Forslag til ny EU-lov kan få konsekvenser for bæredygtigt skovbrug

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en forordning om genopretning af natur og levesteder for arter. Dansk Skovforening anerkender behovet for fokus på biodiversitet, men forslaget kan i sin nuværende form have store og utilsigtede konsekvenser for bæredygtigt skovbrug og produktionen af træ til den grønne omstilling. Derfor følger vi den videre proces tæt.

Som en af hjørnestene i EU’s biodiversitetsstrategi fra 2020 har EU-Kommissionen fremlagt et forslag til en forordning om genopretning af natur og levesteder for arter – Nature Restoration Law (NRL). Lovforslagets hovedformål er at sikre en langsigtet genopretning af europæiske økosystemer, så de er både diverse og resistente.

Dansk Skovforening anerkender behovet for genopretning af biodiversitet og modstandsdygtig natur i hele EU, men det skal ske gennem en målrettet og omkostningseffektiv genopretning.

Lovforslaget er omfattende, og vi er bekymret for, at vidtrækkende lovgivning om, hvordan naturområder kan anvendes, vil få store konsekvenser for skovejernes mulighed for at fortsætte bæredygtig skovforvaltning, hvilket er nødvendig for at bevare skovens langsigtede modstandsdygtighed og levere bæredygtige træbaserede materialer til den grønne omstilling.

I forslaget sættes et overordnet mål om, at der inden 2030 skal være iværksat effektive arealbaserede naturgenopretningsforvaltningstiltag for 20 procent af EU’s land- og havareal, og at der inden 2050 skal være iværksat effektive arealbaserede forvaltningstiltag for 90 procent af alle økosystemer, der vurderes at have behov for genopretning.

Forslaget stiller krav om, at alle medlemsstater skal udarbejde og indsende nationale naturgenopretningsplaner til EU-Kommissionen inden for to år, efter forordningen er trådt i kraft. Her skal medlemsstaten kvantificere de arealer og levesteder, der har behov for genopretning, for at nå målene i forordningen i hhv. 2030, 2040 og 2050, samt hvilke virkemidler der er nødvendige.

Genopretningskrav for naturtyper og arter på habitatdirektivet

Det potentielt mest omfattende krav er, at forslaget stiller krav til, at der skal fastsættes genopretningstiltag for alle naturtyper listet i annex 1 til Habitatdirektivet, som ikke er i ”god tilstand”.

Definitionen af ”god tilstand” er ikke entydig i forslaget, men alle ti danske skovnaturtyper vurderes i vores rapportering til EU som værende i ”ugunstig bevaringsstatur”, primært på grund af mangel på dødt ved.

Lovforslaget skelner i kravet til genopretningstiltag ikke mellem habitatnatur, der ligger hhv. inden for eller uden for et Natura 2000-område.

Forståelsen af lovforslagets henvisning til ”god tilstand” er således central. Skal ”god tilstand” forstås som ækvivalent til habitatdirektivets ”gunstig bevaringsstatur”, er det uacceptabelt.

Dansk Skovforening peger på, at kravene skal differentieres, så der ikke stilles samme genopretningskrav uden for som inden for Natura 2000-områderne.

Derudover indeholder lovforslaget krav om, at medlemsstaterne videre skal kortlægge andre skov- og naturtyper med behov for genopretning og fastsætte tiltag, der skal fremme biodiversiteten i ikke-habitatnaturskov. Af forslaget fremgår det, at skov på nationalt niveau skal vise en positiv udvikling på en række definerede biodiversitetsindikatorer: stående og liggende dødt ved, skove med en uens alderssammensætning, sammenhæng af skove, almindelige skovfugle og lager af organisk kulstof.

EU-Parlamentet og Rådet skal nu behandle forslaget

Næste skridt i processen er, at EU-Parlamentet og Rådet fastlægger deres holdninger, inden forslaget forhandles færdigt.

Den første udkast til rapport fra miljøudvalget i Parlamentet udkom den 5. december og indeholder endnu mere vidtrækkende forslag, og Rådet havde på deres møde den 20. december en politisk debat primært om ambitionsniveauet og princippet om, at naturtyper i god tilstand ikke må forringes.

I januar kommer Europa Parlamentets komite for landbrug (AGRI) med deres ændringsforslag.

Dansk Skovforening har peget fire centrale punkter i forordningsforslaget, som vi mener, der bør tages hånd om:

  • Genopretningstiltag og målsætninger i forhold til habitatnaturens tilstand skal koncentrere sig om habitatnatur inden for Natura 2000. Der skal være forskel på, om man har skov og natur i et Natura 2000-område eller uden for et Natura 2000-område.

  • Det skal være op til de enkelte medlemslande at sætte mål og virkemidler for den habitatnatur, der ligger uden for Natura 2000-områderne.

  • Der skal i de nationale genopretningsplaner være plads til, at medlemsstaterne kan beslutte, hvilke skovindikatorer der er relevante for den øvrige produktionsskov, og hvilke niveauer der skal opnås, for at skoven kan leve op til målsætningerne.

  • EU-Kommissionen bør ikke tildeles vide beføjelser til at lave delegerede retsakter, ligesom de ikke skal have beføjelser til at foretage væsentlige ændringer i medlemsstaternes nationale genopretningsplaner.

Dansk Skovforening har peget på behovet for at analysere forslagets betydning for træproduktionen i Europa og deraf afledede konsekvenser uden for Europa. Det er derfor positivt, at den danske regerings detaljerede holdning til udkastet afventer en række konsekvensanalyser.

Vi arbejder intensivt for at påvirke forslaget i en retning, der sikrer, at mål for naturgenopretning bliver realistiske, og at det samtidig bidrager til samfundsøkonomisk genopretning og vækst i landdistrikterne. I denne sammenhæng er fuld respekt for ejerskabsrettigheder og forudgående og dialog med jordejerne i alle aktiviteter relateret til restaurering en forudsætning.

Arbejdet sker i tæt samarbejde de europæiske skovejeres fælles organisation, CEPF, og vores nordiske samarbejde Nordic Family Forestry om at synliggøre forordningsforslagets problematiske aspekter.