EU har fået ny naturlov – men hvad betyder den egentlig for naturen og de danske lodsejere?

Snart skal den såkaldte naturgenopretningsforordning fra EU implementeres i Danmarks, men forløbet omkring den har været så rodet, at det kan være svært at finde rundt i, hvilke krav og deadlines den egentlig indeholder. Vi guider dig til et overblik her.

Foto: Colourbox

Kort inden sommerferien fik EU en ny naturlov – den såkaldte naturgenopretningsforordning. I den anledning har Dansk Skovforening netop været til møde i Ministeriet for Grøn Trepart for at igangsætte arbejdet med implementering af den nye forordning.  

Det er imidlertid ikke så lige til at overskue, hvad den nye forordning konkret kommer til at betyde for den danske natur eller de danske lodsejere. Naturloven har nemlig levet et langt og tumultarisk liv på sin vej gennem EU-systemet og er undervejs også blevet revurderet og tilpasset flere gange.  

En overgang så det tilmed ud til, at forordningen slet ikke ville overleve, da Ministerrådet vendte tommelfingeren nedad lige på målstregen og dermed sendte forordningen en tur mere gennem EU-maskinen. 

Til sidst lykkedes det alligevel for EU’s instanser at blive enige, og det betyder, at der kommer bindende mål for EU-landene – men hvilke, og hvornår skal de være nået? Vi giver dig et overblik her.  

Målsætningerne  

Den nye forordning indeholder både internationale mål for hele EU og nationale mål for det enkelte medlemsland: 

Internationale mål:

• I 2030 skal der være genopretningstiltag for 20 % af EU’s land- og havområder 

• I 2050 skal der være genopretningstiltag for alle økosystemer i EU med behov for genopretning  

Nationale mål:

• Der er forskellige genopretningsmål for forskellige økosystemer. For skovøkosystemer og træplantning er der følgende nationale genopretningsmål:  

• • Biodiversitetsindikatorer: Nationalt skal der opnås en stigende tendens i 2030 og hvert sjette år derefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer for skovfugle samt seks af syv af indikatorerne:  
    1) stående dødt ved 
    2) liggende dødt ved 
    3) skove med uens alderssammensætning 
    4) skovkontinuitet 
    5) kulstoflager 
    6) skove domineret af hjemmehørende træarter 
    7) træarters forskellighed. 
  • Træplantning: Medlemslandene skal bestræbe sig på at bidrage til det EU-fælles mål om plantning af mindst tre mia. yderligere træer senest i 2030 på EU-niveau, når der gennemføres genopretningstiltag for land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, byøkosystemer, vandløb, bestøverbestande, landbrugsøkosystemer og skovøkosystemer. 

• Indtil 2030 skal medlemsstaterne prioritere Natura 2000-områder i genopretningsinitiativerne. Efter 2030 gælder det for alle naturarealer (både inden for og uden for Natura 2000-områder).  
  
• For de levesteder, der i forordningen anses for at være i dårlig tilstand, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at genoprette:

• • Mindst 30 % i 2030 
  • Mindst 60 % i 2040 
  • Mindst 90 % i 2050  

• Medlemsstaterne skal derudover gøre en indsats for at forhindre væsentlig forringelse af områder, som har opnået en god tilstand takket være genopretning, eller som huser de landlevesteder og marine levesteder, der er nævnt i forordningen. 

Tidshorisonter 

December 2024:  
EU-kommissionen kommer med en delegeret retsakt med bud på, hvad der er obligatorisk, og hvad er ikke-obligatorisk for de enkelte lande. 

Foråret 2026:  
National genopretningsplan sendes i høring af myndighederne.  

September 2026:  
Danmark indsender første nationale genopretningsplan til Kommissionen. Herefter har Kommissionen 6 måneder til at vurdere planerne, og herefter igen har Danmark 6 måneder til at kommentere på kommentarerne fra Kommissionen.  

September 2027:  
Den første endelige nationale genopretningsplan offentliggøres. 

Senest i 2033: 
Kommissionen skal revidere anvendelsen af forordningen og dens indvirken på bl.a. skov-, fiskeri og landbrugssektoren.  

Forordningen indeholder derudover også delmål for igangsættelse i 2030, 2040 og 2050, løbende krav til forbedring af biodiversiteten på visse områder, og overvågnings- og rapporteringsforpligtelser løbende gennem hele forordningens levetid. 

De ukendte faktorer 

Selvom forordningen er stemt igennem, og implementeringen så småt er i gang, er der stadig flere ting, vi ikke ved.  

Lige nu er myndighederne bl.a. i gang med at afklare, hvilke krav der skal stilles i den første nationale genopretningsplan. Det er fx stadig uafklaret, hvor stor ”en stigende tendens”, der skal være for skovfugle og de andre indikatorer for biodiversitet i skoøkosystemerne, og hvordan eksisterende natur i praksis skal genoprettes.