Globale dagsordener præger skovbruget – og kalder på fornuft og helhedsforståelse
Dansk Skovforening anerkender det politiske ønske om på statslige arealer at etablere områder med urørt skov. Der er dog brug for at råbe vagt i gevær over for regeringens nye Natura 2000-planer, hvor der primært fokuseres på urørt skov – også hos private skovejere. Skovene skal også håndtere de aktuelle globale udfordringer med fx klima og forsyningssikkerhed.
Skov og skovdrift har i disse år stigende politisk fokus som instrument til at løse globale udfordringer. Det gælder i forhold til klima- og biodiversitet, hvor såvel dyrket som urørt skov kan bidrage. Ligeledes vil Ruslands invasion af Ukraine komme til at påvirke forsyningssituationen i en årrække frem. Det stiller alt sammen nye krav til skoven og skovejerne, og derfor er det afgørende, at det sker med forståelse for, at skoven ikke kan det hele på samme tid.
I Dansk Skovforening anerkender vi det politiske ønske om på statslige arealer at etablere områder med urørt skov, hvor hovedformålet så ikke er skovdrift, men at skovens biodiversitet kan udfolde sig. Og såfremt private skovejere ønsker at udlægge til urørt skov, så er dette bestemt også en velkommen løsning, når det sker frivilligt og mod kompensation for mistede fremtidige driftsindtægter.
Der er dog brug for at råbe vagt i gevær over for regeringens nye Natura 2000-planer, hvor der nu overraskende primært fokuseres på urørt skov som indsats – også hos private skovejere. Det har aldrig været hensigten med Natura 2000 at forhindre almindelig skovdrift, og miljøministeren bør derfor sikre, at der fortsat indtænkes indsatser, der giver mulighed for at drive skovdrift på normale og konkurrencemæssige vilkår, samtidig med at der tages hensyn til biodiversiteten.
Ligeledes er det vigtigt at minde om, at det øgede fokus på urørt skov ikke må skygge for andre virkemidler til at fremme biodiversiteten i den dyrkede skov, hvis vi skal håndtere de øvrige globale udfordringer, især klimaudfordringen.
Ruslands invasion af Ukraine kommer desværre til at etablere en ny verdensorden, hvor fred og global samhandel må vige for forsyningssikkerhed og materialeknaphed. Det gælder både i forhold til energiforsyning, men også i forhold til gavntræ til den danske bygge-, træ- og møbelindustri.
Og sideløbende hermed er der fortsat en klimakrise, som skal håndteres. Og her har produktionsskov et væsentligt større klimapotentiale end urørt skov. Træet binder CO2 , og samtidig reducerer det brugen af fx beton og stål, som det er særdeles energitungt at producere. Endelig kan restmaterialet bruges til vedvarende energi i form af biomasse som erstatning for naturgas, olie og kul.
Frem mod 2060 skønnes det samlede globale boligareal at blive fordoblet, hvilket vil medføre et stort behov for byggematerialer. Hvis det skal lykkes uden at ende i økologiske og klimamæssige uoverskueligheder, så er der ganske enkelt behov for meget mere bæredygtig træproduktion.
Vi skal derfor fastholde og helst øge udbuddet af bæredygtigt produceret træ fra de eksisterende skove uden at gå på kompromis med hensynene til biodiversiteten. Og det kan godt lade sig gøre. Folketingets partier har siden 1989 forpligtet sig på en målsætning om, at 25 procent af Danmarks areal skal være dækket af skov inden for en trægeneration. Det kræver handling, hvis dette mål skal indfries. Øget skovrejsning vil i sig selv have en positiv effekt på udbuddet af træ, klima, biodiversitet, grundvandskvalitet mv.
Skoven skal også i fremtiden tjene mange formål. At få alle ender til at mødes kræver en fornuftig balance. Det gælder såvel i de konkrete tiltag under fx Natura 2000 som i de store politiske målsætninger. Og så er der brug for mere skov.