EU-politik kan få stor betydning for skovbruget i næste årti
Det er nu kortlagt at dansk skovbrug med de rigtige rammer, vil kunne levere markant på EU målsætninger indenfor miljø, klima, biodiversitet og udvikling af landdistrikter i den nye landbrugsstøtteperiode.
Dansk Skovforening arbejder kontinuerligt for at opnå de bedste langsigtede rammebetingelser for at eje og drive skov i Danmark. Her har vi særligt fokus på den nationale politik og lovgivning, men ofte har international og særligt EU’s lovgivning stor indflydelse på skovejernes rammebetingelser. Derfor prioriterer vi løbende vores EU arbejde og vores samarbejde med den europæiske paraplyorganisation for skovejerorganisationer ’CEPF’ i Bruxelles.
Aktuelt er der i EU som i Danmark et stort fokus på klima og miljø og skov spiller en betydende rolle i EU’s fremadrækkende landdistrikts- og klimapolitik.
Et nyt årti med nye muligheder og nye udfordringer
I det kommende årti (2020-2030) er det særligt på 2 væsentlige områder:
- EU’s fremtidige og ændrede landbrugspolitik for perioden 2021-2028.
- Implementeringen af EU Forordningen fra 2018 om inkludering af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i EU’s klimaregulering fra 2021.
Ny EU-Kommission skal sætte retningen
Samtidig tiltræder en ny Kommission i Bruxelles den 1. november med en ambitiøs strategisk dagsorden for 2019-2024 på klimaområdet, hvilket forventes at føre til en lang række yderligere initiativer.
Alle forhold der vil få afgørende betydning for de rammebetingelser de danske politikere kan og vil opstille for danske skovejere i det næste årti.
Udrulning i Danmark
Selvom EU’s fremtidige landbrugspolitik endnu ikke er endeligt vedtaget har Danmark indledt arbejdet med den strategiske plan, som hvert enkelt medlemsland skal lave. Den strategiske plan skal være en samlet plan for landbrugspolitikken og vil afløse det tidligere landdistriktsprogram.
Den strategiske plan skal indeholde en SWOT-analyse, der beskriver udgangssituationen for dansk jordbrug og skal identificere styrker, svagheder, muligheder og trusler. Vi var i starten af april inviteret til en workshop i Landbrugsstyrelsen, hvor de præsenterede resultaterne af SWOT-analysen og vi fik mulighed for at komme med vores input. SWOT-analysen var ikke fuldt dækkende for skovbruget og skovbrugets muligheder og vi har derfor indsendt en række bemærkninger og forbedringsforslag til Landbrugsstyrelsen.
Regeringen har samtidig udarbejdet en detaljeret reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer og der er til EU-Kommissionens godkendelse indsendt et forslag til en regnskabsplan for skov, der skal bruges til opgørelse af CO2-regnskabet for eksisterende skove og for ny skovrejsning.
Gode muligheder for synergieffekter
Nu tegner konturerne sig af en række synergieffekter mellem gennemførelsen og målopfyldelsen af de to forskellige EU-politiske tiltag. Det står klart, at implementeringen af klimapolitikken har et stort potentiale for at skabe muligheder og fornyelse i skovbruget og i regnskabsplanen og SWOT-analysen er det blevet belyst, hvordan de danske skove (forudsat gode rammebetingelser) har potentialet til levere på Danmarks klimamålsætninger.
For eksempel betyder fleksibilitetsmekanismer, at Danmark har adgang til at anvende CO2-kreditter fra kulstofoptag i skove (LULUCF-kreditter) i vores nationale klimaregnskab. Dermed er det muligt for Danmark at overføre et positivt regnskab for skovenes CO2-binding og anvendelse af træ til produkter til fx transportsektorens CO2-regnskab.
En helhedsbaseret og fornuftig dansk skovbrugspolitik har derfor potentialet til at skabe rammerne om kreditternes tilblivelse og udnyttelse. Dansk Skovforening vil løbende promovere de mange muligheder for beslutningstagerne i den kommende tid.