Krav til landbruget straffer skovbruget unødigt
Lovudkast om håndtering af næringsstoffer vil pålægge skovbruget samme krav som landbruget. Men det er hverken fagligt velbegrundet eller praktisk muligt. Heldigvis har ministeren mulighed for at gøre en undtagelse.

Skovbruget bruger i praksis ingen gødning, og derfor er det urimeligt at underlægge erhvervet samme krav som landbruget. Foto: Colourbox
Det er næppe gået manges næser forbi, at den grønne trepart skal sikre lavere udledning af næringsstoffer fra landbruget. Som led i implementeringen har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø haft et lovudkast i høring om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser – og her risikerer skovbrug at blive underlagt samme registreringskrav som landbruget.
I lovudkastet lægges der blandt andet op til, at virksomheder omfattet af reglerne skal føre detaljerede fortegnelser over gødningstildelinger og aktiviteter på markniveau. Men den konstruktion passer dårligt til skovbruget og vil være en stor administrativ byrde, skriver vi i et høringssvar.
“Skov er ikke en del af problemet – skov er en del af løsningen. At pålægge skovbruget samme administrative byrder som landbruget vil være fagligt ubegrundet og politisk kontraproduktivt,” siger chefkonsulent Mathias Lykke Nygård Johansen, der har været i dialog med erhvervet om problematikken.
Skovarealer har en helt anden næringsstofdynamik end landbrugsarealer, og gødskning i skov er i forvejen begrænset og langtidseffektiv. Mange skovejendomme – særligt de mindre – er desuden ikke opdelt i markblokke, hvilket gør en markbaseret journalpligt både upraktisk og dyr. Kommer lovforslaget til at stå ved magt, vil flere skovejere derfor få behov for ekstern konsulenthjælp for at overholde reglerne, skriver vi i høringssvaret.
Usikkerhed om flisaske
En særlig problemstilling er udbringning af flisaske, som er et restprodukt fra varmeværkernes forbrænding af træbiomasse, der kan recirkuleres for at give næringsstoffer tilbage til skoven.
Bioaskebekendtgørelsen giver for nuværende mulighed for at sprede op til 9 ton tørstof pr. ha over 75 år, men det igangværende lovforslag skaber uklarhed om, hvordan askespredning fremover skal dokumenteres i gødningsjournalen, og om askespredning bringer ejere i konflikt med kravet om journalisering i markblokke.
Lovudkastets § 1, stk. 5 giver dog ministeren mulighed for at undtage visse produktioner helt eller delvist fra loven. Det er en mulighed, ministeren bør benytte for at sikre fornuftige og rimelige vilkår for skovbruget, mener Dansk Skovforening.
“Det må ikke ende med, at små skovejere afskæres fra lovlige og bæredygtige tiltag som askespredning. Og i det hele taget har vi brug for en differentieret regulering, der afspejler skovens rolle i klima- og naturindsatsen,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.
Dansk Skovforening opfordrer derfor til enten fuld undtagelse af skovbrug eller en særskilt, enklere ordning målrettet skovbrugets forhold.
