Finanslovsforslag for 2019 afsætter penge til bedre klima

Regeringen afsætter i deres udspil til finanslov for 2019 en milliard til forbedringer for natur, miljø og klima over en 4-årig periode. Vi håber regeringen har skovenes potentiale i mente, når de konkrete tiltag besluttes.

I finanslovsforslaget er der afsat 250 millioner kr. hvert år de næste 4 år til forbedringer for miljø, natur og klima. Der er fx sat penge af til klimatilpasning mange steder i samfundet: Trafik, veje, boliger, landbrug m.m. Men ikke med ét ord nævnes skovenes muligheder i en klimasammenhæng. Skovene har et kæmpe potentiale for at bidrage til et bedre klima og vi vil presse på for at skovenes potentiale inddrages i det kommende arbejde med klimaplanen.

Naturpakkens aftaler fortsætter uændret

Der er derudover ikke mange overraskelser på skovområdet i finanslovforslaget. Eksisterende ordninger videreføres på et forventeligt niveau. Sikring af Natura 2000-skov fortsætter med 23 millioner om året, udlæg af urørt skov med 10 millioner og skovrejsning med 35 millioner.

Muligheden for at udsende de grønne skovskilte opjusteres en smule, så tilskuddet i 2019 bliver på 50.000 kr. mod 40.000 kr. i 2018.

Tomme ord om nye ejendomsvurderinger

Der er imidlertid andre områder, hvor det ville være rart hvis vi kunne tage finanslovforslagets ordlyd for pålydende.

Fx skriver Skatteministeriet i forslaget om de nye ejendomsvurderinger bl.a. følgende:

Vurderingsstyrelsen skal med udgangspunkt i retvisende data, velfunderede statistiske vurderingsmodeller og effektive arbejdsgange udarbejde og udsende ensartede og gennemskuelige vurderinger af ejendoms- og grundværdier med en forbedret træfsikkerhed for landets ejerboliger, erhvervsejendomme, land- og skovbrug mv.

Det lyder jo godt og lovende.

Fakta er dog, at den nye vurderingslov er vedtaget i Folketinget – og det med et udgangspunkt som vil føre til, at det erklærede mål for skovenes vedkommende ikke kan nås. Derfor vil det blive umuligt at opfylde Skatteministeriets forudsætninger til Vurderingsstyrelsens arbejde med de offentlige vurderinger.

Der er – mindst – to forhold, som er årsag til dette:

• Selvom Landsskatteretten i 2009 afsagde en kendelse om, at skovbrugets grundværdier ikke må indeholde herlighedsværdier er konsekvensen af den nye lov, at herlighedsværdierne fortsat vil være indeholdt i grundværdierne.
• Skovbrugets grundværdier vil i fremtiden blive reguleret efter et landbrugsindeks og ikke – som foreslået af Dansk Skovforening – et skovbrugsindeks. Selvom et sådant findes.

Så finansloven kan ikke rette op på de urimeligheder, der findes i den nyligt vedtagne vurderingslov.