Kommentar til JP-artikel: Udledning fra biomasse mangler ikke i klimaregnskab
I Jyllands-Posten i begyndelsen af august kunne man læse historien om, at CO2-udledningen fra det danske forbrug af biomasse til energi ikke er medregnet i de officielle opgørelser. Men det er ikke korrekt: Biomassen er med i klimaregnskabet. Og der er fortsat brug for den i energiforsyningen, fordi den er meget mere klimavenlig end kul, olie og gas og samtidig giver forsyningssikkerhed.
”Danmark udleder langt mere CO₂, end de officielle tal viser”, lød det i Jyllands-Posten den 2. august. Påstanden er, at afbrænding af biomasse til energi ikke tæller med i klimaregnskabet, hvilket betyder, at 15 procent af den samlede udledning ikke bliver registreret.
Det er imidlertid ikke en korrekt. Brugen af biomasse indgår i klimaregnskabet. Når biomasse bliver høstet fra skovene, tæller det som udledning i den såkaldte LULUCF-del af klimaregnskabet. På den måde er den danskproducerede bæredygtige biomasse med i det danske klimaregnskab, mens biomasse, der kommer fra udlandet, er medregnet i de pågældende landes afrapportering til FN og EU.
Det følger det almindelige internationale princip om, at klimaregnskabet er baseret på en producent- og ikke en forbrugstilgang, hvilket kort fortalt betyder, at udledningen registreres i producentlandet. Det er samme princip, der gør sig gældende, når vi i Danmark køber fødevarer, biler og tøj fra udlandet. Hvis vi talte al udledning fra biomasse brugt i Danmark med i det danske regnskab, ville der således ske en dobbeltrapportering.
I dag bidrager bæredygtig biomasse i energiforsyningen, hvor det erstatter olie, kul og gas – en omstilling af energisektoren ud fra et ønske om at mindske brugen af fossile brændsler, som har været forbundet med ganske store investeringer og klimabelastende udledninger. Vi skal bevæge os væk fra brugen af fossile brændsler og i stedet anvender fornybare ressourcer.
Jyllands-Posten kunne med fordel have forespurgt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet, der har speciale i dette emne frem for at spørge f.eks. en biolog, der jo har sit speciale inden for andre områder.
Det er heller ikke korrekt, som det fremgår af artiklen, at ”kulstofgælden” til klimaet vil vedblive at stige år efter år. Ved brug af bæredygtig biomasse opstår et ligevægtspunkt, hvor udledning modvirkes af genoptag af CO2 i skovene. Den akkumulerede udledning ville aftage over tid og stoppe helt efter 100 års forbrug (2020) ved 128 mio. ton CO2, mens udledningerne fra kul og gas i samme periode ville være mange gange større, henholdsvis 689 og 421 mio. ton CO2 ifølge en ny analyse fra netop IGN-forskerne.
Der findes i dag ikke grønne alternativer, der kan erstatte den bæredygtige biomasse i energiforsyningen og sikre forsyningssikkerheden. Det gælder både i forhold til sol og vindenergi, hvor produktionen jo i en vis udstrækning afhænger af vejrforholdene, men det gælder også i forhold til at sikre en robust energiforsyning, når vi eksempelvis oplever, at vi på kort tid skal frigøre os fra brug af russisk gas. Ligeledes lyder prognoserne for den fremtidige varmeforsyning, at andelen af bæredygtig biomasse naturligt vil falde i takt med, at sol- og vindenergi udbygges, og selv der vil også stadig være behov for sikre stabil forsyning med bæredygtig biomasse for at opretholde den høje forsyningssikkerhed i Danmark.
