressourcer og leveringssikkerheden i konkurrence med andre biomassekilder og i konkurrence med andre VE-kilder, som for eksempel varmepumper.
Skovforeningen forsætter derfor sit samarbejde med Skovdyrkerne og HedeDanmark vedrørende skovens produktion og afsætning af træflis kendt under navnet Træ Til Energi.
Nedbringelse af udledninger fra den ikke-kvotebelagte sektor
Landbrug og transport står for hovedparten af CO2-udledningerne i den ikke-kvotebelagte sektor. Skovbrug har potentiale til at trække positivt den anden vej, altså til at øge CO2-lagret.
I aftaleteksten nævnes eksplicit skovrejsning om et virkemiddel, men der er også andre muligheder.
Fra 2014 er det muligt at medregne CO2-lagret i træprodukter (Harvested Wood Products, HWP) i det nationale CO2-regnskab. KU er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en opgørelse over mængderne.
Projektet betyder, at der kommer et hidtil udset overblik over træstrømmene i Danmark. Hvad importerer vi? Hvad eksporterer vi? Hvad re-eksporterer vi? Og i hvilken forarbejdningsgrad?
Fra et dansk skovbrugsperspektiv, er det interessant at kun hjemligt produceret og hjemligt forbrugt træ tæller med i CO2 lagret. EU-målsætningen om at nedbringe udledningerne fra den ikke-kvotebelagte sektor giver indirekte staten et incitament til at fremme dansk dyrket og forarbejdet træ.
Muligheder og udfordringer for dansk skovbrug
Nedbringelse af missioner fra den ikke-kvotebelagte sektor peger i retning af, at staten vil interesserer sig for:
• Incitamenter der øger træproduktionen
• Incitamenter der øger Harvested Wood Products-puljen
• Incitament til skovdyrkningstiltag, der øger lagringen af CO2 i skov ex. forlænget omdriftstid
• øget muligheder for afsætning af VE-energi herunder energi fra træ
Dansk politik på klima- og naturområdet
Naturplan Danmark blev offentliggjort i går. Et nyt Nationalt Skovprogram er på vej inden årets udgang.
Hvordan kommer vægtningen af benyttelse og beskyttelse, herunder biodiversitet og produktion til at se ud?
Og hvilke virkemidler vil man bruge for at nå sine mål?
Skovforeningen arbejder som altid for, at der er skovejeren, der er driftsherren, der sætter målene for sin skov og for at samfundet køber de værdier, som de måtte ønske sig hos skovejeren, hvad enten det glæder træ til energi og træprodukter eller det glæder biodiversitet og stående CO2-lager.