EU-lov truer biomasse fra danske heder

En opdatering af EU’s direktiv for vedvarende energi kan forhindre brug af biomasse fra heder i den danske energisektor. Det er uhensigtsmæssigt for både hedenaturen og energiproduktionen – men måske har Dansk Skovforening fundet en løsning på problemet.

Størstedelen af de danske heder ville forsvinde, hvis der ikke blev udført naturpleje og fjernet opvoksende træer på arealerne. Foto: Colourbox

Før sommer trådte en opdatering af EU’s direktiv for vedvarende energi – den såkaldte RED III – i kraft. Det betyder bl.a., at der er indført nye bæredygtighedskrav til biomasse, som bruges til energiproduktion i energisektoren.

RED III indfører bl.a., at arealer med status som hede er et såkaldt no go-område – altså en naturtype, der ikke må høstes biomasse til energi fra.

I den danske fortolkning og implementering af RED III vurderer myndighederne imidlertid, at biomasse høstet fra de danske heder fortsat kan bruges, da det sker i forbindelse med naturpleje for at maksimere naturværdien på arealerne og dermed fortsat opfylder direktivets formål, som netop er at understøtte biodiversiteten.

Men dermed er problemet ikke løst. De store værker i Danmark (over 20 MW) er nemlig også underlagt den såkaldte kvoteforordning, ETS, og heri er inkorporeret direkte henvisninger til EU’s direktivtekst, hvor heder fremgår som no go-område. Og forordningen har direkte virkning i EU’s medlemslande og kan ikke tilsidesættes af en national tolkning.

Dermed ser det ud til, at værker med en kapacitet over 20 MW – hvilket er størstedelen af energi- og fjernvarmeproduktionen i Danmark – ikke længere lovligt kan bruge biomasse fra heder i produktionen.

Situationen skaber flere problemer i energiforsyningen:

1) Branchen er tidligere blevet informeret af de danske myndigheder om, at biomasse fra heder stadig kan bruges til energiproduktion gennem den nationale implementering, hvis det kan dokumenteres, at biomassen er høstet i forbindelse med naturpleje. Det har producenter og aftagere af biomasse planlagt produktionen efter.

2) Branchen er tidligere blevet informeret af de danske myndigheder om, at der vil være en overgangsperiode, hvor biomasse fra heder, der er høstet uden dokumentation for, at det sket i forbindelse med naturpleje, fortsat kan bruges. Dermed kan allerede høstet biomasse blive ubrugeligt for de større værker.

3) Situationen deler branchen op i to hold, hvor den ene del refererer til den danske tolkning af RED III, mens den anden halvdel refererer direkte til EU-direktivet, hvilket administrativt er svært at håndtere og gennemskue for både producenter og myndigheder.

“Lige nu står vi i en situation, hvor vi ikke har en vejledning til lovgivningen fra myndighederne til, hvordan branchen skal forholde sig. Og når vi har ikke noget at gå ud fra, giver det en enorm usikkerhed, hvor al ansvar og risiko er lagt over på erhvervet i stedet for at ligge hos myndighederne, hvor det hører til,” siger Klara Altenborg Brockstedt, som er politisk konsulent i Dansk Skovforening og sekretariat for Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse.

En mulig løsning

Hvis ikke biomasse fra naturpleje på heder fortsat kan afsættes til energi, kan det også have stor betydning for hedenaturen.

Størstedelen af de danske heder – med undtagelse af klitheder, hvor vind- og saltpåvirkning i overvejende grad forhindrer træopvækst – er nemlig kun heder, fordi naturtypen bliver skabt og vedligeholdt ved, at træopvækst løbende bliver fjernet. Og hvis ikke restprodukter fra naturplejen kan afsættes i form af biomasse, er der ikke længere incitament til at holde hederne, som dermed vil gro til i skov.

Denne problemstilling kan dog muligvis også være nøglen til løsningen – for det gør de danske heder markant anderledes end heder andre steder i Europa, hvor det er en stabil naturtype.

I RED III findes ikke en direkte definition på heder, men EU’s Copernicus-overvågning og EU-godkendte certificeringsordninger bruger følgende definition:

“Vegetation med lav og tæt dækning, domineret af buske, krat, dværgbuske (lyng, brombær, gyvel, tornblad, guldregn osv.) og urteagtige planter, som udgør et klimaksstadie i udviklingen.”

Hertil kommer, at definitionen ikke finder anvendelse på: ”hede i overgang, under tilgroningsproces med tilstedeværelse af unge skovtræer” eller ”hede under naturlig retablering, hvor træagtige arter dækker mere end 30 % af arealet”.

De danske heder falder netop uden for denne EU-definition på heder og i stedet inden for undtagelserne til definitionen. I vejledningen til naturbeskyttelsesloven står:

”I Danmark er heden sjældent et stabilt plantesamfund, og græsning, tidvis afbrænding og hugst er ofte en nødvendig forudsætning for, at hedens dværgbuske, græs og lav ikke bliver overvokset og udkonkurreret af buske og træer. Der vil derfor ofte forekomme hedearealer med varierende grader af tilgroning.”

Dermed ser det ud til, at de danske heder falder uden for EU’s hededefinition, og i så fald tæller de heller ikke som no go-område.

”Det er nødvendigt at udføre naturpleje på de danske heder, for at de bliver ved med at være heder – fjerner vi ikke løbende træopvækst, vil områderne simpelthen gro til i skov. Og formålet med forbuddet mod biomasse fra heder er jo ikke, at EU ønsker, at vi skal holde op med at have hedeområder i Danmark, men tværtimod at bevare hedelandskabet. Derfor er det i alles interesse, at vi får definitionerne på plads, så vi også fremover kan afsætte den biomasse til energi, der kommer fra naturpleje på de danske heder,” siger Frederik Falk-Sørensen, som er politisk konsulent i Dansk Skovforening.

Dansk Skovforening er nu i dialog med Energistyrelsens bæredygtighedskontor og kvotekontor for at få en afklaring i sagen.

“Vi håber, at de vil bekræfte vores tolkning, så vi fortsat kan bruge biomasse i energiforsyningen, der dokumenteret er høstet på hedearealer i forbindelse med naturpleje,” siger Klara Altenborg Brockstedt.