Frivillighed under pres ved mulig ny nationalpark

Over 250 lodsejere, politikere og lokale har netop været samlet til møde om en mulig ny Nationalpark Smålandsfarvandet, og her blev det tydeligt, at princippet om frivillighed i projektet i praksis er begrænset – en farlig vej at gå, som bl.a. også kan gå ud over lodsejernes lyst til at indgå i den grønne treparts arealomlægning, advarer Dansk Skovforening.

Frivillighed og privat ejendomsret var omdrejningspunktet for debatten, da over 250 lodsejere, politikere og lokale borgere i begyndelsen af november var samlet på Rosenfeldt Gods til åbent møde om forundersøgelsen af en mulig Nationalpark Smålandsfarvandet.

Bag mødet stod Interesseorganisationen for Lodsejere i Nationalpark Smålandsfarvandet, som Dansk Skovforening står bag sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarer. Gruppen er dannet for at varetage lodsejernes interesser og rettigheder ifm. forundersøgelse af nationalparken bl.a. med henblik på at sikre frivillighed og respekt for den private ejendomsret i projektet.

Men netop dette ser ud til at være under pres ved den mulige nye nationalpark. Ifølge Interesseorganisationen for Lodsejere i Nationalpark Smålandsfarvandet har Miljøministeriet nemlig fastlagt, at nationalparken skal udformes som ét stort, sammenhængende område – altså uden mulighed for, at lodsejere kan tage deres ejendom ud af projektet.

Og det skaber selvsagt bekymring blandt mange lokale lodsejere, som oplever, at den frivillighed, der skulle være i processen, i praksis ser ud til at være begrænset.

“Det må være sådan, at naturprojekter, der inkluderer private arealer, gennemføres med frivillig deltagelse og respekt for, at enhver lodsejer har retten til at beslutte anvendelsen af sin jord – hvis ikke det respekteres, er vi inde at pille ved nogle helt grundlæggende principper i det danske samfund som privat ejendomsret,” siger politisk konsulent i Dansk Skovforening Frederik Falk-Sørensen.

Kan smitte af på trepartsprojekter

Og manglende frivillighed er ikke kun alarmerende for de lokale lodsejere i området, men også for dem, der står over for at skulle indgå i andre statslige naturprojekter:

“Manglende frivillighed i projektet omkring Nationalpark Smålandsfarvandet kan også påvirke andre dele af natur- og miljøpolitikken, fx omkring den grønne trepart. Her er der på samme måde lagt op til, at dialog og frivillighed skal være i centrum for de enkelte arealomlægninger, men hvis statens presser frivilligheden i det her nationalparkprojekt, hvordan kan lodsejerne så stole på, at den bliver respekteret i andre?” spørger Frederik Falk-Sørensen.

Dermed risikerer den manglende frihed og respekt for privat ejendomsret at gå ud over muligheden for at indfri trepartens målsætning om omlægning af 400.000 ha landbrugsjord til skov og natur – og alle andre projekter og planer, der inkluderer private arealer.

På den baggrund kom flere deltagere på mødet med opfordringer til den videre proces:

• Forligskredsen bag nationalparkloven opfordres til at fastholde princippet om reel frivillighed – med dokumenteret lokal opbakning som forudsætning for at gå videre.
• Miljøministeren opfordres til at udmelde, at styregruppen igen får mandat til at arbejde med fleksible afgrænsninger af nationalparken, så lokale hensyn kan indgå – som det blev gjort i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.