Her er Dansk Skovforenings ønsker til skovplanen: Sæt kursen for fremtidens skov nu!
En skovplan skal sikre skovenes bidrag til at løse tiden største udfordringer – klimakrise og biodiversitetskrise. Derfor skal vi hurtigst muligt i gang med at plante mere skov, så vi kan nå målet om, at 25 procent af Danmarks areal skal være dækket af skov. En national betalingsordning for dem, der vil rejse skov, kan være et af redskaberne, der kan sætte turbo på skovrejsningen, mener Dansk Skovforening.
Den nye skovplan skal fremtidssikre skovene og bidrage til løsning af klima- og biodiversitetskrisen. Det er budskabet fra Dansk Skovforening til de politiske partier, der skal følge op aftalen om udarbejdelse af en skovplan som led i finanslovsaftalen for 2022.
Aftalen om skovplanen blev til i forbindelse med finanslovsforhandlingerne om dette års finanslov, og parterne skal nu udmønte aftalen i en konkret plan for skovene.
Fra Dansk Skovforening lyder anbefalingen først og fremmest, at politikerne sammen lægger en plan for, hvordan vi i Danmark når målet om, at 25 procent af arealet skal være dækket af skov. Skovarealet er stigende og er nu på 15 procent, men der er stadig et stykke vej til de 25 procent skov, som har været målsætningen lige siden 1989.
Skovrejsning med turbo
Hvis målsætningen skal indfries, skal der ekstra fart på rejsningen af ny skov. En fornuftigt delmål vil efter Dansk Skovforening mening være, at Danmark i 2050 er dækket af 20 procent skovlandskaber. Hvis målet om 20 procent inden 2050 skal nås, skal der plantes ca. 230.000 ha yderligere skov i Danmark.
En national betalingsordning for dem, der vil rejse skov, kan være et af redskaberne. I ordningen skal nåle- og løvtræer sidestilles, så man får de hurtigt voksende nåletræer og deres klimaffekt med. Hvis de skove, som rejses, består af 50 procent løvtræ og 50 procent nåletræ, vil skovrejsningen medføre en CO2-reduktion på 1,53 millioner ton i år 2050.
Ordningen bør samtidig tilgodese skovrejsningsprojekter med stor volumen – dem over 50 ha. Hvis et politisk flertal beslutter sig for en national skovrejsningsordning, bør det være en enkel ordning, der gør myndighedernes sagsbehandling let og hurtig. Skattemæssige incitamenter, når det gælder omkostningerne ved at rejse skov, kan også sætte ekstra gang i rejsning af ny skov i Danmark.
Løft af biodiversitet og forsyningssikkerhed
Skovrejsning i Danmark vil også være med til at give nye levesteder og dermed være med til at fremme biodiversiteten. Den bæredygtige danske skovdrift kan fremmes yderligere ved at genindføre betalingsordningen for grønne driftsplaner, som også Skovrådet foreslog i deres syv anbefalinger til Miljøministeren i efteråret. En ny skovplan bør samtidig afsætte midler til at betale ejere for flere biodiversitetstiltag, mener Dansk Skovforening.
Skovplanen bør også indeholde en plan for, hvordan skovene indgår i vores forsyning med materialer. Det gælder både træ til energi og andre produkter udviklet af resttræet. Tyndingstræ fra de nye skove, vi skal plante, bør omsættes i nye materialer og være med til at imødegå klimaudfordringerne.
Mere viden i den nye plan
Vi skal handle på et oplyst grundlag. Derfor anbefaler Dansk Skovforening, at aftaleparterne afsætter midler til en opgørelse af de samlede træstrømme i Danmark og deres anvendelse. En sådan analyse, der anviser, hvor og hvordan vi kan få mere resttræ i spil i nye produkter, kunne også være en del af skovplanen. Muligheder for et CO2-kreditmarked, der kan understøtte både de eksisterende skove og en yderligere skovrejsning, bør også undersøges grundigt, mener Dansk Skovforening.
Skovplanen er en mulighed for at tage hånd om tidens store udfordringer – klimakrise og biodiversitetsudfordringer – og få lagt trædestenene til at få opfyldt målet om 25 procent skov i Danmark.