Forsinket skovstatistik skaber usikkerhed om klimafremskrivning og skovenes sundhed

De seneste officielle tal for skovstatistikken er fra 2023, og den næste udgivelse forventes ifølge SGAV i fjerde kvartal 2026. Det er uvist, hvor langt SGAV er med undersøgelsen, og det er problematisk i forhold til aktuel viden om skovenes sundhed og for de nationale klimafremskrivninger.

Et ordsprog lyder, at ”intet nyt er godt nyt”. Det er dog ikke tilfældet, når det handler om den danske skovstatistik. Der mangler i øjeblikket klarhed over, hvornår Danmark får opdaterede tal for skovenes udvikling. 

Skovstatistikken, som i mere end 20 år blev udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, blev i januar 2024 hjemtaget til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Det er første gang, styrelsen står for udgivelsen, og SGAV har oplyst, at man arbejder på at give statistikken et nyt udtryk og gøre data mere tilgængelige for brugerne. 

Men siden meldingen om, at næste skovstatistik “forventes at blive udgivet i fjerde kvartal 2026”, har der været tavshed. 

Dansk Skovforening har løbende efterspurgt en status på udviklingen af det nye koncept. 

Manglende data svækker et oplyst beslutningsgrundlag 

Skovstatistikken er central for forståelsen af skovenes sundhed, tilvækst, hugst, biodiversitet og ikke mindst CO₂-optag. De seneste tal fra 2023 pegede blandt andet på, at udviklingen på flere områder gik den forkerte vej. 

Når der ikke foreligger nyere data, svækkes grundlaget for både politiske beslutninger og faglige vurderinger. 

”Skovstatistikken er afgørende for, at vi kan følge udviklingen i skovene og få et retvisende billede af skovens bidrag til at nå klimamålene. Uden opdaterede tal risikerer vi at træffe beslutninger på antagelser frem for fakta. Og hvis der viser sig at være en manko i CO2-optaget, så skal det hul jo lukkes med andre virkemidler et andet sted i klimaregnskabet. Som tommelfingerregel bliver det altid dyrere, jo senere det rammer, de sektorer, som skal i gang med det,” siger direktør Anders Frandsen. 

Samtidig står vi overfor en historisk arealomlægning i Danmark med en politisk ambition om at rejse yderligere 250.000 ha skov, blandt andet for at styrke Danmarks klimaindsats og grøn omstilling. Skovenes CO₂-optag spiller en central rolle i de nationale klimaregnskaber og fremskrivninger. 

”Det forekommer paradoksalt, at vi hæver ambitionsniveauet markant for skovrejsning af hensyn til klima og natur, samtidig med at vi risikerer at mangle det datagrundlag, der skal dokumentere skovenes faktiske klimaeffekt,” siger Anders Frandsen. 

Risiko for diskrepans i klimafremskrivningerne 

Usikkerheden forstærkes af oplysninger i høringsmaterialet til klimastatus- og fremskrivning 2026, som Dansk Skovforening for nylig har afgivet høringssvar til. 

Her fremgår det, at SGAVs opgørelse for 2024 afviger fra tidligere beregninger. På den baggrund anvender man midlertidigt de tidligere modeltal som historisk udgangspunkt for fremskrivningen. 

Det indebærer en risiko for, at der kan opstå en diskrepans mellem fremskrivningerne og det reelle CO₂-optag og -lager i skovene. 

”Hvis vi midlertidigt fremskriver på et historisk udgangspunkt, der ikke stemmer med den faktiske udvikling, risikerer vi at få et misvisende billede af skovenes klimabidrag. Det er problematisk både for den nationale klimapolitik og for Danmarks internationale rapportering,” siger Anders Frandsen. 

Ifølge Dansk Skovforening understreger det behovet for, at skovstatistikken opdateres rettidigt og med gennemsigtighed om metode og datagrundlag. 

Troværdighed og armslængde 

Hjemtagelsen af skovstatistikken rejser samtidig et principielt spørgsmål om armslængde. Historisk har forskningsbaserede opgørelser og målinger været udarbejdet på landets forskningsinstitutioner. Det har været en grundpille i den danske forvaltningstradition. 

”Det har tjent Danmark godt, at forskningsbaserede opgørelser udarbejdes i et armslængdeprincip fra den politiske forvaltning. Det skaber troværdighed om resultaterne og giver et transparent og solidt grundlag for myndighedsforvaltning og politikudvikling,” siger Anders Frandsen. 

Han understreger, at det er afgørende, at der fortsat er fuld faglig uafhængighed og gennemsigtighed omkring metodevalg, datagrundlag og beregninger – uanset, hvor opgaven er forankret organisatorisk. 

Dansk Skovforening arbejder fortsat videre på at få klarhed over status, proces og tidsplan – og dermed sikre gennemsigtighed om et datagrundlag, der er vigtig for både klimaindsatsen og den fremtidige udvikling af Danmarks skove.