Forenkling af EU-regler fjerner ikke barrierer for skov
EU-Kommissionen vil gøre miljøgodkendelser hurtigere og lettere. Men for skovrejsning og naturgenopretning løser EU’s nye pakke af forenkling af miljøregler ikke de største barrierer, mener Dansk Skovforening.
Den 10. december 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en pakke af forslag – en såkaldt omnibus – der skal forenkle og organisere godkendelser af naturprojekter på tværs af medlemslandene. Målet er at gøre det lettere og hurtigere at realisere projekter inden for blandt andet natur og grøn omstilling.
Initiativet tager afsæt i Mario Draghis rapport om EU’s konkurrenceevne, der peger på lange og komplekse godkendelsesprocesser som en væsentlig hæmsko for udvikling og investeringer i EU.
Hurtigere processer – men reglerne er de samme
Ifølge EU-Kommissionen er ambitionen ikke at ændre betingelserne for, hvornår der kræves miljøvurderinger. I stedet vil Kommissionen skabe større klarhed og en mere sammenhængende juridisk ramme, der skal samle og fremskynde eksisterende procedurer, herunder dem der følger af VVM-direktivet. VVM-direktivet fastsætter krav om vurdering af projekters miljøpåvirkning, før de kan godkendes.
Dansk Skovforening ser dog en udfordring i, at man i EU’s forslag ikke også ser på indholdet i reglerne.
“Det er positivt, at Kommissionen anerkender behovet for hurtigere og mere sammenhængende processer. Men når man ikke samtidig ser på indholdet af reglerne, risikerer man at bevare de barrierer, som i dag bremser både skovrejsning og naturgenopretning,” siger politisk konsulent Frederik Falk-Sørensen.
For skovrejsningsprojekter betyder VVM-direktivet, at der som udgangspunkt skal gennemføres en VVM-screening. En screening er en indledende vurdering, hvor myndighederne afgør, om et projekt kan få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor skal gennemgå en fuld miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Men screeningen kan i sig selv være en tung og tidskrævende proces, ligesom det varierer meget fra kommune til kommune, hvordan screeningen foretages.
Resultatet er, at projekter forsinkes – eller i værste fald opgives – selv om de ville bidrage positivt til klima, biodiversitet og arealanvendelse.
VVM bremser også naturgenopretning
Også store, sammenhængende naturgenopretningsprojekter rammes af VVM-reglerne. En vigtig del af mange projekter er at genoprette den naturlige hydrologi, fx ved at inddrage vandløb. Men netop dette udløser ofte krav om en fuld VVM-undersøgelse.
“Det er allerede forbundet med alt for lange sagsbehandlingstider at gennemføre store naturgenopretningsprojekter. En VVM-undersøgelse kan gøre processen endnu mere kompleks og virke afskrækkende for lodsejere,” siger Frederik Falk-Sørensen.
Det betyder, at projekter mister deres helhed, fordi nogle elementer – som man ved vil udløse krav om en VVM-undersøgelse, fx ændringer af vandløb og større hydrologiske indgreb – udelades for at undgå ekstra regulering.
Læs Dansk Skovforenings høringssvar til EU-Kommissionen her.