Evaluering: Sådan har skovejere oplevet § 25-registrering
Miljøstyrelsen har de seneste halvandet år været rundt i private danske skove for at registrere såkaldt § 25-skov. Dansk Skovforening har gennemført en rundspørge hos medlemmerne for at evaluere processen – og her efterspørger vores medlemmerne bl.a. mere information og dialog.
Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk
Netop nu er Miljøstyrelsen ved at runde den længe ventede § 25-registrering af, der skal kortlægge særlig værdifuld skov på private arealer – også kaldet § 25-skov.
Kortlægningen kommer på bagkant af, at over 6000 ha § 25-skov blev kortlagt på statslige og kommunale arealer i 2016-2017. Efterfølgende blev en lignende kortlægning på private arealer efterspurgt af branchen, herunder af Dansk Skovforening i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, fordi den bl.a. kan udgøre vigtig dokumentation ifm. at opnå certificering og i øvrigt kan vise sig at blive brugbar i takt med, at nye dokumentationskrav indfases i EU.
Besøg i skove evalueret
Selvom en væsentlig del af kortlægningsarbejdet ifølge Miljøstyrelsen er foregået digitalt, har det også været nødvendigt at sende kortlæggere fysisk rundt i de private danske skove for at vurdere og registrere den særligt værdifulde natur.
På den baggrund har Dansk Skovforening gennemført en rundspørge blandt medlemmerne for at evaluere processen omkring besøg i skovene. Her svarer lige over halvdelen af dem, der har medvirket i undersøgelsen, at de har haft besøg af Miljøstyrelsen i deres skov, og samme antal meddeler, at de er blevet varslet om, at styrelsen ville komme forbi inden for en given periode.
Knap en tredjedel af dem, der svarer, at de har haft besøg, svarer derudover, at de har haft dialog med en medarbejder fra Miljøstyrelsen under selve besøget i deres skov. De har hovedsagelig oplevet dialogen med medarbejderen positiv og oplysende, dog oplevede enkelte den som negativ eller uklar.
”Myndighedskortlægning kan være et følsomt emne. Derfor har vi selvfølgelig en interesse i, at det foregår på en måde, som opleves positiv og hensigtsmæssig for skovejeren. Det er glædeligt, at det er tilbagemeldingen i langt hovedparten af tilfældene, men at vi også er blevet klogere på, hvor der er forbedringspotentiale. Det tager vi naturligvis med i vores dialog med Miljøstyrelsen,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.
I den forbindelse efterspørger flere i kommentarer til undersøgelsen desuden kontakt med den konkrete medarbejder fra Miljøstyrelsen i forbindelse med registreringen i de enkelte skove, herunder mulighed for aftale om at gå med rundt i skoven under registreringen.
Derudover oplyser langt de fleste deltagere i rundspørgen, at de ikke har haft nogen yderligere dialog med Miljøstyrelsen om § 25-registrering, og i flere bemærkninger giver deltagerne udtrykt for, at de savner efterfølgende oplysninger om de data, der er registreret ved besøget.
Usikkerhed om konsekvenser
Af besvarelserne er det også tydeligt, at der er en vis utryghed hos flere af de deltagende skovejere i forhold til, hvad § 25-registreringen kommer til at betyde.
Flere omtaler registreringen som en udpegning eller udtagning og udtrykker skepsis til den overordnede udmelding fra Miljøstyrelsen om registreringens formål.
Her slår styrelsen bl.a. fast, at kortlægningen ikke er en beskyttelse af skovene, men senere kan danne grundlag for frivillige aftaler om at beskytte den værdifulde skovnatur. På samme måde har Dansk Skovforening også flere gange understreget, at § 25-registreringen ikke medfører bindinger for skovens drift eller restriktioner for skovejere.
Dog har Dansk Skovforening blik for, at nogle skovejere kan været præget af historikken omkring udpegning af Natura 2000-områder og de mange øvrige tiltag, der netop nu sker på skov- og naturområdet.
Derfor er foreningen opmærksom på, at nogle ejere kan være bekymret for konsekvenserne af en kortlægning, og følger arbejdet meget tæt.
Når Miljøstyrelsen har samlet de mange registreringer foretaget i de private skove, vender Dansk Skovforening naturligvis også tilbage med yderligere info.
Hvis du vil se registreringerne
Fra slutningen af 2023 er de registreringer, Miljøstyrelsen har foretaget, løbende blevet tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Kort og data, som ikke er kvalitetstjekket, er mærket med ”ikke godkendt”. Du finder registreringerne her (klik på cirkel ud for ”vælg område” i boksen. Træk en cirkel på kortet. Zoom ind på kortet med ”+”).
Hvis du vil læse mere om § 25-registrering på private arealer
Dansk Skovforening har skrevet en del om § 25-registreringen undervejs i forløbet, både på hjemmeside og i magasinet Skoven.
Læs bl.a.:
Nu går Miljøstyrelsen i felten for at kortlægge § 25-skov på private arealer
Kortlægning af § 25-skov er halvvejs – se områderne på kort
Sådan kortlægger Miljøstyrelsen privat § 25-skov
Registrering og overvågning er lovfæstet på flere områder. Naturbeskyttelsesloven § 76, skovlovens § 49, planlovens § 57, miljøbeskyttelseslovens § 87, vandplanlægningslovens § 33 og byggelovens § 19 indeholder alle regler om, at tilsynsmyndigheden har ret til udendørs besigtigelse på privat ejendom uden retskendelse. Det gælder også personer, som er blevet bemyndiget til opgaven – fx fra private konsulentfirmaer. Besigtigelsesretten omfatter også adgang til at udtage prøver af fx vand- og jordbundsforhold, når det kan ske uden gene eller skade for ejeren. For at sikre at ejeren har mulighed for at overvære besigtigelsen, skal tilsynsmyndigheden så vidt muligt varsle om besigtigelsen, som Miljøstyrelsen meddeler, at det er sket via e-Boks i forbindelse med § 25-registreringen. Dansk Skovforening anbefaler altid myndighederne at tage direkte kontakt til lodsejeren forud for en besigtigelse eller registrering, for der er flere fordele for begge parter ved, at ejer får mulighed for at være til stede under besigtigelsen: Myndigheden får mulighed for at få oplyse om, hvad årsagen er til tilstedeværelsen, og kan ved samme lejlighed få viden om særlige forhold på ejendommen. Og ejeren er samtidig velinformeret om, hvad der foregår på ejendommen. Hvad har myndighederne ret til?