Gode tider

Skovenes økonomiske bedring vil give større handlefrihed, fleksibilitet, muligheder for at investere langsigtet og for at bruge skovbrugsuddannet arbejdskraft. Et årtis afvikling kan blive vendt til udvikling. Læs lederen fra Skoven januar 2008.

Optimismen i dansk skovbrug er større end den har været på noget tidspunkt siden orkanen i 1999 og de følgende 5-6 års krise. En markant bedring af priserne på især nåletræ har gjort forskellen.

Skovbrug er stadig ingen gylden forretning og bliver det måske heller aldrig. Men den økonomiske bedring vil i sig selv forbedre skovdriften ved at give større handlefrihed og fleksibilitet. Og den vil give større mulighed for at investere langsigtet og for i højere grad at bruge skovbrugsuddannet arbejdskraft.

Et eksempel: Jo bedre afsætning af træ til energi og papir, jo bedre økonomiske udsigter er der ved at bruge forkulturer og ammetræer i skovdyrkningen. Det åbner muligheder for nye skovtyper, større variation og samtidig større træproduktion.

Et årtis afvikling kan blive vendt til udvikling. Nu er chancen der for at planlægge og investere langsigtet. Netop det som bør være skovbrugets adelsmærke.

De strategiske forudsætninger for det professionelle skovbrug er uændrede:

• Samfundets efterspørgsel på træ, både til energi og til forædling, vokser i en verden der råber på bæredygtige, klimavenlige produkter.
• Samfundets efterspørgsel på naturværdier og naturoplevelser vokser i takt med velstanden og bebyggelsen af landet.

Skovbruget kan levere både mere træ og mere natur. Kunsten bliver at levere mere af begge dele samtidig.

Samfundet, både politikerne og markedet, kan bidrage til løsningerne ved at sætte penge bag efterspørgslen på skovenes værdier. Jo bedre udsigten er til at værdierne bliver betalt, jo flere værdier vil der blive produceret.

Sådan er det i hele verden, også i skovene.