Grøn Skattereform: Skovrejsning kan levere CO2-fangsten

Første del af Grøn Skattereform kom tidligere på ugen, og her sætter eksperter fokus på CO2-fangst som middel til at nå klimamålene. Dansk Skovforening opfordrer til at huske på et sikkert og kendt middel til at lagre CO2, når kommende anbefalinger og politiske beslutninger skal vise vejen til reduktioner i blandt andet landbruget – nemlig skovrejsning.

I tirsdags udkom første delrapport til Grøn Skattereform. Her kom en række eksperter med tre bud på, hvordan en fremtidig CO₂-afgift skal skrues sammen, hvis målsætningen om at reducere CO₂-udslippet med 3,5 millioner ton inden 2030 skal indfries. Udover en ændring i CO₂-afgiften, som skal bidrage til at reducere udledningen, lægger eksperterne også vægt på et andet vigtigt element: fangst og lagring af CO₂, såkaldt CCS.

Dansk Skovforening bakker op om anvendelsen af CCS og opfordrer i den forbindelse til at huske på gammelkendte teknologier som fx skovrejsning, der kan være et særligt relevant virkemiddel i sammenhæng med den anden delrapport til Grøn Skattereform, som handler om landbruget. 

Skovrejsning er velafprøvet

Anvendelsen af CCS som værktøj til at reducere CO₂ møder flere steder kritik. Mange CCS-teknikker er endnu ikke modne, og en satsning på nye og fremtidige teknologier giver stor usikkerhed om effekten og dermed reduktionspotentialerne. Den sikreste og mest velafprøvede løsning til at lagre CO₂ er imidlertid lige ved hånden – skovrejsning er et fremragende virkemiddel, der med sikkerhed kan levere CO₂-reduktioner over en lang periode.

Dertil understøtter skovrejsning mange andre af samfundets behov, herunder grundvandsbeskyttelse, bæredygtig energi og rekreative tilbud.

Dansk Skovforenings beregninger viser, at en gradvis forøgelse af Danmarks skovareal fra det nuværende 15 procent til 25 procent frem mod 2050 kan sikre en gennemsnitlig årlig CO₂-reduktion på 0,7 millioner ton CO₂ i perioden 2022-2050. Beregningerne tager udgangspunkt i lige dele plantning af nåle- og løvtræer. Oven i kommer CO₂-optaget fra den eksisterende skovdrift.

Da skovens tilvækst og dermed også CO₂-lagringen er størst efter 15-20 års vækst, findes de største CO₂-reduktioner først fra 2040 og frem. Det betyder, at en skovforøgelse på 10 procent alene i år 2050 vil have en reduktionseffekt på 2,5 millioner ton. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer i gang med plantning af ny skov, så vi for alvor kan få gavn af CO₂-bindingen frem mod 2050.

Vigtigt at kigge langsigtet

Plantning og drift af skov er en langsigtet aktivitet, der i sagens natur rækker ud over de politisk fastsatte mål for 2030. Det er derfor ligeledes vigtigt, at vi ikke ser os blinde på 2030 og 70 procent-reduktionsmålet, men på langtidsholdbare løsninger til nedbringelse af CO₂-udslippet. Frem mod 2050 kan skov, der plantes i dag, sikre langtidsholdbar CO₂-lagring og klimavenlige produkter til anvendelse i sektorer som byggeri og møbelindustrien.

Skoven har en styrkeposition, der er oplagt at tage med i de kommende anbefalinger i anden delrapport for Grøn Skattereform og de senere politiske forhandlinger og beslutninger omkring CCS-tiltag. Det er afgørende, at der ikke stirres blindt på nogle få og ikke-modne teknologier, men at alle løsninger tages i betragtning. Hvis vi skal sikre, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, må vi ikke glemme eller overse de CCS-løsninger, der er tilgængelige og effektive i dag – heriblandt skovene.