EU vil satse mere på biomasse

Der er godt nyt for de danske skovejere i den strategi for bioøkonomi, som EU-Kommissionen netop har fremlagt. Her er der nemlig fokus på biomassens gennemgribende rolle i fremtidens biobaserede økonomi, som kan sikre skovejernes afsætning af biomasse fremover, også når behovet for biomasse til energi falder.

Den den 27. november fremlagde EU-Kommissionen sin bioøkonomistrategi, som sætter retningen for EU’s arbejde med at styrke fremtidens cirkulære biobaserede økonomi.

Og det er en ganske klar retning, strategien sætter. Den understreger nemlig biomassens afgørende rolle i den grønne omstilling: Vi skal bruge biomasse til at frigøre os fra brugen af fossile materialer. Og her spiller skovene en nøglerolle som leverandør af råvarer til bioøkonomien. 

Strategien fremhæver, at der er behov for at styrke udnyttelsen af både den primære biomasse, som kan bruges til produkter, og den såkaldte sekundære biomasse, som er de biprodukter, der opstår, når træet bliver forarbejdet, fx eksempel træflis, spåner og andet træ, der ikke kan bruges til tømmer eller møbelproduktion. Her spiller også restprodukter fra skovdriften en vigtig rolle, det kan fx være grene, toppe og stykker af stammen, som ikke egner sig til produkter.

Biomassen har en række forskellige anvendelser i den voksende bioøkonomi. 

Det gælder blandt andet fortsat brug af biomasse til energiproduktion. Biomasse er allerede en vigtig del af den danske varme- og elproduktion, hvor den bidrager til at udfase især kul og samtidig skaber forsyningssikkerhed som en stabil og forudsigelig energikilde. Og biomassen har også fortsat en rolle at spille i energiforsyningen fremover. 

Men det gælder også brug af biomasse i nye sammenhænge i bioøkonomien. En reel grøn omstilling indebærer, at vi ophører med at forbruge fossile og ikke-fornybare ressourcer, ikke kun i energisektoren, men i alle sektorer, og i stedet skaber nye produkter og materialer fornybare ressourcer.

I takt med at andre vedvarende energikilder som fx solceller, vindmøller og varmepumper udbygges og kan overtage en større del af produktionen i energisektoren, bliver der “frigivet” biomasse, som i stedet kan bruges til andre formål. 

Det kræver dog, at der også satses massivt på udviklingen af nye teknologier og anvendelser af biomassen, og netop dette har strategien også fokus på – vi skal nemlig innovere frem for at regulere, når det gælder brug af biomasse og fremtidens bioøkonomi, lyder det.

Og det er en tilgang, der vinder genklang hos Dansk Skovforening: 

“Strategien har et vigtigt fokus fortsat brug af biomasse til energi, hvilket er en forudsætning for at bruge færre fossile brændsler i det energisystem, vi har i dag. Men det er samtidig vigtigt at udvikle nye anvendelser af biomassen, som også kan fortrænge fossile materialer andre steder,” siger Klara Altenborg Brockstedt, politisk konsulent i Dansk Skovforening, og uddyber:

“Det er ikke kun en forudsætning for den grønne omstilling af samfundet, men også for at bibeholde skovejernes mulighed for at afsætte biomasse, hvilket er den eneste indtægtskilde fra en skov de første mange år. Og en bæredygtig økonomi i skovbruget er en forudsætning for at få mere skov, som både kan bidrage til samfundet med naturoplevelser og klimaeffekt som CO2-lager,” forklarer hun.

Skovforvaltningsmetoder forbliver et nationalt anliggende

En kort overgang så det ud til, at EU-Kommissionen bioøkonomistrategi ville få et mindre positivt udfald. Undervejs kom flere læk af udkast til den endelige strategi, som havde større fokus på at regulere brugen og produktionen af biomasse. I et læk havde Kommissionen blandt andet lagt op til specifikke krav til skovforvaltningsmetoder. Kravene er dog ikke med i den endelige strategi, og ifølge Klara Altenborg Brockstedt er det vigtigt, at der fortsat er national handlefrihed, når det gælder skovforvaltning.

“Vi er glade for, at Kommissionens ønsker til skovforvaltningsmetoder er taget ud af strategien. Skov er en national kompetence, og danske skovejere har gennem de sidste 200 år skabt det solide grundlag, som skovbrugssektoren hviler på i dag – helt uden hjælp fra EU,” siger Klara Altenborg Brockstedt.

Dansk skovbrug som motor i bioøkonomien

Dansk Skovforening ser strategien som et vigtigt skridt i retning af at styrke Europas omstilling til en mere robust og konkurrencedygtig bioøkonomi. Når restbiomasse udnyttes fornuftigt til energi sammen med CCS-teknologier, bidrager det både til Danmarks mål om 110 procent CO₂-reduktion i 2050 og supplerer andre former for vedvarende energi.

Strategien skitserer dermed et Europa, hvor skovbruget fortsat spiller en central rolle i klimaindsatsen, for energisikkerhed og den grønne omstilling.