Forsinkede sager bringer skovrejsninger i fare

Behandlingen af ansøgninger om tilskud til skovrejsning er endnu ikke nået i mål, og derfor risikerer mange skovrejsningsprojekter at misse plantesæsonen i foråret og dermed måtte udskydes et år – en ærgerlig situation i en tid med fokus på at øge det danske skovareal markant.

Tidligere på ugen meldte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) ud, at der nu er givet tilsagn til 53 projekter, som har søgt om tilskud til skovrejsning i trepartens nye nationale ordning.

Desværre mangler styrelsen samtidig at behandle de resterende 245 ud af i alt 298 ansøgninger, der er sendt ind i første runde af den nye nationale skovrejsning, og som efter planen skulle have været afgjort inden 1. februar.

Den forsinkede sagsbehandling gør, at projekterne risikerer at misse forårets plantesæson og dermed skulle vente til næste forår med at få planter i jorden.

”Vi havde håbet og fra starten understreget vigtigheden af, at alle sager var behandlet pr. 1. februar. At tilsagnene ikke ligger der nu, giver nogle store udfordringer. I praksis kan en måneds forsinkelse komme til at betyde et års forsinkelse,” siger Michael Sheedy Gehlert, som er skovbrugsdirektør i Skovdyrkerne.

Og det er dårlige nyheder for den grønne treparts planer om at rejse 250.000 ha ny skov frem mod 2045:

”Der er kommet ansøgninger om knap 2100 ha skovrejsning, hvilket er ca. 20 procent af den afsatte pulje. Hvis en stor del af projekterne tilmed ikke når at komme i gang i 2026, giver det unægteligt rynkede bryn i forhold til, om skovrejsningsordningen er skruet rigtig sammen til at komme op i gear,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.

Plan B: Plant for egen risiko

SGAV oplyser, at de ”arbejder hårdt på at give så mange som muligt svar på deres ansøgninger i løbet af februar” og forventer at kunne afgøre størstedelen af de 245 ansøgninger inden udgangen af måneden.

Samtidig åbner styrelsen for, at ansøgere, der endnu ikke har modtaget svar, i mellemtiden kan påbegynde deres skovrejsningsprojekt – for egen regning og risiko vel at mærke. Det betyder, at projektet stadig vil få tilskud efterfølgende, hvis projektet får tilsagn, men hvis projektet får afslag, skal lodsejeren selv dække projektudgifterne.

”Det er selvfølgelig en nødløsning og vil måske være en acceptabel mulighed for nogle. Men overordnet set er det et uholdbart grundlag for at kunne nå i mål med så stor en skovrejsningsindsats, som vi står over for de næste 20 år. Hvis lodsejere ender med i praksis at skulle påbegynde projekterne for egen risiko, øger det ikke ligefrem lysten til at lægge jord til skovrejsning,” siger Anders Frandsen.

Michael Sheedy Gehlert mener også, at de forsinkede afgørelser på skovrejsningsansøgninger kan påvirke viljen til at søsætte projekterne:

”Der er mange penge i spil både ift. lodsejere og andre aktører, og det, vi mindst har brug for, er usikkerhed – men det her giver usikkerhed, som kan betyde, at der alligevel ikke bliver plantet i år,” siger Michael Sheedy Gehlert.

Han mener dog, at plan B kan være en løsning for nogle projekter:

”Det er ikke den bedste løsning, men når nu ikke alle ansøgninger er behandlet, er det bedre end alternativet, hvor alting går i stå, fordi det trods alt kan holde tingene i gang for ukomplicerede projekter,” siger han. Samtidig understreger Michael Sheedy Gehlert, at det er vigtigt, at tilsagnet i stedet når at komme, inden planterne skal i jorden. 

Transport af tilskud

Muligheden for at påbegynde skovrejsningsprojekter, inden tilsagnet er givet, skaber dog også en anden udfordring: økonomisk usikkerhed for skovrejsningskonsulenterne på projekterne.

I den nye nationale skovrejsningsordning er det blevet muligt at overføre tilskuddet fra skovrejsningsordningen til de konsulenter, der skal stå for projektet, som dermed får en sikkerhed for de udgifter, de har til at gennemføre et projekt.

Der foreligger dog endnu ikke en officiel transporterklæring fra SGAV, som lodsejere og konsulenter kan bruge, og der er uklarhed om, hvordan det skal fungere i praksis. Dertil kommer, at muligheden for at udfylde en transporterklæring og få den registreret hos SGAV i udgangspunktet først kommer, når der er givet tilsagn til projektet.

”Det er altafgørende, at vi får transporterklæringen på plads. Hvis ikke det sker, kommer det til at betyde udskydelse eller aflysning af en stor del af de 2100 ha ny skov, der trods alt er ansøgt om,” siger Michael Sheedy Gehlert.