Går DN mere op i fredning end i natur?
Danmarks Naturfredningsforening har for nylig rejst en fredningssag mod Gisselfeld Kloster. Arealet ligger i tilknytning til Skovtårnet, som er blevet et lokalt vartegn og udflugtsmål.
Denne artikel har været bragt i Sjællandske den 11. november 2022.
Af historiske årsager har DN ret til at rejse fredningssager på privat ejendom. Hensigtsmæssigheden heri har ofte været til debat. Dels er det principielt problematisk, at én privat organisation kan lægge tunge restriktioner på andres private ejendom, dels risikerer det at modarbejde fremme af natur og biodiversitet.
Alle har forståelse for, at der findes særligt sårbare områder, hvor fredning kan være nyttig. Men med implementering af bl.a. EU’s naturdirektiver i dansk lov, er der indført andre velfungerende instrumenter til at varetage den funktion. Faktum er, at DN’s praksis, selvom det næppe er hensigten, risikerer at fjerne lodsejerens incitament til at fremme natur og biodiversitet. Sagen ved Gisselfeld Kloster knytter sig ikke til et område, hvor særlig sårbar natur risikerer at forsvinde, men hvor ejeren gennem generationers dygtig skovforvaltning har skabt natur- og artsrigdom. I tråd med alle politiske intentioner og ønsker.
Man bør spørge sig selv, hvilket incitament skovejere har til at lave forbedringer, hvis de efterfølgende fratages råderetten i al evighed? Det svarer til at sige til en bilist: Hvis du kører pænt og overholder alle færdselsregler og god etikette i trafikken i årtier, så lover vi en dag at sætte en mur op midt på vejen.
Dette var også Faxe Kommunes begrundelse for at afvise sagen, hvor fem sjettedele af arealet ligger. Sagens absurditet understreges af, at DN i stedet har fået Næstved kommune, hvor den sidste sjettedel er placeret, til at løfte sagen.
Ud over at en fredningssag griber voldsomt ind i den private ejendomsret, så er det også byrdefuldt. Lodsejeren kan se frem til i en årrække at bruge hundredvis af timer ved skrivebordet og dyrekøbt advokatbistand for at udarbejde høringssvar, tabsopgørelse m.v.
I dag findes der en række andre myndighedsinstrumenter til at sikre beskyttelse af truet natur. Hvis man politisk ønsker, at en privat organisation skal kunne rejse fredningssager, så burde det være et krav, at retten udøves nænsomt og med tilbageholdenhed. Det kunne eksempelvis indebære, at alle muligheder for en frivillig aftale skal være afsøgt, og at en fredningssag kun kan rejses sammen med alle berørte kommuner. Fokus bør trods alt være på at skabe natur, frem for fredningssager.