Hård kritik af ulveforskere: Minister vil intensivere overvågning
Trepartsminister Jeppe Bruus kritiserer forskere fra DCE ved Aarhus Universitet, der har ændret metode uden varsel og ifølge ministeren mangler fokus på menneskelige omkostninger. Nu skal overvågningen intensiveres, og det er godt nyt. Den voksende ulvebestand har nemlig store konsekvenser for lodsejernes økonomi.

Ifølge ulveforskere fra Aarhus Universitet var der i foråret 42 ulve i Danmark. Foto: Colourbox
Nyheden er opdateret kl. 11:35: Tidligere skrev vi, at ministeren vil hjemtage ulveovervågning til egen forvaltning. Det er imidlertid kun en ny model for fastlæggelse af minimumsbestand, der skal udvikles i forvaltningen, oplyser ministeriet.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, retter i denne uge skarp kritik af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der overvåger den danske ulvebestand.
Det sker, efter DCE i år uden at varsle ministeren har ændret opgørelsesmetode. Tidligere blev alle danske ulve talt, men med ulvens stigende udbredelse og etabling af kobler (voksne par) er det blevet tiltagende svært at tælle alle enkeltindivider, har professor ved DCE Peter Sunde fortalt til magasinet Skoven. Derfor gik DCE over til optælling af kobler, hvis antal kan ganges med en omregningsfaktor på 7 efter det gennemsnitlige antal hvalpe. I foråret 2025 resulterede denne metode i estimeret antal ulve på 42.
Det er færre ulve, end der tidligere blev registreret med den individbaserede optællingsmetode, og ifølge et interview med Jyllands-Posten måtte trepartsminister Jeppe Bruus læse om de ændrede opgørelsesmetoder i medierne. I interviewet lufter han også kritik af DCE’s ensidige fokus på ulvenes biologi, og efterspørger – som han tidligere har gjort – en mere præcis ulveoptælling.
”Når man udliciterer ting til nogle andre, skal man være meget sikker på, at de eksperter ikke alene er eksperter i ulvens biologi, men også har forståelse for de konsekvenser, det har for de mennesker, der bor i fx Oksbøl,” siger Jeppe Bruus til Jyllands-Posten.
Derfor vil ministeren nu ifølge Jyllands-Posten i sin egen forvaltning udvikle en ny model for fastlæggelse af minimumsbestand og arbejde for, at ulve fremover igen vil blive talt efter en individbaseret opgørelse.
Vi har rakt ud til DCE for en kommentar til ministerens kritik, men centeret er ikke vendt tilbage ved redaktionens deadline.
Ingen regulering i sigte
Jeppe Bruus’ kritik af DCE kommer i forbindelse med et møde i Folketinget tirsdag, hvor han orienterer miljøordførerne om, at ministeriet indrapporterer antallet af danske ulve som ”ukendt” til EU-kommission. Det betyder efter alt at dømme, at der ikke er udsigt til reguleringsjagt på ulven, der i år fik gik fra at være ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” i Bern-konventionen.
Ulvens nedsatte beskyttelsesstatus giver ellers mulighed for regulering. Men det kræver, at arten vurderes at være i såkaldt ”gunstig” bevaringsstatus, og så længe vi ikke med sikkerhed ved, hvor mange ulve der er i Danmark, er den vurdering svær at gennemføre, fordi bestandsstørrelse er en af fire kriterier til vurdering af ulvens bevaringsstatus.
”Det er beklageligt, at DCE’s beslutning om at ændre opgørelsesmetode nu har bragt os i en situation, hvor man ikke kan rapportere på antallet af ulve, og vi dermed stadig befinder os i uvidenhedens tåger, hvad angår udsigterne for regulering af den danske ulvebestand,” siger politisk konsulent Frederik Falk-Sørensen, der repræsenterer Dansk Skovforening i Vildforvaltningsrådets ulvegruppe.
Og det er vigtigt at få et retvisende billede af, hvor mange ulve der er i Danmark, da det har stor betydning for lodsejernes økonomi.
”Vi har brug for en klar opgørelse af, hvor mange ulve der er i Danmark. Allerede nu ser vi, at det stigende antal ulve har store økonomiske konsekvenser for skovejere, herunder for deres indtægter fra jagtudlejning,” understreger Frederik Falk-Sørensen og henviser til det stigende antal ulveangreb, som i 2024 nåede 91 mod 57 året før.
”Det glæder os derfor, at Jeppe Bruus nu sætter en tyk streg under, at hensyn til naboer og lodsejere i fremtiden skal veje tungere i forvaltningen af den danske ulvebestand, og at vi som samfund skal vide, hvor mange ulve der er i Danmark.”
Ulveforsker Peter Sunde understreger over for mediet Naturmonitor, at DCE har indstillet ulvebestanden som ”ugunstig” og ikke som ”ukendt”. Han anerkender, at det står ministeriet frit for at beslutte, hvordan Danmark rapporterer ulvens bevaringsstatus, så længe det tydeligt fremgår, at det er politikernes egen vurdering.
Ifølge EU’s habitatdirektivs artikel 17 skal Danmark og alle andre EU-lande hvert sjette år rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter til Kommissionen. Sidst det skete var i 2019, og derfor er det i år tid til ny rapportering. Der kan enten rapporteres om ”gunstig”, ”ugunstig” eller ”ukendt” bevaringsstatus for naturtyper og arter. En af de arter, Danmark skal rapportere for, er ulven, som for nyligt har fået sænket sin beskyttelsesstatus, og som der derfor kan indføres reguleringsjagt på, hvis arten er i gunstig bevaringsstatus. Ulvens bevaringsstatus vurderes efter fire kriterier: Danmark skulle have rapporteret om tilstanden for den danske natur i sommers, men det er endnu ikke sket. Rapporteringen, der bl.a. får afgørende indflydelse på mulighederne for ulveregulering, gælder de næste seks år frem mod år 2031.Forsinket rapportering
