Forskere: ”Vi skal være bevidste om og udnytte skovdyrkningens klimapotentiale”

Forskere har fundet det nødvendigt at råbe vagt i gevær som følge af flere politiske partiers udmelding om at alle statsskove skal lægges urørt. Forskerne påpeger, at vi i givet fald giver afkald på et vigtigt klimaværktøj.

Mediernes dystre omtale af skovenes naturtilstand på baggrund af den seneste rapport fra det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) om særlige Natura2000 skovtypers tilstand, har fået en række politikere til at komme med udmeldinger og tendensen er klar: Flere politikere ønsker, at statens skove skal lægges urørte, og dette med en tyrkertro på, at det vil adressere biodiversitetskrisen i Danmark her og nu. Mange af disse skove er drevet forstligt effektivt i mere end 100 år og indeholder også store nåletræsplantager.

Forskere fra Københavns Universitet, som deler ambitionen om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet i skovnaturen i Danmark, påpeger risici i et nyt indlæg i Jyllands-Posten. De redegør for, at et sådan ophør af hugsten i statens skove (godt 20% af Danmark skovareal), risikerer at skyde forbi målsætningen og direkte forstærke en af vor tids andre store miljøkriser med betydning for biodiversiteten, nemlig klimakrisen.

Skovene – et stærkt klimakort på hånden

Som vi også har påpeget i vores klimakampagne, udråber forskerne nemlig aktiv skovdrift til en af de mest oplagte, effektive og billige metoder til at trække CO2 ud af atmosfæren. Samtidig kan træ langtidslagre CO2 i de mange former for nyttematerialer som træets tømmer og grundkomponenter kan frembringe. Bæredygtig produktion og anvendelse af træ kan samtidig fortrænge CO2-intensive materialer og brændstoffer som fx beton, stål og kul. Dette er nødvendigt med vores stigende ressourceforbrug, og kan begrænse mine- og udvindingsindustri og CO2-udledning globalt.

Forskerne advarer derfor imod at blokere for den aktive udnyttelse af samtlige statslige skove med afsæt i et her og nu ønske om mere og bedre biodiversitet i de udvalgte Natura-2000 skovtyper. Lægges de ofte plantede og plejede danske statsskove urørte, vil de ikke i ligeså stor grad kunne levere de klimagevinster, der er så stærkt nødvendige. Den urørte skov vil kun binde CO2, indtil den opnår ligevægt mellem biologisk vækst og nedbrydning. Samtidig vil den ikke levere de efterspurgte træprodukter, der igen kan fortrænge andre fossiltunge materiale.

Selv med antagelse om inddragelse af hele Danmarks skovareal til urørt skov, vil der på 100-150 år, blot opbygges et CO2-lager i skovene, på hvad der svarer til Danmarks nuværende udledning i 5 år, hvilket med objektive briller kun er et lille klimabidrag, i forhold til det potentiale skovene har.

Smid ikke kortet på gulvet

Vi håber, at forskernes henstilling vil give anledning til eftertanke hos politikerne, og efterlade dem med et nuanceret billede af kompleksiteten. Urørt skov kan give mere biodiversitet på nogle lokaliteter, men det kan også give mørke skove og en langt større mængde CO2 i luften. Vi skal tænke os om, og den intelligente løsning indeholder både effektiv bæredygtig produktionsskov, biodiversitetsskov og urørt skov.

Vi har brug for langsigtede politiske beslutninger, der spejler et erhverv, som tit arbejder med en 100-årig horisont. Vi har brug for alle de klimaværktøjer, vi har tilgængelige og må ikke smide et godt klimaværktøj og store samfunds- og ressourceværdier på gulvet.