Formueskat vil svække dansk skovbrug og et grønnere Danmark

Et politisk forslag om at indføre en formueskat vil ramme skovejere hårdt og forringe både skovenes klimabidrag og målet om 250.000 ha ny skov i den grønne trepart.

Socialdemokratiet har skudt valgkampen i gang med blandt andet et forslag om at indføre en formueskat på 0,5 procent for personer med formuer over 25 mio. kr.  

Hvis formueskatten bliver en realitet efter folketingsvalget, vil det være dårligt nyt for både danske skovejere og dermed også for den historiske politiske ambition om at rejse 250.000 ha skov som en vigtig del af aftalen om den grønne trepart.  

For skovejerne er skoven ikke blot et aktiv på papiret, men fundamentet for en langsigtet drift, der leverer træ, arbejdspladser, natur, biodiversitet og klimabidrag. Ifølge analyser fra Dansk Skovforening vil en formueskat ramme netop skovbruget som erhverv særligt hårdt og risikere at bremse både investeringer og nye skovprojekter. 

”Skovbrug er kendetegnet ved, at kapitalen er bundet i jord og træer gennem årtier. Det er ikke likvide midler, man bare kan trække ud af banken,” siger direktør Anders Frandsen. 

Svingende indtægter – fast skat 

Modsat kapitalindkomstskat, hvor man betaler skat af det faktiske afkast, beskatter en formueskat det forventede afkast. For skovejere betyder det, at man skal betale skat af skovens værdi, uanset om der i det pågældende år er realiseret et overskud. 

Skovens indtægter kommer i vidt omfang fra hugst. På en given bevoksning sker indtægten fra tynding og afdrift kun i de år, hvor det gennemføres. Indtjeningen kan derfor variere betydeligt fra år til år, afhængigt af bevoksningens alder, træartsfordeling og markedssituationen. 

Større ejendomme har typisk en mere stabil indtægtsstrøm, men langt fra alle har en optimal fordeling mellem aldersklasser og træarter. Resultatet er, at mange skovejere vil opleve at skulle betale formueskat i år, hvor indtjeningen er lav – eller helt fraværende. 

Dansk Skovforening har på baggrund af regnskabstal fra skovejere analyseret konsekvenserne. Tallene viser, at jo større skov, desto større andel af overskuddet vil gå til en formueskat: 

• En ejendom på 500 ha vil skulle aflevere ca. 9 pct. af overskuddet. 

• En ejendom på 1.000 ha ca. 14 pct. 

• En ejendom på 2.000 ha helt op mod 17 pct. 

”Det er væsentlige beløb i en branche, hvor afkastet i forvejen er moderat. Det er et erhverv med lav risiko og lavt afkast. Når man lægger en formueskat oveni, ændrer man grundlæggende på investeringsvilkårene,” siger Anders Frandsen. 

Risiko for øget hugst og svækket klimabidrag 

Betaling af formueskat kræver likvide midler. For skovejere betyder det, at de likvide midler typisk er bundet i den stående vedmasse. Den mest nærliggende måde at frigøre kapital på er gennem øget hugst, og det kan få negative konsekvenser for både klimaområdet og for driftsøkonomiske  

De danske skove har gennem mange år opbygget et stigende CO₂-lager. En øget hugst kan reducere nettotilvæksten og i værste fald udhule det opbyggede lager. Det vil gøre det vanskeligere for Danmark at indfri sine klimaambitioner. 

”Det vil være meget uhensigtsmæssigt for den grønne omstilling, hvis et skattegreb ender med at svække det klimabidrag, skovene i dag leverer,” pointerer Anders Frandsen. 

Samtidig fungerer den stående vedmasse for mange skovejere som en opsparing. Den bruges til at håndtere konjunkturudsving, finansiere investeringer og sikre generationsskifter. Hvis denne buffer gradvist udhules, svækkes den økonomiske robusthed for ejendommen. 

I kombination med den nuværende generationsskiftebeskatning kan en formueskat øge presset for at frasælge dele af eller hele ejendommen. Mange skovejendomme har været i familiens eje i generationer og spiller en central rolle i landdistrikternes kulturhistorie og for det lokale erhvervsliv. 

”Skovejerne leverer en lang række økosystemtjenester til samfundet – fra biodiversitet og rekreation til klima og grundvandsbeskyttelse. Det vil være ærgerligt, hvis rammevilkårene gør det vanskeligere at fortsætte den ansvarlige og langsigtede forvaltning, som netop kendetegner dansk skovbrug.” 

En udfordring for skovrejsning og grøn trepart 

En formueskat vil også få betydning for fremtidige investeringer i ny skov. Skovbrug forrenter sig generelt lavere end landbrug. Hvis skov samtidig pålægges en formueskat, reduceres den økonomiske attraktivitet yderligere. 

Det kan svække incitamentet til at omlægge landbrugsjord til skov – og dermed gøre det vanskeligere at nå målsætningen i den grønne trepart om 250.000 ha ny skov. 

Særligt etablering af urørt skov og andre naturarealer kan blive mindre attraktiv. Her genereres der ikke et løbende driftsafkast, men der vil fortsat skulle betales skat af jordens værdi. 

”Hvis vi politisk ønsker mere skov, mere urørt skov og mere natur, skal vi også sikre, at rammevilkårene understøtter det. Alternativt risikerer vi, at gode intentioner på klima- og naturområdet kolliderer med skattepolitikken,” siger direktør Anders Frandsen. 

Behov for helhedstænkning 

Når det gælder skovbrug, er det afgørende at tage højde for erhvervets særlige karakter: den lange tidshorisont, det lave og svingende afkast samt den store andel af illikvid kapital. 

En formueskat kan umiddelbart fremstå som en begrænset procentdel, men i praksis vil den få betydelig indvirkning på både driftsøkonomi, klimabidrag og investeringer i ny skov. 

Skovene spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling. Hvis ambitionerne i den grønne trepart skal realiseres, kræver det stabile og langsigtede rammevilkår, der understøtter investeringer i skov og natur. Det er vigtigt, at politikerne har dette for øje, når de bringer forslag om formueskat på banen, mener Anders Frandsen: 

”Debatten om formueskat bør ikke kun handle om fordeling, men også om, hvordan vi bedst sikrer, at skovene fortsat kan levere de værdier, samfundet efterspørger – i dag og for kommende generationer.”