Folketinget vedtager grøn trepart med historisk ambitiøs målsætning for mere skov i Danmark

Med en bred politisk aftale om implementering af grøn trepart forpligter Danmark sig til at øge skovarealet med 40 procent over de næste 20 år. Det er rigtigt godt nyt – for skove spiller flere centrale roller for samfundet. Nu venter et stort arbejde med at gøre aftalen til virkelighed, hvor Dansk Skovforening ser et par bump på vejen.

Foto: Colourbox

Så skete det. Mandag landede en bred politisk aftale, der skal implementere Aftale om et Grønt Danmark.

Derfor står det nu sort på hvidt, at Danmark bliver et mere grønt land med meget mere skov. 250.000 ha ny skov vil efter planen forøge skovarealet fra 15 til knap 21 procent frem mod 2045 – hvilket er en forøgelse på næsten 40 procent.

”Det er en stor og ambitiøs aftale. Skove spiller en afgørende rolle for samfundet gennem bl.a. rekreativ udfoldelse, CO2-optag, biodiversitet, rent drikkevand og træ til den grønne omstilling. Og det er positivt, at aftalen lægger op til at sikre såvel produktionsskov som arealer, der skal fremme natur og biodiversitet,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

Det er SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der er blevet enige om en politisk rammeaftale, der skal implementere indsatserne i trepartsaftalen, der i sommers blev indgået mellem regeringen og parterne i den grønne trepart.

Udover massiv skovrejsning skal der også tages 140.000 ha lavbundsjorde ud af drift samt gives støtte til bl.a. vådområder og ekstensivering. Samlet set lægger aftalen op til, at 10 procent af Danmarks areal omlægges til natur og skov.

Den markante omlægning af det danske areal skal ske gennem Danmarks Grønne Arealfond på ca. 43 mia. kr., som giver lodsejere mulighed for at søge støtte til fx skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde samt til faciliterende jordsalg og jordbytte, lyder det i den politiske aftale.

”Det er historisk mange penge til at fremtidssikre et grønt Danmark. Så lad os komme i gang – hos Dansk Skovforening er vi i arbejdstøjet,” fastslår politisk chef i Dansk Skovforening, Ida Ruge-Andersen Friis.

Kan ramme forbi målet

Arbejdet med den grønne trepart begyndte i 2023. Formålet var at finde fælles fodslag mellem bl.a. regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om indførelse af en CO₂-afgift på landbruget, der ifølge Klimarådet skal levere de væsentligste bidrag til Danmarks klimaindsats frem mod 2030.

Derfor indledtes forhandlingerne med fokus på CO₂-effekter gennem bl.a. skovrejsning, hvor økonomiprofessor Michael Svarer som formand for et ekspertudvalg beregnede en støttesats til at understøtte dette klimaformål. Men undervejs ændrede forhandlingen sig til at handle om mere end bare CO₂.

”Det er ingen hemmelighed, at fokus på skovrejsning som virkemiddel ændrede sig undervejs i forhandlingerne. Fra at handle mest om klima og CO₂-reduktion kom der nye prioriteter i form af kvælstof, grundvandsbeskyttelse og natur og biodiversitet,” pointerer Anders Frandsen.

Det betyder derfor, at nye skove skal rejses specifikke steder for at tjene flere formål – og altså ikke kun på de marginale landbrugsjorde, som Svarerudvalget ellers havde lagt til grund i sin beregnede støttesats til skovrejsning.

Det skaber bekymring hos Dansk Skovforening, der vurderer, at en ensartet, landsdækkende støttesats på 75.500 kr./ha ikke gør det attraktivt for lodsejere at kaste sig ud i skovrejsning der, hvor den skaber størst samfundsmæssig værdi.

”Men det er forventeligt, at der i så stor en aftale vil være behov for justeringer og tilretninger undervejs, og heldigvis indeholder aftalen en klar bestemmelse om løbende evalueringer. I Dansk Skovforening ser vi derfor frem til fortsat at byde konstruktivt ind i denne proces,” understreger Anders Frandsen.

Flere naturnationalparker

Den politiske aftale om implementering af grøn trepart indeholder også tiltag, der skal styrke biodiversitet og beskytte naturområder i Danmark. Her får Danmarks Grønne Arealfond en central rolle i at omdanne 20 procent af landets areal til beskyttet natur, hvoraf en del skal være strengt beskyttet, lyder det.

Konkret afsættes 50 mio. kr. til at udvide de 15 eksisterende naturnationalparker frem mod 2030.

Med aftalen udvides også antallet af naturnationalparker i Danmark, der med den grønne trepart steg til 20, men med den politiske aftale nu kommer op på 21 naturnationalparker. Derudover bliver der også etableret en såkaldt bynær naturnationalpark på Amager. Her skal Kalvebod Fælled udvikles, så der bliver plads til vild natur tæt på hovedstaden, lyder det. Aftalen afsætter i alt 86 mio. kr. frem til 2030 til at finansiere de nye naturnationalparker.

Partierne bag aftalen har desuden forpligtet sig til at mødes i 2025 for at drøfte en ny lov om natur og biodiversitet. Her vil regeringen fremlægge konkrete overvejelser om, hvordan beskyttet natur og strengt beskyttet natur skal defineres.

Endelig fremgår det af aftalen, at der i 2027 skal gøres status på implementering af EU’s kommende afskovningsforordning (EUDR), som lige nu ser ud til at blive udskudt med et år.