Flis har trange kår i den grønne omstilling

Fortolkningen af den politiske aftale på energiområdet begrænser anvendelsen af flis i varmeforsyningen. Det risikerer at skabe højere klimabelastning og dyrere varmeregninger for tusindvis af fjernvarmekunder.

Der var med energiforliget i sommer og den efterfølgende politiske aftale lagt op til bedre tider for forbrænding af biomasse i favør for klimaet. Den endelige fortolkning har dog en skævvridning. Medlemmer af branchesamarbejdet Træ til Energi herunder Dansk Skovforening, mødtes i december med Folketingets Energi- Forsynings- og Klimaudvalg for at forklare hvorfor vi mener, at Energistyrelsens udmøntning af forligskredsens politiske aftale er forkert.

Det har aldrig været den politiske intention at fastholde decentrale værker på gas og skabe højere varmepriser for forbrugerne. Men det kan konsekvensen meget vel blive, når der indføres de foreslåede restriktioner for biomasse.

Ny projektbekendtgørelse begrænser biomasse i varmeproduktionen

Begrænsningen ligger i kravet til positiv samfundsøkonomi i den nye projektbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar 2019. Varmeværker under 500 TJ får ophævet kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas. Dette giver i teorien mulighed for at udfase den fossile energi og ændre varmeproduktionen i en mere miljøvenlig retning.

Samtidig blev der indført begrænsninger på investeringer i biomasseprojekter, som ud over kravet om positiv selskabs- bruger og samfundsøkonomi skal give en besparelse på mindst 1500 kr./standardhusstand/år i forhold til det næst billigste alternativ. Kravet om besparelsen vil i langt de fleste biomasseprojekter kunne opfyldes. Kravet om brugerøkonomibesparelse undtages løsninger med biomasse i kombination med varmepumper, hvor varmepumpen er størst.

Det lyder umiddelbart fornuftigt, at der skal være en positiv samfundsøkonomi, men beregningsmodellen favoriserer naturgas. For et kraftvarmeværk er det nemmest at få god selskabs- og brugerøkonomi i biomasseanlæg, da der ikke er afgift på biomasse, mens naturgasanlæg er vanskelige på grund af den høje statsafgift. Samfundsøkonomisk er det lige modsat, da afgifter ikke indgår i samfundsøkonomiske beregninger, men blot er noget varmeværkerne skal betale. Så beregningsforudsætningerne gør at naturgasanlæg fortsat har prioritet 1, derefter kommer varmepumper med prioriter 2 og til sidst biomasse med prioritet 3.

Biomasse taber dermed i den samfundsøkonomiske beregning i kroner og ører, mens den store taber er klimaet, da vi dermed fortsættere udledningen af fossil CO2. Det må kunne gøres bedre.

Det videre arbejde

Vi arbejder fortsat på at fremme en klimavenlig grøn omstilling, viden om dansk flis og dens kvaliteter samt øge den politiske forståelse. Der har allerede været dialog med såvel politikere som andre interessenter, som vi følger op på. Vi er en aktiv del af Træ til Energi, og har et nært samarbejde med Dansk Fjernvarme, der deler vores synspunkter om at flis kan være en intelligent del af fremtidens grønne varmeløsning.

Sten Vincens Riber, HedeDanmark (tv) og Jan Søndergaard, Dansk Skovforening(th) inden foretrædet for udvalget i december.