EU-krav til træflis kan spænde ben for den grønne omstilling

Varmeværker og kraftværker bruger stigende mængder af flis. Men EU-krav kan ændre denne udvikling. Lederen fra Skoven 8, 2017.

Regeringen har en målsætning om at det danske samfund skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Allerede i 2030 skal minimum 50% af Danmarks energiforsyning være dækket af vedvarende energi.

I løbet af dette efterår skal et nyt energiforlig aftales på Christiansborg. Vi vil levere fakta om de mange samfundsmæssige fordele ved at træ får mulighed for at blive et fornuftigt og miljørigtigt brændselsvalg i den fremtidige energiforsyning.

Mange af de store centrale kraftvarmeværker er begyndt omstillingen, og flere har allerede valgt træpiller og flis. De decentrale værker skal nu enkeltvis beslutte hvilken teknologi og hvilket brændselsvalg deres fremtidige energiproduktion skal baseres på: Biomasse, varmepumper eller noget helt tredje?

Skærbækværket, foto: DONG Energy.

Skærbækværket. Foto: DONG Energy.

 

EU-krav kan spænde ben

Men måske er det fuldstændig underordnet hvilke planer den danske regering har for brug af biomasse, hvis de nye EU-krav til bæredygtighed for træbiomassen bliver så rigide som EU-parlamentets Miljøudvalg lægger op til.

I december 2016 fremsatte EU-kommissionen et forslag til direktiv for fornybar energi, som indeholder nye bæredygtighedskrav for træ til energiformål. Forslagets krav er baseret på en risikotilgang, som også kendes fra de danske energiproducenters brancheaftale.

Vi mener grundlæggende at forslaget er overflødigt, da national lovgivning allerede sikrer at dansk og europæisk træproduktion er bæredygtig. Alligevel er kommissionens forslag i en justeret form acceptabelt.

Men EU-parlamentets Miljøudvalg er netop kommet med deres forslag til ændringer til Kommissionens udkast. De foreslår at:

  • Den risikobaserede tilgang slettes og erstattes med de krav, som der i dag findes til landbrugsbiomasse til flydende biobrændsler.
  • Der indføres krav om kaskadebrug, som betyder at rundt træ ikke må afsættes til energiformål.
  • Kravene skal gælde for alle energianlæg med en kapacitet på mere end 1 MW (i Kommissionens forslag gjaldt kravene anlæg med en kapacitet over 20 MW)

Miljøudvalgets forslag vil lægge en urimelig administrativ byrde på særligt mindre energiværker, og kravene vil fjerne skovejernes tilskyndelse til at investere i skovdriften.

Misforståelser om skovdrift

Forslaget bunder i en frygt for at en stigende efterspørgsel på træ kan føre til at skov ryddes og naturværdier går tabt og i antagelser om, at det er efterspørgslen efter energitræ der driver hugsten i de europæiske skove. Begge dele er misforståelser.

Det åbne marked for træprodukter sikrer at højkvalitativt tømmer bruges til produktion af højværdiprodukter, mens rest- og biprodukter finder anvendelse til energiproduktion. Samtidig er muligheden for at afsætte flis i forbindelse med pleje af de unge og mellemaldrende bevoksninger, en forudsætning for at fremme produktionen af højværdiprodukterne.

Der er behov for at få rettet disse misforståelser, så vigtige beslutninger om fremtidens energisystem og udviklingen af et biobasseret samfund tages på et faktabaseret grundlag.

Vi har nu en dobbelt opgave for at sikre samfundet den vedvarende træbiomasse, som vil gavne både klimaet og udviklingen i skovene: I EU skal vi sikre at bæredygtighedskravene til træbiomasse bliver fornuftige, og i Danmark skal vi sikre skovenes restprodukter en tydelig rolle i efterårets energiaftale.