Folkevalgtes forslag om at fjerne grønt stempel fra biomasse er ødelæggende
Et nyt EU-direktiv for vedvarende energi kan indeholde så strenge krav til biomasse, at det spænder ben for de danske klima- og skovrejsningsmål, skriver Dansk Skovforening i debatindlæg i Klimamonitor.
Dette debatindlæg er bragt i Klimamonitor den 22. februar 2023
EU forhandler i øjeblikket et nyt direktiv for vedvarende energi (RED III) på plads.
Et af de store slagsmål står om Europa-Parlamentets forslag om, at træbiomasse ikke længere skal kunne medregnes som vedvarende energi. Det vil udfordre en række medlemslandes CO2-reduktionsmål, og for Danmark vil det ligeledes være et gevaldigt benspænd for regeringens målsætning om at rejse yderligere 250.000 ha skov.
De ideelle verden ligger ikke lige om hjørnet
En verden med et energisystem baseret alene på sol- og vindenergi ligger langt ude i fremtiden, hvis det nogensinde bliver en realitet. Der er derfor fortsat brug for et supplement fra andre energikilder, når Solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Ansvarlig brug af bæredygtigt produceret biomasse i energisystemet er en god, fornybar, stabil og vedvarende energikilde, som sikrer, at vi ikke skal tilbage og bruge kul og olie som supplement.
Det er værd at notere sig, at ca. to tredjedele af Danmarks vedvarende energi kommer fra biomasse. Dansk træbiomasse (inkl. flis, brænde, træpiller og træaffald) bidrager årligt med ca. 40.000 TJ vedvarende energi til energisektoren svarende til 6 pct. af det samlede danske energiforbrug. Hvis primær træbiomasse helt eller delvist ikke længere kan tælle med som vedvarende energi, skal Danmark finde andre vedvarende energikilder til at dække energibehovet.
Samtidig vil begrænsninger på dette område vanskeliggøre Klimalovens målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 pct. i 2030 betydeligt. Og den meget ambitiøse målsætning om 110 pct. reduktion i 2050 vil også blive stærkt udfordret uden brug af træbiomasse i kombination med CCS-teknologi.
Når Europa-Parlamentet ikke ønsker, at træbiomassen bør tælle med i klimaregnskabet som vedvarende energi, argumenteres med, at afbrænding af biomasse udleder CO2, påvirker biodiversiteten og fører til skovrydning. Den danske implementering af VE-direktivet stiller allerede en lang række klima- og bæredygtighedskrav til den træbiomasse, der kan tælle med som vedvarende energi – krav som netop er udviklet for at imødekomme de bekymringer, Europa-Parlamentet har.
Forslag vil påvirke produktion af træ til den grønne omstilling
Det er forventningen, at vi skal være 9 milliarder mennesker på kloden i 2050, samtidig med at mange helt grundlæggende råstoffer – som fx grus – er ved at være brugt op. Efterspørgslen på træ forventes derfor at stige markant frem mod 2050, ikke kun til energi, men til husbyggeri, brændstof til den tunge transport, bioplast, emballage og mange andre af de produkter, der i dag er produceret af fossile kilder.
Europa-Parlamentets reviderede forslag indeholder krav om, at træ, der kan anvendes til industrielt formål, samt dødt ved, rødder og topender over 10 cm i diameter ikke kan tælle med som vedvarende energi, medmindre det kommer fra storme eller sygdomsudbrud. En diametergrænse vil være stort set umulig at håndtere i praksis og betyde en væsentlig reduktion i den mængde træbiomasse, der kan dokumenteres at opfylde kravene og tælle med.
Selvom der ikke er tale om et forbud mod at anvende træbiomassen i energiforsyningen, vil det selvsagt medføre et fald i efterspørgslen. Kan skovejeren ikke afsætte resttræ fra produktionen af kvalitetstræ, bliver det særdeles vanskeligt at fastholde et konkurrencedygtigt dansk skovbrug. Det vil mindske skovejeres motivation til at drive skovene og producere træ.
Derved risikerer begrænsningerne i brug af træbiomasse direkte fra skoven – udover at påvirke Danmarks forsyningssikkerhed og gøre det vanskeligt at nå regeringens målsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 – at reducere produktionen af kvalitetstræ til bygge-, træ- og møbelindustrien, som er en forudsætning for den grønne omstilling af vores samfund. Og hvis der ikke er økonomi i skovdrift i Europa, kommer efterspørgslen efter træ til at blive indfriet fra andre steder på kloden, hvor biodiversitetsaftrykket risikerer at blive langt hårdere.
Stort benspænd for dansk skovrejsningsambition
Andre tiltag, der kan bidrage positivt til det danske klimaregnskab, er regeringens mål om at rejse 250.000 ha ny skov. Det vil kunne bidrage med mellem 3,5 og 4,5 mio. ton kulstof i 2050 ved tilplantning med produktiv skov, der hurtigt kan optage CO2 og på sigt bidrage til klimaregnskabet med lagring i produkter.
Det første produkt, der vil komme fra de nye skove, vil dog være tyndingstræ i form af flis. Flis er typisk sammensat af flere træarter i ringe kvalitet med forskellig fugtighed og dimensioner, hvilket gør det vanskeligt at anvende industrielt. Derfor er anvendelsesmulighederne for flis indtil videre begrænset til el‐ og varmesektoren.
Skal landmænd eller andre investorer motiveres til at plante skov, som på sigt kan bidrage med kvalitetstræ til samfundet, skal der være udsigt til en bæredygtig økonomi, som kun kan opnås, hvis de kan afsætte de produkter, der kommer, når skoven skal plejes.
Det vil derfor uvægerligt være et benspænd for regeringens klimaambitioner og målsætning om at rejse 250.000 ha skov med klimaeffekt i Danmark, hvis afsætning af træ fra særligt de første tyndinger til flis bliver begrænset eller umuliggjort.