Fotokonkurrence for alle på Skovens Dag

Jo bedre man kan fotografere hvad skovens folk gør og kan, jo bedre chancer har man for at vinde førstepræmien. Der er også præmie hvis man kan tage det smukkeste foto på Skovens Dag. Præmierne er kameraer fra Olympus.

Alle der deltager i et arrangement på Skovens Dag på søndag den 4. maj kan deltage i konkurrencen om at fotografere årets tema ”Skovens folk”.

Hvem er skovens folk? Det er de fagfolk der har bygget Danmarks skove – skovejere, skovarbejdere, skovfogeder, skovridere, vildtforvaltere og skoventreprenører. Og så er det alle skovenes mange gæster, naturvejledere, lærere, terapeuter og foreninger.

På Skovens Dag kan man møde dem og høre hvad de gør for skovene, for naturen og for alle der elsker at komme i skoven. Jo bedre man kan fotografere hvad skovens folk gør og kan, jo bedre chancer har man for at vinde førstepræmien. Der er også præmie hvis man kan tage det smukkeste foto på Skovens Dag.

Præmierne er kameraer fra Olympus:
1. Præmie: Olympus E-M10 14-42mm EZ kit spejlløs systemkamera.
2. Præmie: Olympus E-PL5 14-42mm kit spejlløs systemkamera.
3. Præmie: Olympus TG-850 kompakt kamera.

www.skovensdag.dk kan man læse mere om fotokonkurrencen og om hvordan man deltager – og man kan se de 50 arrangementer over hele landet der er at vælge imellem på Skovens Dag.

Læs mere om hvem og hvad skovens folk er: www.danskskovforening.dk/media/tema-skovens-dag-2014.pdf

 

BAGGRUND

Skovens Dag er den årlige invitation til danskerne om at se hvad skovbruget laver og hvorfor. Der er nemlig et skævt forhold mellem skovbrugets og danskerne:

Næsten alle kender og elsker skoven og får nogle af deres bedste oplevelser i skoven. Men næsten ingen kender skovbruget eller ved hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturen, miljøet og skovgæsterne. Og næsten ingen ved at skovenes træ er verdens mest miljøvenlige råstof og en nøgle til en fossilfri fremtid hvis træerne bliver fældet og skoven dyrket bæredygtigt.

Meningen med Skovens Dag er derfor at øge danskernes viden om skovbrug, glæde ved at bruge skoven og dialog med skovbruget.

Skovens Dag arrangeres af Dansk Skovforening og private og kommunale skove. Skovens Dag støttes af Nordea-fonden og G. B. Hartmanns Forskningsfond.

Skovens Dag er en god mulighed for at opleve den nyudsprungne skov, møde skovens folk og få indsigt i, hvad der sker i skoven. Her produceres vores træ, men samtidig rummer skoven en rig natur og mangfoldige muligheder for aktivt friluftsliv.

– Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter med 475.000 kr.